Cembrafyr - Pinus cembra

Udtale:'Pinus 'cembra
Familie:Granfamilien (Pi'naceae).
Type:Nåletræ med kraftig stam­me og regelmæssig forgrening
Hvor:Fugtig, let sur jord.
Hvordan:Frø
Højde:fra 10m til 24m

Cembrafyr er vildtvoksende i Karpa­terne op til ca. 2500 m's højde. Træet står ofte sammen med lærk, bjergfyr, rustbladet alperose og blåbær. Væk­sten er regelmæssig med en kraftig, gennemløbende stamme og med for­greninger helt fra roden. Stammen er furet og grønligbrun, de unge grene rustbrune og tæt hårede. Træet er fast og værdifuldt og anvendes bl.a. til fremstilling af møbler. Nålene, der bliver siddende indtil 5 år på træet, er 5-8 cm lange, sidder fem i knippet og er blågrå på indersiden og grønne på ydersiden. Koglerne er korte, 6-8 cm lange og brede. De unge kogler er violette; de ældre er brune og falder af det tredje år. Frøene mangler vinge; de er store, spiselige og velsmagende.

 

Cembrafyr hører hjemme i Alperne og Karpaterne. Den er langsomtvoksende og bruger i Danmark omkring et halvt århun­drede på at blive 8-10 m høj.

 

Vækstkrav: Træet trives godt, selv i en ret mager jord, der enten bør være neutral eller let sur. Det kræver ensar­tet og konstant jordbundsfugtighed.

 

Anvendelse: Cembrafyrren er lang­somtvoksende og bliver sjældent mere end 8-10 m høj. Den er velegnet som prydtræ bagest i et bed med rododen­dron og lyng.

 

Sorter: 'Compacta Glauca' har en tæt, søjleformet vækst med korte grene og 5-9 cm lange, udadbøjede nåle. Va­rieteten sibirica har en hurtigere vækst end selve arten.

Giv karakter

Klik på det antal stjerner du vil give? 
Brugernes vurdering 5,5 stjerner (2 stemmer)
PrintTip en venKontakt osFacebook
Siden er blevet set 527 gange.
Søg i haveABC.dk

Kommentarer

Navn*:
E-mail*:
Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
Kommentar*:

Søg i haveABC.dk
Få nyhedsmail her

foreløbig

6.520 artikler