Aprilhaven er domineret af blomsterløg i alle farver, her repræsenteret af knaldrøde tulipaner.
Oversigt for april (klik på det du ønsker)
Aktuelle planter
Havearbejdet generelt
Arbejde med jorden
Arbejde med planterne
Arbejdet i de enkelte haveafsnit
Ekstra
Aktuelle planter
Blodribs (Ribes sanguineum)
Påskelilje (Narcissus pseudonarcissus)
Hvid anemone (Anemone nemorosa)
Stjernemagnolie (Magnolia stellata)
Tulipan (Tulipa praestans)
Kugleprimula (Primula denticulata)
Forsytia (Forsythia intermedia)
Perlehyacint (Muscari botryoides)
Gyldenlak (Cheiranthus cheiri)
Træer og buske
Aukuba, hvid iAucuba japonica)
Blodribs, rød (Ribes sanguineum)
Duftsnebolle, rosa (Viburnum burkwoodii)
Fersken, rød (Prunus persica)
Forsytia, gul (Forsythia intermedia)
Hassel, gulgrøn (Corylus avellana)
Hasselbror, gul (Corylopsis spicata)
Kejserbusk, hvid (Viburnum fragrans)
Kirsebær, japanske, hvid, lyserød, rød (Prunus serrulata)
Kirsebærkornel, gul (Cornus mas)
Korea-azalea, rosa (Rhododendron schlippenbachii)
Oktoberkirsebær, hvid (Prunus subhirtella 'Autumnalis')
Pebertræ, rød (Daphne mezereum)
Rododendron, lysrosa (Rhododendron 'Praecox')
Rododendron, rød (Rhododendron forrestii)
Spiræa, hvid (Spiraea arguta)
Spiræa, hvid (Spiraea thunbergii)
Stjernemagnolie, hvid (Magnolia stellata)
Trold-el, hvid (Fothergilla gardenit)
Stauder
Adonis, gul (Adonis vernalis)
Anemone, hvid (Anemone nemorosa)
Anemone, gul (Anemone ranunculoides)
Balkan-anemone, hvid, blå, rosa (Anemone blanda)
Blå anemone (Hepatica nobilis)
Blåpude, blå, violet (Aubrieta hybrida)
Engblomme, gul (Trollius hybridus)
Engkabbeleje, gul (Caltha palustris)
Forårs-ensian, blå (Gentiana verna)
Gemserod, gul (Doronicum caucasicum)
Hjerteblomst, lyserød (Dicentra speetabilis)
Kalkkarse, hvid (Arabis caucasica)
Kobjælde, violet (Pulsatilla vulgaris)
Kodriver, gul (Primula officinalis)
Krognål, gul (Alyssum saxatile)
Kugleprimula, violet, hvid (Primula denticulata)
Lungeurt, blå (Pulmonaria officinalis)
Nyserod, rød (Helleborus abchasicus)
Ungarsk anemone, lyseblå (Hepatica transsylvaticum)
Vinterglans, gulgrøn (Pachysandra terminalis)
Vortemælk, forårs-, gul (Euphorbia polychroma)
Toårige planter
Gyldenlak, gul, bronze (Cheiranthus cheiri)
Løg og knolde
Alpeviol, rød (Cyclamen coum)
Dorothealilje, hvid (Leucojum vernum)
Fuglemælk, hvid (Ornithogalum umbellatum)
Hyacint, alle farver (Hyacinthus orientalis)
Kejserkrone, rød, orange, gul (Fritillaria imperialis)
Krokus, gul, hvid, blå (Crocus hybridus)
Narcis, gul, hvid (Narcissus hybridus)
Perlehyacint, blå, hvid (Muscari botryoides)
Porcelænshyacint, lyseblå (Puschkinia scilloides)
Skilla, ukrainsk, blå (Scilla sibirica)
Tulipan, alle farver (Tulipa gesneriana)
Vibeæg, hvid, lysviolet (Fritillaria meleagris)
Troldhassel eller proptrækkerhassel er en morsom, 'krøllet' udgave af den almindelige hassel, her med udsprungne hanrakler
Gå til toppen
Havearbejdet generelt
Forårsrengøringen i haven er ikke det mest spændende arbejde, men det er nødvendigt for et godt resultat siden hen. Græsplænen er brun og vissen. Den skal rives grundigt ren med en skarp vifte- eller gummirive. Fjern alle visne blade, småkviste og totter af vissent græs. Bagefter kan man give plænen et godt drys kunstgødning, så den får ordentlig næring den første del af sommeren. Man kan bruge 50 g på hver m². Men lad være med at tage slåmaskinen frem allerede nu. Vent med den første slåning, til græsset er 6-10 cm højt. På den måde får græsplanterne mulighed for en god udvikling af rodsystemet her i foråret, så de bedre kan klare tørke og fugtighed sommeren Igennem.
