Græsk tetragonia = firkantet og hentyder til frugtens form. Planten er vildtvoksende i Syd- og Vestaustralien og på New Zealand, hvorfra kaptajn Cook i 1770 bragte den med hjem til Europa. Planten korn tidligt til Japan og Sydamerika, hvor den er forvildet, mens den her i landet dyrkes som enårig, idet den er meget følsom over for kulde. Newzealandsk spinat har nedliggende, rigt forgrenede, indtil 1 m lange stængler, og hele planten er tæt besat med kirtelhår. Bladene er modsatte, kødede og af forskellig form; blomsterne, der har et utydeligt bloster, er kortstilkede, grøngule og sidder i bladhjørnerne. Frugten er vinget, nødagtig og kaldes ofte »frø« i handelen.
Vækstkrav: Trives bedst i lange, varme somre og kræver en fugtig, næringsrig jord.
Pleje: Frøene sås i varmt hus i potter, og planterne udplantes i juni; frøene kan dog også sås direkte på friland i maj. De lægges ca. 1 cm dybt og pletvis, tre sammen og udtynde s til 1 x 1 m's afstand.
Anvendelse: I august skæres skudspidser og blade af og anvendes som spinat.
Newzealandsk spinat kan give et stort udbytte. Både skudspidser og blade anvendes som spinat.