Især i varme og tørre somre kan hvidmelet gåsefod blive en plage i landbruget, i gartnerier og i haver. Det er en enårig plante med en hurtig udvikling. I jorden kan frøene bevare spireevnen i mange år. Ved udgravninger har man fundet 1700 år amle frø, som blev bragt til spiring!
I naturen er gåsefod en såkaldt saltplante, som i Danmark vokser på strandbredder og i tanggødet jord, i Afrika og Asien på de tørre saltstepper. Hele planten er hvidmelet, som det danske tilnavn antyder. Både stængler og blade er beklædt med bittesmå, næsten kuglerunde, hvidlige, saftfyldte hår. Det populære navn »mælde« må planten dele med andre planter fra den danske flora, nemlig arter af slægten Atriplex.
Navnet gåsefod hentyder til bladets omrids. Planten bliver 30 til 50 cm høj. Stænglerne er grenede, og blomsterne, der er grønne og uanselige, sidder i små nøgler, der igen er samlet i en topformet blomsterstand. Blomstring fra juni til september.
Gåsefod spredes let med staldgødning og med uren kompostjord. Den udryddes bedst ved hyppige lugninger og hakninger, ikke mindst i begyndelsen af vækstsæsonen.
--