Blomsterbedene er det næste område, som skal have en forårsrengøring. Hvis den visne staudetop ikke allerede er fjernet, så bør det ske, før man ødelægger alle de nye skud, som er ved at spire frem.
De fleste haveejere forbinder noget mystisk med beskæringen af roser. De forestiller sig, at tidspunkt og teknik for beskæringen betyder alt for rosernes udvikling og blomstring. Og det har de også ret i. Men dermed ikke være sagt, at man absolut skal være rosenfagmand for at opnå et flot rosenflor i haven. I virkeligheden er det langt vigtigere at vide, hvornår man ikke skal foretage beskæringen. Og man skal også vide, at en meget kraftig 'gammeldags' beskæring, omtrent ned til jordoverfladen, ganske vist kan give store og veludviklede blomster, men at man får langt færre blomster og en senere blomstring end ved en mere moderat beskæring. En god tommelfingerregel, som man sagtens kan rette sig efter, siger, at roserne skal beskæres, når forsytiabuskene blomstrer. Beskærer man tidligere, kan man risikere, at de netop udviklede skud svides af den nattefrost, som næsten altid indfinder sig i sidste halvdel af april. Men når forsytiabusken er i fuld blomst, er det blevet så lunt i luften, at der ikke er stor fare for, at roserne fryser tilbage.
Vekseldrift i køkkenhaven
1. år, 2. år og 3. år
Bed 1 gødes med staldgødning og kompost. Her dyrkes ærter, bønner, løg og porrer.
Bed 2 gødes med kunstgødning og jordbrugskalk. Her dyrkes alle slags kål og spinat.
Bed 3 gødes med kunstgødning, men uden kalk. Her dyrkes rødbede, gulerod, selleri og kartofler.
Bed 4 gødes med kompost og kunstgødning. Her dyrkes hvert år de samme flerårige afgrøder som asparges, rabarber og krydderurter.
Gå til toppen
Arbejde med jorden
Gravning: Nu kan man grave jorden i køkkenhave og blomsterbede. I regelen kan man nøjes med en 'skrællegravning' , hvor blot de øverste 5-10 cm af jordoverfladen vendes. Undgå at grave mellem stauder, roser samt buske, hvis rødder ligger nær jordoverfladen.
Rivning: Frøbede rives med en skarptandet rive, så jorden bliver nem at så i. Jordoverfladen tørrer ud ved rivearbejdet, så riv ikke alt for dybt.
Kultivering: Til jordbehandling er en håndkultivator det bedste redskab, som kan erstatte både spade og rive.
Lugning: Ved hyppige lugninger undgår man, at ukrudtet tager overhånd.
Gødskning: Pas på ikke at overgøde jorden. Hvis man har gødet haven i det tidlige forår, bør man vente med næste udstrøning af gødning, til planterne rigtig er kommet i vækst. Lad være med at gøde nyplantede træer, buske og stauder.
Vanding: I regelen kræver planterne ikke vanding i det tidlige forår. Desuden afkøler vandet jorden, så planterne ligefrem kan få kuldechok.
Gemserod (Doronicum orientale) er nok den tidligste af de 'rigtige' stauder i havens blomsterbed. Sorten her hedder 'Mme Mason'.
Gå til toppen
Arbejde med planterne
Såning: Frø af de mest hårdføre køkkenurter og sommerblomster kan sås nu. Men jorden skal helst være +10°C. Til 'rækkekulturer' sås i et par cm dybe riller, som gennemvandes før såningen. Giv god afstand mellem de enkelte frø, så der ikke bliver trængsel i bedet.
Prikling: 'Forkultiverede' planter fra vindueskarm, drivbed eller drivhus bør ikke prikles ud i haven før sidst i april.
Udplantning:
Forspirede kartofler kan lægges nu, aldrig for dybt og helst kun dækket af 5 cm jord.
Plantning: April er en god plantemåned for både træer og buske. Pottedyrkede stauder og stenplanter kan plantes hele sommeren, men nu er det den bedste tid for stauder, der blomstrer eftersommer og efterår.
Udtynding: I urtebede og blomsterbede kan man tynde kimplanterne ud, hvis man er kommet til at så for tæt. Vand både før og efter udtyndingen.
Beskæring: Haveroserne bør aldrig beskæres for tidligt. Ellers vil de nye skud kunne svides af sen nattefrost. Skær ikke roserne for langt tilbage - det giver ganske vist store, men færre blomster. Brug altid en skarp rosensaks.
Visne skudspidser på sommerfuglebusk og hortensia kan bortskæres nu.
