Logo

Pelargonie - Pelargonium - pasning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Facebook

Pelargonie - Pelargonium - pasning


Pelargonie hører ligesom geranie til storkenæbsfamilien. Slægten Pelargonium omfatter ca. 230 arter og har navn fra det græske ord for stork, pelargos. Det hentyder til frugtens lighed med et storkenæb.


I det 19. århundrede var det meget populært at samle på og lave udstillinger af pelargonier, og mange hybrider kom og gik. Der dyrkes også mange sorter i dag. Hvis man kan give dem masser af lys (de er virkelig soltilbedere) er de glimrende stueplanter. De, vi dyrker, hører til 4 hovedgrupper, og næsten alle er krydsninger, som er fremelsket igennem tiderne. De mest almindelige stue-varieteter er nok krydsninger med P. grandiflorum, men deres oprindelse fortaber sig i det uvisse.


De almindelige havepelargonier er krydsninger med P. zonale og måske P. inquinans, med brunlige tegninger på bladene. De findes i mange farver, og for nylig er der fremkommet fyldte former, som er særlig attraktive som stueformer.


Hængepelargonier er meget populære i altankasser og hængekurve.

De kan også dyrkes op ad et espalier eller stå i en vindueskarm. Deres oprindelse går tilbage til P. peltatum.


Pelargonier med duftende blade (geranium) er meget populære i dag. Blomsterne er ikke så spændende, men de har kraftigt duftende, stærkt indskårne blade.

Pelargonie må købes som tætte planter, hvor der er kort afstand mellem bladene. Undgå ranglede planter og planter med gule blade.

 

Billedet øverst: De almindeligste rundbladede pelargonier er P zonolehybrider.


Pelargonie - Pelargonium - pasning

Det er middelhavsplanter, som trives i fuld sol og ret mager jord. Tidligere formeredes de ved stiklinge, nu kan de også frøformeres. De frøformerede er billigere og virusfri.

 

Pelargonie - Pelargonium - pasning

Billedet viser en frøformeret hybrid »Sprinter«.

 

Pelargonie - Pelargonium - pasning

De dekorative blomster findes i flere farver. Her engelske pelargonier i rosa og hvidt

 

Pelargonie - Pelargonium - pasning

 

STØRRELSE: Gennemsnitlig 45 cm. De kan blive højere, men er så tilbø­jelige til at blomstre mindre, så man står sig ved at forny dem ved forme­ring med passende mellemrum.

VÆKST: 20-30 cm om året.

BLOMSTRING: Hele sommeren.

DUFT: Blomsterne har ingen duft, men bladene har en for pelargonium typisk duft. Geranium-sorterne dufter særlig kraftigt, hvis man nulrer bladene.

LYS: Absolut stærkt lys.

TEMPERATUR: Almindelig stuetemperatur, men helst ikke over 15°C om vinteren.

VAND: Vand rigeligt 2-3 gange om ugen om sommeren. Om vinteren må de gerne holdes næsten tørre. Vand kun, hvis temperaturen er over 15°C.

GØDNING: Flydende gødning hver 14. dag om sommeren.

LUFTFUGTIGHED: De bør ikke douches, da det kan forårsage råd. De holder af tør luft.

RENGØRING: Er de støvede, støves de af med en fjerkost eller blød pensel.

STUELUFT: De holder meget af frisk luft, særlig om sommeren.

JORD: Pottejord nr. 1 tilsat lidt spagnum.

OMPOTNING: De blomstrer bedst i snævre potter. Pot om, hvis det drejer sig om nye stiklinge; men lad dem blive i samme potte, når de er over .

BESKÆRING: Skæres tilbage om foråret. Fjern alle visne blomster og blade.

FORMERING: Enten ved skudspidsstiklinge sidst på sommeren eller i det tidlige forår eller ved frø. Har man ikke de rette forhold at overvintre dem under, kan man, ligesom professionelle gartnere, let frøformere dem om foråret i en sandholdig jord ved 16-18°C.

LEVETID: De kan overleve i lang tid, men man står sig ved kun at have dem et par år, fordi de bliver træagtige og sætter færre og mindre blomster.

SELSKABSPLANTER: De kan bruges i sammenplantninger, men er nok bedre alene, fordi de skal have så meget lys og luft.

LET / VANSKELIG: Let i et lyst vindue.

