Beskæring

Beskæring er bortskæring af kviste og grene af træagtige planter, både træer og buske. Beskæring har tre hovedfor­mål: at fjerne døde, syge eller beskadi­gede grene, at regulere plantens form og vækst og at pirre planten til udvik­ling af størst mulig blomstring og frugt­sætning. Resultatet af beskæringen af­hænger i væsentlig grad af den anvend­te teknik og intensiteten (beskærings­graden). Et gammelt gartnerord siger, at væksten følger kniven. Planternes naturlige reaktion på en sårdannelse (også beskæringssår) er at sende mest mulig plantesaft til sårstedet for sna­rest muligt at hele såret. De ofte skjul­te knopper (sovende øjne), derfindes i barken i sårets umiddelbare nærhed, pirres til at bryde frem og danne nye skud og kviste. På den måde skabes ofte tætte klynger eller knipper af skud, hvor man har fjernet en enkelt gren. Hvis disse ikke regelmæssigt udtyndes, vil man i stedet for den ønske­de åbne krone ved beskæringen have skabt en tæt og riset krone, fyldt med en mængde nye småskud. Enhver kraf­tig beskæring eller udtynding af ældre frugttræer og prydtræer vil give dette resultat, hvorfor hvert enkelt snit i kronen på gamle træer eller buske bør planlægges nøje.

I naturen foregår en regelmæssig ud­tynding af træer og buske ved bortvis­nen af de kviste og grene, som ikke får tilstrækkeligt med lys og luft til deres udvikling. Planten opnår på den måde en naturlig balance mellem den udvik­lede rodmængde og den regulerede krone. I kulturlandskabet sørger græs­sende kreaturer og mennesket for at fjerne en del af kronen eller toppen på de træagtige planter, og i haven vil ha­veejer og gartner med kniv, saks eller sav foretage denne regulering, ofte som en kombination af de tre nævnte hovedformål med beskæringen.

 

 

1. Bortskæring af døde, syge og be­skadigede grene: Ved enhver beskæ­ring af havens træagtige planter fjernes først og fremmest alle de døde grene samt de skud, der er angrebet af svam­pe eller skadedyr i en sådan grad, at planten vil være bedst tjent med at få dem fjernet. Endvidere bortskæres knækkede skud, hvis sår blot vil være indfaldsvej e for nye sygdomsangreb.

Ved denne bortskæring bør alle sår pensles med et sårhelende, desinfice­rende middel som fx T 800 eller Kankerdood.

 

2. Regulering af plantens form og vækst: Især i prydhaven er det vigtigt at foretage udtynding af buske og træer, bedst ved en efterligning af den naturlige udtynding, afpasset efter vor æstetiske opfattelse af den tugtede na­tur. Vi kan således sjældent godkende, at overflødige grene sidder tilbage i trækronen eller ved buskens basis, selv om dette er naturligt for de enkelte plantearter. Ved den gartneriske ud­tynding af træerne og buskene tilstræ­bes der ofte et idealbillede af planten som en del af havens helhed. En del haveplanter reagerer på beskæring ved udvikling af en tæt, kratagtig vækst, som gør dem velegnede til hækplanter. Andre planter tåler slet ikke beskæ­ring, men vil gå i stå i væksten eller helt gå ud, hvis de beskæres for kraftigt. Stammede træer er en unaturlig vækst­form, opfundet af gartnerne, dels af skønhedsmæssige grunde, dels for at opnå mulighed for dyrkning af planter i flere etager med de stammede træers kroner øverst, buskene som mellem­etage og urter eller lave buske i bun­den. I planteskolerne formes prydtræ­er og frugttræer ved beskæring for at gøre dem velegnede til de særlige for­mål i prydhaver, parker, frugthaver og frugtplantager. Ved plantning af et planteskoletræ i haven bør man fort­sætte planteskolens beskæringsmetode og ikke som ofte i tidligere tid modar­bejde den. De ledegrene og/eller stam­mer, d.er er udviklet i planteskolen, skal ikke afkortes efter udplantningen i haven. Et træs topvækst kan ikke holdes tilbage, men nok forsinkes, ved gentagne tilbageskæringer af kronen. Træets naturlige kroneform ødelæg­ges, men overlades træet på ny til sig selv, vil det søge at genskabe den oprindelige, naturlige kroneform. En nedskæring af træer, hvis kroner gene­rer bygninger, luftledninger eller hin­drer lys og luft til beboerne, er ingen lykkelig løsning. Man burde snarere overveje at fjerne sådanne træer og efterplante med lavere arter.