Gå til toppen
Arbejdet i de enkelte haveafsnit
Græs: Havens græsplæne er nu ved at vågne til liv efter vinterdvalen. Rengøringen af plænen bør senest være foretaget i begyndelsen af april. De gamle, seje græstotter fra efterårets sidste slåning skal rives væk med en kraftig vifterive. Det samme gælder visne blade fra havens træer og buske, for ikke at tale om småkviste og småsten. En gammel græsplæne har ofte en hård og tæt overflade. Regnvand og vandingsvand samt opløste gødningsstoffer har svært ved at trænge ned til græsrødderne. Det kan man hjælpe på ved at gennemhulle plænens overflade med tænderne af en gravegreb, som man stikker lodret ned i plænen. Derefter trykker man grebens skaft let fra side til side. De derved opståede huller giver adgang for både luft og vand til rødderne. Under store forhold kan man anskaffe sig en plænehullemaskine med det fine og vanskelige navn aerificeringsmaskine. Det er nærmest en lille pigtromle, som man trækker hen over plænen - omtrent som et rullende pindsvin!
Hvis man ikke har spredt kunstgødning ud over plænen i vinterhalvåret, kan man foretage gødskningen nu.
Der skal bruges 50 g af en af de almindelige handelsgødninger til hver m², Det er vigtigt, at gødningen bliver jævnt fordelt. Har man ikke håndelag for dette arbejde, kan man risikere, at gødningssaltene kommer til at ligge i klumper og derved svider græsset. Man kan opnå en jævnere fordeling ved at blande gødningen omhyggeligt med fuldstændig tørt, fint sand og sprede blandingen ud over plænen.
Klippearbejdet skal man ikke være alt for ivrig efter at gå i gang med. Græsset skal helst have lov at komme i ordentlig groning, før man klipper toppen af det. Græsstråenes vækstpunkt sidder nemlig øverst i strået, og fjerner man dette, går væksten i stå. Samtidig svækker man de enkelte græsplanter. Især rodudviklingen dæmpes betydeligt. Groft sagt kan man regne med, at en 2 cm høj græsplante har et rodnet, som kun går 20 cm ned i jorden (altså 10 gange tophøjden), mens en 4 cm høj græsplante har 40 cm dybe rødder. Hvis man således hele sommeren indstiller sin slåmaskine til en 2 cm's klippehøjde, reagerer græsplanterne ved at udvikle rødder til kun 20 cm's dybde. I en tør sommer vil de øverste jordlag ofte tørre helt ud, og der er ikke rodforbindelse ned til de dybere liggende, fugtige jordlag. Med andre ord: Plænen tørrer ud, bliver brun og vissen. Sørger man derimod for, at græstoppen er f.eks. 4 cm høj, er der større chancer for, at græsrødderne kan udnytte de fugtige jordlag dybere nede. Årets første græsslåning kan vente, til plænen bliver 6-8 cm høj. Det ser måske en smule sjusket ud, og man bliver også nødt til at rive det afklippede græs sammen, så det ikke generer græsvæksten senere.
Udbedring af en gammel, hullet græsplæne eller anlæg af en ny plæne foregår bedst i april eller i august. I forsommertiden (sidste halvdel af maj og hele juni) er jorden så tør, at man aldrig bør så græs. Forarbejderne til græssåning kan udføres umiddelbart før såningen eller allerede det foregående efterår. Arealet skal gennemgraves grundigt; rødder af flerårigt ukrudt samt sten bør samles omhyggeligt sammen. Det er vigtigt at løsne jorden helt ned til 20-30 cm's dybde. Så sikrer man sig, at der i længere regnvejrsperioder ikke kommer til at stå vand på plænen. Efter gravningen planeres jorden med en kraftig rive. En svær lerjord kan gøres mere porøs ved at blande noget spagnum og sand ned i det øverste jordlag. Omvendt kan en let sandjord gøres mere sammenhængende ved iblanding af spagnum og god muldjord. Samtidig kan man gøde plænen før såningen med NPKhandelsgødning (dvs. en gødning med en blanding af kvælstof, fosfor og kali). Der anvendes 5-10 kg gødning pr. 100 m² (altså 50 til 100 g på en enkelt m²), Det er en kraftig gødskning, og plænen behøver ikke mere gødning sommeren igennem. Det er sjældent nødvendigt at tromle plæne-arealet. Tromlingen giver nemlig en fast jordskorpe, som gør det svært for vand og luft at trænge ned i jorden.
