Sagnet beretter, at høge og andre rovfugle drak saften af Hieracium for at skærpe deres syn; derfor fik planten navnet høgeurt, en direkte oversættelse af det botaniske navn, græsk hierakion, af hierax = høg eller falk. I Danmark findes flere arter af høgeurt vildtvoksende, og i haverne dyrker vi enkelte andre arter. Høgeurt har i reglen en blad roset med helrandede eller tandede blade. Nogle arter har overjordiske udløbere, mens andre er uden udløbere. Oftest sidder der flere kurve i en halvskærmformet kvast på hver stængel. Frugterne har hårformet, gullighvid fnok.
Lådden høgeurt (Hieracium villosum) er en ustabil haveplante, der pludselig dukker op på uventede steder, hvor den har sået sig selv.
Vækstkrav: De fleste arter af høgeurt trives bedst på en let, veldrænet, gerne sandet jord i fuld sol.
Pleje: Høgeurt formeres ved frøudsæd, ved deling af ældre planter efter afblomstringen eller ved afskæring af de unge planter, som dannes på udløberne. Som vild staude eller ligefrem ukrudt kræver høgeurt ingen pleje; også de dyrkede arter er hårdføre og trives uden vinterdækning. Anvendelse: Høgeurt plantes i forgrunden af staudebede, i stenbede eller som bunddække på tør og sandet jord, især i sommerhushaver langs kysten. Den bør helst plantes for sig
selv, hvor der er god plads til videre udbredelse. Den passer godt sammen med brudeslør, gåseurt, mandstro og natlys.
Arter:
Almindelig høgeurt (Hieracium vulgatum) findes almindelig i danske skove og krat. Fra bladrosetten hæver en 30-60 cm høj stængel sig med spredte blade og en åben kvast med gule kurve. Grenene i kvasten og kurvsvøbet er gråfiltede og besat med sorte kirtelhår. Bladenes underside er ofte rødviolet. Egnet til fritidshaver med sandjord.
Håret høgeurt (Hieracium pilosella) et en lav, håret plante med lange udløbere. De spatelformede blade er indtil 12 cm lange, bleggrønne på oversiden og tæt hvidfiltede på undersiden. Kurvene sidder enkeltvis på de hårede blomsterskafter, der er mellem 5 og 30 cm høje. Farven er citrongul, men med rødlig underside på de yderste kurvblomster. Frugterne er sortviolette. Den er vildtvoksende på tør og sandet bund på klitter, heder og klipper og meget udbredt i hele Danmark. Kan anvendes i fritidshaven på sandjord.
Lådden høgeurt (Hieracium villosum) er en pragtfuld prydplante i strandhaven. Den har ingen udløbere og breder sig derfor kun ved frø. Den er ret ustabil, forsvinder pludselig, hvor man har plantet den, og dukker op på ofte helt uønskede steder i haven. Hele planten er dækket af kraftige, hvide uldhår, og blomsterne er smørblomstgule.
Pomeranshøgeurt (Hieracium aurantiacum) er en smuk vildstaude med tungeformede, ruhårede blade og orangegule blomster fra juni til august. I modsætning til lådden høgeurt har den underjordiske udløbere og breder sig kraftigt ved hjælp af disse. I naturen træffes den af og til forvildet fra haver. God til blomsterenge, især i strandhaver.
Rød høgeurt (Hieracium rubrum) er en krydsning mellem pomeranshøgeurt og en anden art, muligvis Hieracium flagellare. Den har orangerøde blomster, der er sterile, hvorfor planten ikke kan formere sig ved frø, men kun ved udløbere. Den bliver 50 cm høj og blomstrer i juli-august.
Silkehøgeurt (Hieracium bombycinum) har tætte rosetter med elliptiske, hvidfiltede blade. Den danner tætte, gule blomstertæpper fra maj til juli.