 

Kun hække bør klippes med hække­saks, mens prydbuske i øvrigt altid bør behandles med beskæresaks (rosen­saks) eller kniv. Den såkaldte »varme­mesterbeskæring«, hvor ukyndige med hæksaks former alle typer prydbuske til kugler eller cylindre, må stærkt frarådes; Resultatet er ikke alene en unaturlig form, men også en nedsat eller udebleven blomstring.

 

Rodbeskæring er en særlig form for beskæring, hvor man ved hjælp af en spade hugger plantens rødder over i en vis afstand fra stammen, enten fordi plantens rodvækst er gået i stå, eller fordi man ønsker at flytte planten til et nyt voksested året efter. I begge tilfælde pirres planten til at danne et tæt rodvæv, hvor de gamle rødder er hug­get over. Planten klarer sig bedre og overlever lettere en flytning, når rod­klumpen således er blevet forstærket. Foryngelse af træagtige planter kan ske ved kraftig udtynding og fjernelse af de ældste grene eller ved en fuldstændig nedskæring ned til 10 cm over jorden. Kun kraftigtvoksende arter kan dog tåle denne voldsomme nedskæring, men den er velegnet til bl.a. tjørn, rynket rose, snebær, fjeldribs og andre kratdannende buske.

 

3. Beskæring med henblik på udvikling af stor blomstring og frugtsætning: I erhvervsfrugtavl og blomstergartneri anvendes en intensiv beskæring for at opnå det størst mulige udbytte af frugt­planter og prydplanter. Ved at fjerne visse skud og grene kan de øvrige pirre s til udvikling af særlig mange blomsterknopper og deraf følgende frugtdannelse. En sådan ensidigt be­grundet beskæring harmonerer ikke altid med havefolks opfattelse af træernes ønskede udseende. I privat­haver, hvor man ikke lægger så stor vægt på frugthøstens størrelse eller blomsternes mængde, bør man derfor ikke kritikløst overføre erhvervsgart­nerens beskæringsmetoder, men modi­ficere dem, således at træerne stadig har en smuk grenbygning, men dog samtidig yder en del blomster og frugt. I privathaven bør den intensive beskæ­ring af frugtplanter indskrænkes til at omfatte egentlige espalierplanter og frugtbuskene .

 

Beskæringsteknik: Ved en intensiv be­skæring af espaliertræer og andre frugttræer bør de enkelte snit nøje tilrettelægges. Snittet skal anbringes som et skråsnit umiddelbart over den knop, hvis udvikling man ønsker frem­met. Snittet må ikke være for nær ved knoppen, som da vil tørre bort, men heller ikke for langt over knoppen, fordi det mellemliggende grenstykke da vil visne og måske forårsage angreb af svampesygdomme. Ved udtynding af buske og træer skal de enkelte grene ikke skæres et stykke tilbage, men fjernes helt til basis, enten ved jorden eller ved den hovedgren, de er udviklet fra. Der bør ikke efterlades stabbe efter de afskårne grene; det kan give sygdomsangreb. Til gengæld må man ej heller skære så nær den tilbageblevne gren eller stamme, at barken og veddet på denne såres. Anvend altid sårsalve efter beskæringen. Ved beskæring og udtynding gælder det om hele tiden at kunne se træets eller buskens fremtidi­ge form for sig. Man kan ikke klistre en afsavet gren på igen; derfor er det bedre at betragte træet fra alle sider, før blot en enkelt gren fjernes. I tætte bevoksninger bør man ofte foretræk­ke en total opgravning af en del af buskene eller træerne fremfor en be­skæring af samtlige planter, som vil få en sammenklemt, unaturlig form.