I stedet for tromling er det bedre at træde jorden sammen ved kraftige hæl-tryk; først på langs, så på tværs af plænen. Lige før såningen rives jorden over med en let rive, så den øverste centimeter af jorden bliver let og porøs. Til selve såningen anvender man 2-3 kg græsfrø pr. 100 m² plæne. Der er absolut ikke grund til at anvende større mængder frø. Selvom ikke alle græsfrøene spirer, bliver der alligevel trængsel om pladsen blandt de millioner af græsplanter, som spirer-frem. Græsfrøene skal spredes jævnt over plænen. Hvis man ikke rigtig har håndelag til det, kan man blande frøet op i en spand med helt tørt sand og derefter sprede blandingen af frø og sand. Så går det meget lettere. Efter såningen hakkes eller rives frøene ned i det øverste, findelte jordlag. Plænen skal ikke tromles efter såningen. Og i tørre perioder hjælper det ikke 'at vande græsset frem' ved hjælp af vandslange eller vandspreder. Frøene skal nok spire frem med den fugtighed, som allerede findes i jorden. Lad være med at ødelægge det store arbejde, der har været forbundet med såningen, ved at være utålmodig og slå græsset for tidligt. Græsplanterne skal helst have lov at blive omkring 10 cm høje, før man slår det nye græs første gang. Og desuden bør man ikke slå dybere end 4 cm over jordbunden. Hvis man slår for tidligt og for tæt (for dybt), kan man risikere, at plænen tørrer ud, og de spæde græsplanter går til grunde.
Hække: Det er i april, man skal plante de nye, løvfældende hække. Man stiller mange krav til hækplanterne:
De skal vokse hurtigt, have en tæt og uigennemtrængelig grenbygning og stive og stærke stammer. De skal kunne skyde nye skud efter klipning, og de skal kunne tåle en stærk tilbageskæring eller nedskæring. De skal kunne modstå frost og stærk blæst, og de skal helst ikke angribes af svampe eller skadedyr. Og naturligvis skal de have et smukt udseende med frisk løv og måske blomster eller bær. Der er kun få planter, der besidder alle disse egenskaber: først og fremmest hvidtjørn og derefter avnbøg, bøg, liguster, navr, mirabel og fjeldribs.
Planteskole og plantehandler sælger gerne hvidtjørneplanter til hæk som 2-årige planter. De fås i forskellige kvaliteter efter rodhalsens tykkelse. Rodhalsen sidder lige i jordoverfladen og danner overgangen mellem rod og stamme. De mindste og billigste har en rodhalstykkelse på 4-6 mm. Næste kvalitet har en tykkelse på' 6-9 mm, og de kraftigste planter har en rodhalstykkelse på 9- 12 mm. Det kan altid betale sig at anvende de kraftigste planter. Hækplanterne sættes i en udgravet rende, der er så dyb, at rødderne ikke skal bøjes. Fyld løs jord ned mellem rødderne og træd jorden godt til med hælen. Vand omhyggeligt efter plantningen. De nye planter må hverken nedskæres eller tilbageskæres. Efter plantningen skal grenene have lov til at vokse op, til den ønskede højde er nået. Så får man kraftige, gennemgående skud og en ensartet, stiv vækst.
Drejer det sig om en skelhæk ind mod naboen, påbyder hegnsloven en maksimal højde på 180 cm. En tjørnehæk er 4 år om at nå denne højde, men vel at mærke kun, hvis man ikke studser topskuddene, men lader dem få lov at vokse uforstyrret igennem. l hele tilvækstperioden skal hækken kun klippes på siderne. Alle de øvrige typer af løvfældende hække skal behandles på samme måde som tjørn. I planteskolen købes de som 2-3 år gamle planter, 30-50 cm høje. En hæk af tjørn, avnbøg og bøg er næsten uigennemtrængelig for dyr og mennesker, mens en ligusterhæk er blød og let at bryde igennem. Den bør derfor 'armeres' med hegnsstolper og fletværk midt i hækken eller langs den ene side. Senere kan fletværket fjernes.
Gamle hække bør på denne tid renses for ukrudt med lugehakke eller med håndkraft. Træagtige ukrudtsplanter (elm, hyld, løn) skal trækkes op med rod.
Prydtræer: Plantearbejdet kan nu for alvor gå i gang. Både træer og buske kan plantes nu, så snart jorden er 'bekvem'. Det vil sige, at frosten er gået af jorden, så den ikke er våd og klam. Vent helst til en periode, hvor jordtemperaturen er +10°C - så vil trærødderne også synes om det nye voksested. Hvis man køber de såkaldt 'barrodede' planter, hvor rødderne ikke er indpakket i en jordklump eller plantet i en potte eller 'container', skal rødderne beskyttes mod udtørring. Så snart planterne er kommet hjem fra planteskolen, skal rødderne derfor dækkes med jord, svær plastfolie eller en våd sæk - men det allerbedste er naturligvis at plante med det samme. Sørg for, at plantehullet både i dybde og bredde er så stort, at hele rodsystemet får plads i hullet. Rødderne må ikke bøjes eller beskæres.