 

Ompotning

Pelargonie - Pelargonium - pasning

1. Ompot om foråret, hvis vandet løber lige igennem potten, og der er mange blomster, men ingen nye blade. Gennemvand.

2. Klargør nummeret større potte med drænlag og fugtig kornpost nr. 1.


Pelargonie - Pelargonium - pasning

3. Hold potten med den ene hånd og støt komposten med den anden. Bank potteranden, til klumpen løsner sig.


Pelargonie - Pelargonium - pasning

4. Uden at skade rødderne fjernes forsigtigt noget af den gamle jord med en pind eller blyant.


Pelargonie - Pelargonium - pasning

5. Stil planten i midten af den ny potte.


Pelargonie - Pelargonium - pasning

6. Fyld op med frisk kompost, så alle rødder er dækket. Pres jorden sammen. Stil den skygget og uden vand i 2 dage.

 

Stiklingeformering


Pelargonie - Pelargonium - pasning

1. Tilbered en potte med drænlag og en blanding af lige dele sand og spagnum.


Pelargonie - Pelargonium - pasning

2. Vælg et skud med endeknop og mindst 2 par blade; den skal være 8-10 cm lang.


Pelargonie - Pelargonium - pasning

3. Skær den tillige under et blad.


Pelargonie - Pelargonium - pasning

4. Fjern de nederste 2 blade.


Pelargonie - Pelargonium - pasning

5. Dyp snitfladen i hormonpudder og ryst det overskydende af.


Pelargonie - Pelargonium - pasning

6. Lav huller i komposten langs potteranden med en pind eller blyant.


Pelargonie - Pelargonium - pasning

7. Sæt stiklingene med snitfladen på bunden af hullerne og bladene lige over komposten.


Pelargonie - Pelargonium - pasning

8 Vand og dæk med plasticpose holdt oppe af en bøjle. Fjern posen 5 minutter hver dag. Komposten må aldrig blive tør. Stilles ved ca. 15°C. Efter 3 uger fjernes posen, og når væksten er i gang pottes i kompost nr. 1.

 

Beskæring


Pelargonie - Pelargonium - pasning

Skær planten ned til halv størrelse om foråret. Brug svovlpudder på sårene for at forebygge svamp.

 

Vanding


Pelargonie - Pelargonium - pasning

1. Føl på jorden. Er den tør, skal der vandes.

2. Vand oppefra og tøm underskålen efter et kvarter.

 

Hvad gik galt?

Pelargonie - Pelargonium - pasning

1. Overflod af blade, kun få blomster. Overgødet. Brug fremtidig en mere mager kompost, Især fattig på kvælstof.

Pelargonie - Pelargonium - pasning

2. Tynd vækst med langt mellem bladene. Lysmangel. Stil den lysere, helst udendørs om sommeren.


Pelargonie - Pelargonium - pasning

3. Stammen bliver sort og rådner. Sorte ben: En svampesygdom, forårsaget af overvanding og lav temperatur. Ikke til at redde.

 

4. Mange svage skud fra rodhalsen. Bakteriesygdom.

Destruer planten og tag ikke stiklinge af den.


Pelargonie - Pelargonium - pasning

5. Hvide insekter flyver op, når man berører bladene. Sprøjt.:r med pyrethrum.

Pelargonie - Pelargonium - pasning

6. Nederste blade bliver gule med brune pletter. For tør jord; vand og sørg for frisk luft.

7. Lyst gule koncentriske ringe på bladene; bladene misdannede. Virus. Ingen redning. Destruer planten. Tag ikke stiklinge.

8. Blade og stængler bliver rødlige. For lav nattemperatur. Stilles lunere.




Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (107 stemmer)
Siden er blevet set 18389 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
372414-07-2015 21:35:39 Benedicte Friis
Takk for god informasjon! Mvh Benedicte
249729-03-2015 21:43:37 Kirsten
Tak for en god og brugbar information. Altid godt med billedvisning - tak for hjælpen.
249808-07-2014 16:03:11 Linda Damgaard
God side, vil gerne have at vide hvorfor mine mange pelargonier Får røde blade?
249914-08-2013 14:38:32 tove albertsen
Er en pelargonie giftig, eventuelt vand hvor der står stiklinge i?
vh Tove
250003-06-2013 14:05:03 marianne clemmensen
Tak for den gode beskrivelse. Mine pælargonier skydder kun bittesmå blade fra neden. Der er tale om stiklinger, som jeg selv haar plantet. Nu har de det ikke godt
Jeg vil gerne vide, om det er nødvendigt at sskifte jorden i altankassen. Kan bakteriien overleve vineren. Moderplanten ser helller ikke for godt ud. Venlig hilsen
250125-04-2010 11:22:53 else mønsted jensen
god beskrivelse jeg har mange pelargonier på min altan ma købe nye hvert år da jeg ikke har plads til overvintring kan de holde sig om vinteren hvis man tørrer roden og hænger den tørt venlig hilsen else