 

 

Tidspunkt: Af praktiske grunde udfø­res meget beskæringsarbejde om vinte­ren, hvor der ellers kun er lidt havear­bejde at udføre. Men mange træer og buske skal af hensyn til knopdannelse, sårheling og saftstigning beskæres på andre tidspunkter. Blandt frugttræerne skal alle stenfrugttræer (blommer og kirsebær) beskæres umiddelbart efter frugthøsten. Disse træer har en meget tidlig saftstigning og vil forbløde ved beskæring hen på vinteren eller i det tidlige forår. Blandt vore prydtræer skal udtynding af alle ahorn, løn og birk ligeledes ske meget tidligt (no­vember-december) for at undgå blød­ning fra sårene. Frugtbuskene skal ud­tyndes straks efter frugthøsten. Beskæ­ring eller snarere udtynding af prydbuskene må afpasses efter, hvor og hvornår blomsterknopperne dannes. En lang række af de forårsblomstrende prydbuske (forsytia, spiræa og rosen­rnandel) blomstrer på et år gamle skud. De afblomstrede skud kan bort­skæres ved basis umiddelbart efter blomstringen om foråret. I løbet af sommeren udvikles nye skud med blomsterknopper til følgende års blom­string. De fleste andre prydbuske dan­ner blomsterknopper på »gammelt træ«, altså på flere år gamle grene (bl.a. dronningebusk, guldregn, blod­ribs, rødklokkebusk og uægte jasmin). Ved hver beskæring eller udtynding af disse buske fjerner man uvægerlig en hel del blomsteranlæg. Udtyndingen bør derfor indskrænke sig til en »foryn­gelse« med års mellemrum ved bort­skæring af de ældste grene helt ved jordoverfladen. Endelig findes en ræk­ke buske, som blomstrer på grene, der er udviklet i samme vækstsæson, bl.a. alle haveroser, sommerfuglebusk. Hvis disse buske beskæres efterår eller vin­ter, kan man risikere en tilbagevisnen eller nedfrysning af en del af de tilba­geblevne grene. De skal derfor først beskæres i det tidlige forår, når forsy­tiaen blomstrer.

 

Særlige beskæringer: Hvor der er sær­lige beskæringsproblemer, er disse om­talt under de enkelte plantearter. Des­uden findes specielle beskæringsregler omtalt under oversigtsartiklerne om formklipning, frugtbuske, frugttræer, hække, prydbuske, prydtræer, roser og slyngplanter.

 

Beplantninger langs fortove, stier og veje
Langs fortove, stier, veje, cykelstier og rabatter har ejere af ejendomme med beplantning eller levende hegn pligt til at holde det klippet, så det ikke er til gene for de kørende og gående.

Hegn og buske må ikke hænge ud over skel, og træer skal være klippet, så der er en fri højde fra fortov til de nederste grene på mindst 275 cm.
Ligeledes skal der være en fri højde på mindst 420 cm fra kørebanen og op til eventuelle udhængende buske og træer.
Buske, levende hegn og træer skal ligeledes holdes beskåret, så grene fra nævnte beplantning ikke dækker for vejskilte, vejbelysning, signalanlæg med mere vejudstyr.

 

Beplantning i oversigtsarealer
På ejendomme og arealer, hvor der er tinglyst en oversigtsservitut, skal beplantningen holdes nedklippet, så oversigtsforholdene ikke generes. Generelt må beplantningen højst være 0,80 m over vejens niveau.

 

Manglende beskæring:

Kommunen kan som vejmyndighed kræve ovenstående beskæring udført af grundejeren. Hvis arbejdet ikke er udført indenfor en af vejmyndigheden fastsat frist, kan kommunen lade arbejdet udføre på grundejerens bekostning. 

Undlader en ejer at udføre den nødvendige beskæring, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning jf. Vejlovens § 103, stk. 2.
--

Giv karakter

Klik på det antal stjerner du vil give? 
Brugernes vurdering 5,7 stjerner (6 stemmer)
PrintTip en venKontakt osFacebook
Siden er blevet set 4663 gange.
Søg i haveABC.dk

Kommentarer

Navn*:
E-mail*:
Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
Kommentar*:
899802-03-2013 10:12:53 Palle
Meget oplysende og enkel tekst.

Søg i haveABC.dk
Få nyhedsmail her

foreløbig

6.520 artikler