Beskadigede rødder bør man dog skære rene med en skarp kniv eller saks. Drejer det sig om 'klumpplanter', hvis rødder er omgivet af en jordklump og indpakket i hessian eller plast-net, skal hele klumpen sænkes ned i plantehullet. Derefter løsnes 'indpakningen' forsigtigt og bredes ud i bunden af plantehullet - eller fjernes fuldstændigt, hvis det er muligt uden at ødelægge klumpen. Hvis man har købt en 'containerplante', som er plantet og dyrket i en plastpotte, skal potten naturligvis fjernes før plantningen.
Prydbuske: Alle løvfældende prydbuske kan plantes i april. 'Barrodede' planter uden klump eller potte skal købes og plantes, før bladene springer ud. Derimod kan containerplanter og potteplanter også plantes efter løvspring. Ved senere plantning skal man blot være særlig omhyggelig med vandingen efter plantningen. De stedsegrønne planter bør man vente med at plante til maj, hvor både luften og jorden er varmere. Det passer nåletræer og andre stedsegrønne særlig godt. Nåletræer og 'nålebuske' kan beskæres nu. Der er dog ikke tale om nogen egentlig beskæring, for de færreste arter af disse planter bryder sig om beskæring, og formen på dem bliver ikke smukkere, hvis man går i gang med saksen. Derimod kan man nu fjerne døde og beskadigede grene med en skarp saks eller sav. Især må grenene på fyr og gran ikke fjernes helt ind til stammen. Sårene vil da 'bløde' med harpiks hele sommeren igennem til stor skade for planten.
'Surbundsplanter' kalder gartnerne alle de planter, som trives bedst i en sur, kalkfri jord. Men jorden i de fleste danske haver er oftest kalkholdig med en surhedsgrad over 7. Til surbundsplanter skal surhedsgraden (reaktionstallet eller pH) ligge helt nede på 4 eller 5. Man kan nedsætte surhedsgraden i sin havejord ved at tilføre rigeligt med spagnum og gøde med 'sure' gødninger som svovlsur ammoniak og svovlsur kali. Til rododendron og andre surbundsplanter kan man lave et reservat med sur jord ved at udgrave et stykke jord i to spadestiks dybde og anvende den opgravede jord andetsteds i haven. Det udgravede hul fores hele vejen rundt med kraftig plastfolie, og bunden i bedet dækkes ligeledes med plastfolie. Hullet fyldes med en blanding af spagnum (hvis surhedsgrad er angivet på emballagen) og velforrådnet kompostjord (helst fremstillet af formuldede bøgeblade og egeblade samt nåle fra fyr, gran og lærk). Surbundsplanter vil trives godt i dette kunstige bed, og deres rødder vil ikke kunne bryde gennem plastfolien og ud i den omgivende, ikke-sure jord.
Dværgrododendron (Rhododendron impeditum) er langsomt voksende. Anvendes som bundplante i surbundsbedet.
Roser: I sidste halvdel af april begynder forsytiabuskene at blomstre. Det er et tegn til haveejeren om, at beskæringen af roserne kan begynde. Og man skal ikke starte tidligere. Så kan man nemlig risikere, at de nye rosenskud fryser tilbage, blot det bliver frostvejr nogle få dage og nætter. Det er ikke særlig vanskeligt at beskære roserne rigtigt. Man skal blot tænke på, at haveroser er ganske almindelige blomsterbuske, som hos os gror forholdsvis nær nordgrænsen for deres udbredelsesområde. Alle vores haveroser danner blomsterknopper på de nye skud, der udvikles her i foråret på de gamle, flerårige, overvintrende 'stammer'. Derfor kan roserne udmærket godt blomstre, uden at de er blevet beskåret. Men blomsterne bliver større, og rosenbusken får en pænere form, når man beskærer.
Rosenbeskæring: Roserne skal beskæres, når forsytiaen blomstrer.
Buskroserne skal ikke beskæres, men måske udtyndes en smule
Beskæringen kan foretages i seks etaper:
1. Fjern alle døde skud og skudspidser ned til 'frisk' træ.
2. Fjern alle svage skud.
3. Fjern alle visne blomsterrester og frugter fra sidste års blomstring.
4. Fjern en enkelt eller nogle få af
de ældste, træagtige skud helt fra basis for at forynge busken.
5. Fjern de grene, som krydser og generer hinanden, så busken får en pæn og åben vækst.
6. Vi kommer nu til den egentlige beskæring af de tiloversblevne skud. De kan efter de moderne metoder for rosenbeskæring behandles på tre måder: Hård beskæring, moderat beskæring og let beskæring.
A. Let beskæring ved af skæring af de øverste 10 cm af skuddene
B. Moderat beskæring ved afkortning af skuddene til den halve længde.
C. Hård beskæring til 3-4 knopper fra basis.
A. Hård beskæring ligner mest den 'gammeldags' beskæring. Her skærer man ned til 3-4 knopper fra basis. Metoden anvendes især ved nyplantede roser, og fortrinsvis når det gælder de storblomstrede roser (tehybriderne). Derimod bør buketroserne aldrig udsættes for hård beskæring. Resultatet er udvikling af en masse skud helt fra grunden, senere blomstring og færre, men store blomster.
B. Moderat beskæring består i afkortning af årsskuddene til deres halve længde. Det giver en regelmæssig blomstring med mange, men måske knap så store blomster. Metoden kan anvendes til både de storblomstrede roser og til buketroserne.
C. Let beskæring består i nedskæring af sidste års blomstrende skud til første eller anden knop under den gamle blomsterbærende stilk. Det giver en meget tidlig blomstring, men buskene bliver let for tætte og risede i væksten.
En kombination af de tre metoder kan anvendes i de fleste rosenbede - nok med hovedvægten lagt på den moderate beskæring.
Vildroser, parkroser og andre buskroser skal ikke beskæres, men blot udtyndes ved at fjerne døde grene og tætte skud inde i busken, så denne får en mere åben og smuk vækst. Skud spidserne bør aldrig skæres af disse roser, idet man så blot fjerner en masse blomsteranlæg.
Jorden i rosenbedet bør ikke graves. Så ødelægger man rødderne, som ligger nær jordoverfladen. Foretag hellere en jorddækning (topdressing) med spagnum, kompost eller barkflis; men ikke før jorden er helt optøet efter vinteren.
Plantedybder
Kleopatras nål skal plantes dybt, mindst 10 cm under overfladen
Pæonerne må kun komme 5 cm ned i jorden
Have-iris skal plantes med den vandrette rodstok lige i overfladen.
Dahliaknoldene lægges kun så dybt, at de nye grønne skud kommer lige under overfladen.
Stauder: Gamle gartnere havde en god huskeregel om plantning af stauder: De forårsblomstrende stauder skal plantes om efteråret, mens de efterårsblomstrende skal plantes om foråret.
Denne regel gælder for så vidt endnu, men moderne staudegartnere sælger nu deres stauder og stenplanter i potter. Det forlænger simpelt hen plantetiden til hele havesæsonen. Blot jorden ikke er frossen, og bare man husker at vande grundigt efter plantningen, så kan man nu plante alle pottedyrkede stauder lige fra april til oktober. Men skal man flytte rundt på sine egne, gamle stauder, bør man nok holde sig til de gamle regler. Nye stauder skal plantes i samme dybde, som de har stået i tidligere. Husk, at haveiris skal have den vandrette rodstok lige i jordoverfladen. Den kraftige kleopatras nål skal have rødderne 10 cm nede i jorden, mens pæonerne helt glemmer at blomstre, hvis rod halsen dækkes af over 5 cm jord. Nogle enkelte stauder er tilbøjelige til at vokse op af jorden og nærmest komme til at 'stå på stylter'. Dem må man hvert andet eller hvert tredje år grave op og så plante dem dybere. Det gælder bl.a. flere primula-arter.
Forårs-vortemælk (Euphorbia polychroma) er en tæt, kugleformet staude med gule blomster og lysegrønne blade.
Stenplanter: Vinterdækket af granris kan nu fjernes fra de mere sarte stenplanter. Enkelte af pudeplanterne kan også graves op, deles og plantes på ny. Husk at trykke de nye småplanter omhyggeligt fast, så de ikke bliver revet op af solsorte på regnormejagt. De fleste stenbedsplanter sælges som pottekultiverede planter.
Derved tager rødderne ikke skade ved plantningen, og de fleste arter kan endda tåle at blive plantet midt i deres blomstring. Enkelte arter som den gyldne krognål (Alyssum) kan dog ikke klare denne behandling. Vent med omplantning eller nyplantning af krognål, til planterne er afblomstret.
Krognål - eller mere poetisk guldslør (Alyssum saxatile) blomstrer meget længe. Bedst i stenbedet eller forrest i staudebedet.
Blåpude (Aubrieta hybrida) findes i mange sorter med blå, violette, lilla og røde blomster. Særlig smuk på et stengærde.
Løg og knolde: De visne blomster på påskelilje og tulipan bør fjernes efterhånden, så løgene ikke bruger kraft til at danne frugter og frø. Derimod skal man ikke fjerne de grønne blade på forårsløgene, før de visner bort af sig selv. Hvis man har lagt knolde af erantis og krokus i græsplænen, skal man vente med at slå græsset i løggrupperne, indtil toppen er visnet. Visse løgplanter, f.eks. påske- og pinselilje, bevarer den grønne top meget længe, ofte helt til sankt-hans. Derfor er det næppe en god ide med den slags løg i en græsplæne, som man vil have til at se velplejet og tætklippet ud hele sommeren. Ved planlægningen af haven må man altså beslutte sig til, om man vil have en sirlig 'golfplæne' eller en blomstereng med masser af blomster.
Den bedste årstid til flytning af blomsterløg, som enten står for tæt eller som står på et forkert sted i haven, er faktisk, når alle de grønne blade er visnet. Men det er svært at finde dem på det tidspunkt, hvis man da ikke har afmærket dem omhyggeligt med små tonkinstokke eller endnu bedre med planteetiketter.
Kejserkrone (Fritillaria imperialis) er en kraftig løgplante, som visner ned efter afblomstringen. Blomsterne er elegante, men lugter ikke særlig godt.
Og alligevel kan man risikere at skære løgene over med spaden! Derfor bør man nok foretrække at flytte f.eks. vintergækkerne nu, mens de endnu har blade. Grav dem op med så stor rodklump som muligt; del planterne og plant dem ud igen med en rimelig afstand. Vand dem bagefter. Så skal rødderne nok få fat, og de vil blomstre pænt igen næste forår.
Engblomme (Trollius europaeus) er egentlig en sumpplante, men den trives også i et tørt staudebed.
Rosenprimula (Primula rosea) blomstrer tidligt, næsten før de grønne blade er fremme. Den skal altid stå fugtigt.
Sommerblomster: Havefolk er jo store optimister. Alligevel skal man lægge lidt bånd på sig selv i den lunefulde april. Inde i vindueskarmen står kasserne og potterne med alle de sommerblomster, som blev sået i februar eller marts. De er for længst priklet om og skulle gerne snart ud i haven. Og det samme gælder alle de fristende kasser hos grønthandler og plantehandler med tagetes og andre sommerblomster i fuld blomst. Men tag den alligevel med ro. Vent til et stykke hen i maj. Så bliver man ikke skuffet over de lave nattetemperaturers hærgen lige til sidst i april.
Frugttræer: Beskæringen og udtyndingen af æble- og pæretræerne skal være afsluttet inden løvspring. Men hvis der skal fjernes grene på blommer og kirsebær, så skal det vente til efter løvspring. For de sidstnævnte træer er eftersommeren den bedste tid for indgreb med saks og sav - allerbedst efter frugthøst. Nye frugttræer kan plantes, så snart jorden er tilpas varm og løs. Nyplantede frugttræer skal ikke gødes - det skal vente, til rødderne har fået godt fat. Helst skal de slet ikke gødes den første sommer. Ældre frugttræer kan gødes nu. Ligesom til alle andre planter skal plantehullet for frugttræer være så dybt og så bredt, at rødderne ikke krølles eller skal beskæres. Planten skal sættes i samme dybde som i planteskolen.
Man skal sørge for let og bekvem jord, som fordeles helt ind mellem træets små rødder. Jorden skal vandes til, efterhånden som den fyldes i plantehullet. Derefter trædes planten forsigtigt men fast til. Den skal stå så fast, at den ikke kan trækkes op igen efter plantningen, hvis man trækker kraftigt i stammen. Efter et par år på voksestedet kan frugttræerne ikke tåle omplantning. Derfor må man med det samme nøje overveje placering og planteafstand, når planterne skal i jorden. Frugttræer som æble, pære og kirsebær bør ikke plantes på et sted, hvor der før har stået træer af samme eller nærstående arter. Så opstår nemlig et fænomen, som kaldes jordtræthed, som er årsag til, at nye træer ikke vil trives på stedet. Man taler om 'æbletræthed', 'kirsebærtræthed' og 'rosentræthed'. Desværre kender man ikke årsagen til fænomenet.
Når man skal købe nye frugttræer til haven, er valget af sorter et stort problem. Men da det jo ikke drejer sig om at starte en frugtplantage, er det kun familiens egne ønsker, som skal opfyldes. Det gælder om at finde sorter, hvis frugter kan dække det daglige forbrug lige fra højsommeren til langt hen på vinteren. Her skal nævnes 25 sorter, som alle er velegnet i en almindelig privathave. I parentes er brugstiden anført.
Abrikos:
'Nancy' (august-september)
Blomme:
'Althan's Reine Claude' (september)
'Laxton's Early' (juli-august)
'Stanley' (september)
'Victoria' (september)
Fersken:
Marnie Ross' (august-september)
Pære:
'Colorée de Juillet' (august-september)
'Clara Frijs' (september-oktober)
'Conference' (oktober-marts)
'Doyenne de Comice' (oktober-januar)
Surkirsebær:
'Kelleris 16' (august)
Sødkirsebær:
'Sam' (juli)
'Van' (juli)
'Victor' (juli)
Æble:
'Transparente Blanche' (juli-august)
'Gråsten' (september-oktober)
'Summerred' (september-oktober)
'James Grieve' (september-november)
...'Ingrid Marie' (oktober-december)
'Cox's Orange' (oktober-februar)
'Ildrød Pigeon' (oktober-december)
'Filippa' (oktober-marts)
'Belle de Boskoop' (oktober-marts)
'Spartan' (november-marts)
'Golden Delicious' (november-marts).
Frugtbuske: Også frugtbuske kan plantes om foråret, men man skal være ret tidligt på færde. De fleste frugtbuske har nemlig et tidligt løvspring - og inden da skulle de nye buske helst være plantet. Ligesom med frugttræerne er der et stort sortiment at vælge imellem. Her skal nævnes 12 gode sorter, som egner sig til privathaven.
Brombær: 'Thornfree'
Hindbær: 'Preussen', 'Veter'
Ribs: 'Hvid hollandsk', 'Rondom'
Solbær: 'Baldwin' 'Risager' 'Roodknop'
Stikkelsbær: 'Grüne Hansa', 'Rød Hinomäki', 'Gul Hinornaki', 'Hönings Früheste'.
Køkkenurter: I april kan man så de mest hårdføre grønsager, nemlig radiser, salat og gulerødder. Denne såning kunne passende være første etape af et ofte gentaget arbejde i køkkenhaven sommeren igennem. Der er nemlig ingen som helst grund til at så alle radisefrøene på en gang. Så vælter det op med en masse radiser, som man slet ikke kan nå at spise, mens de er mest delikate. Så hellere en lille smule (en halv række) i første omgang, og så sommeren igennem med 2-3 ugers mellemrum. Så har man altid friske og lækre radiser - og det samme gælder for salat, spinat og gulerødder.
Radiser og andre rodfrugter skal sås så spredt, at det ikke bliver nødvendigt at udtynde dem.
Kartoflerne kan lægges nu, i al fald de tidlige sorter. Lav en 10 cm dyb rille med håndkultivatoren eller lugehakken, eller brug en let spade til arbejdet. Gennemvand rillen omhyggeligt og læg derefter de forspirede kartofler med ca. 30 cm's indbyrdes afstand. Vend den side af kartoflen opad, som har de fleste og kraftigste spirer.
Kartoflerne dækkes med 6 cm jord - så udvikles de bedst og giver det største udbytte. Når kartoflerne ligger så nær jordoverfladen, kan jorden skylle væk fra knoldene i regnfulde somre. Så må man give dem en ekstra hypning, så knoldene ikke udsættes for sollyset og derved bliver grønne (og giftige!). Man kan få særlig tidlige jordbær og salathoveder, hvis man sætter solfangere af glas eller plast (en slags minidrivhuse) op over planterne. Så kræver planterne naturligvis mere vand, og i stærk sol må man skygge dem.
Kålplanterne skal kun plantes en smule dybere, end de har stået i frøbedet. Giv rødderne god plads og vand omhyggeligt. Giv lidt salpeter med 2-3 ugers mellemrum.
I mange haver står frugttræerne i et tæppe af græs. Det ser pænt ud, og det er nemmere at holde end den nøgne jord i ældre tiders frugthaver. Men græsset er en slem konkurrent til frugttræerne. De slås om næringen i jorden. Derfor skal især ældre frugttræer i græs have et tilskud af næring i det tidlige forår, f.eks. 50-100 g kalk salpeter pr. m². Senere på sommeren kan man gøde endnu en gang.
Planter af spidskål og blomkål kan udplantes sidst i april. Køb kun saftspændte planter med veludviklede rødder. Plant dem dybt og fast. Vand dem rigeligt og giv dem et drys kalksalpeter hver tredje uge.
Purløg-klumperne kan let deles ved at trække dem fra hinanden med fingrene.
Krydderurter: Mange af vore krydderurter er sydlandske planter, som kræver mere varme, end de danske haver kan byde på i april. Vent med at så eller udplante dem til sidst i maj eller begyndelsen af juni. Men allerede nu i april kan man så dild, kørvel, merian, persille og purløg. Overvintrede planter af purløg kan deles og udplantes i rækker eller i forgrunden af et blomsterbed. Senere på sommeren udvikler de smukke, violette blomsterstande og er på den måde både prydplante og nytteplante. Til brøndkarse kan man indrette et særligt bed på et skyggefuldt sted. Grav her en lille grøft, 20 cm dyb. Fyld lidt sten eller grus i bunden og læg kompostjord over. Her sås eller udplantes brøndkarsen. Giv den en overrisling med vandkanden eller haveslangen et par gange om ugen. Så trives planterne godt og giver et fint udbytte. Hjertensfryd eller citronmelisse kan også sås eller udplantes nu. Men pas på: de breder sig hurtigt og kan næsten blive til et ukrudt i køkkenhaven. Måske var det en ide at anvende dem som bundplanter, f.eks. mellem frugtbuskene.
Ekstra
Se også april i haven
Gå til toppen
--