Logo

Huesvamp - Mycena

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Huesvamp - Mycena

Slægtsnavnet Mycena kommer af det græske mykes, der betyder svamp. Slægten er meget artsrig; over 100 arter vokser alene i Danmark. Af de mest almindelige kan følgende nævnes:


Huesvampe er giftige

 

Arter:

Blankstokket huesvamp (Myce­na vitilis) gror især på rådne pinde i bunden af løvskov. Det er en spæd svamp med stiv, bleggrå stok samt en jordbrun, klokkeformet hat.

 

Blødende huesvamp (Mycena haema­topus) har vinrød mælkesaft. Hatten er 0,5-1 cm bred, gråligbrun med vinrødt skær. Vokser i mos og løv.

 

Huesvamp - Mycena

Gulmælket huesvamp (Mycena crocata) vokser på rådnende pinde i bøgeskovbunden. Dens mælke saft er safrangul, hatten 1-2 cm bred, først blegt grålig, senere plettet eller jævnt safrangul.

 

Hvidmælket huesvamp (Mycena galo­poda) er almindelig i bøge- og nåle­skov, hvor den vokser på blade, pinde og nåle. Mælkesaften er hvid, hatten 0,5-1 cm, hvidgrå til mørkebrun.

 

Skær huesvamp (Mycena pura). Den er rosafarvet eller violet med blegere lamel­ler og lugter som ræddiker, men er giftig. 

 

Huesvamp - Mycena

Stinkenke huesvamp (Mycena alcalina) har en ubehagelig klorlugt, mens den almindelige skær huesvamp (Mycena pura) lugter stærkt af ræddike.

Stinkende huesvamp vokser i knipper på stubbe eller mellem løv og græs. Ved knusning har svampen en stærk klorlugt. Hatten er 1-3 cm bred og matgråt stribet.

 

Huesvamp - Mycena

Toppet huesvamp (Mycena galericula­ta) vokser ofte i knipper ved stød af el og birk. Hatten er 2-5 cm og gråbrun; stokken er blank, stivhåret nedtil. Fle­re spinklere former vokser på pinde og løv.

 

Vinter-huesvamp (Mycena tintinnabu­lum) vokser i tætte knipper på stubbe af løvtræ; frugtlegemet er fremme i november-februar. Hatten er 1-2 cm, brun til gråbrun, og stokken er ofte krum og noget kort med stive hår nedentil.


Huesvampe er giftige


Små toppede svampe med lyse lameller og hul stok er ofte huesvampe - og der er mange af dem. Enkelte arter er det umagen værd at lære at kende, fordi de er talrige, iøjnefaldende eller har sjove egenskaber.


Huesvamp - Mycena

Rosa huesvamp (Mycena rosea). Prinsessesvampen. Den er giftig - men kun hvis man spiser den!


Huesvamp - Mycena

Skær huesvamp (Mycena pura) ligner den rosa meget, men den er mere grålig. Den er let giftig.


Huesvamp - Mycena

Toppet huesvamp (Mycena galericulata) - tophuesvampen - står på utallige træstubbe året rundt. Af og til mange sammen, nogen gange alene. En lille sej sag.


Huesvamp - Mycena Huesvamp - Mycena

Rødægget huesvamp har fine røde kanter på de hvide lameller. Der er et spind under hatten - en larve der lever som en edderkop.


Huesvamp - Mycena Huesvamp - Mycena

En huesvamp med mørkkantede lameller er Mørkbladet huesvamp (Mycena pelianthina). Det er en ret stor, kedeligt udseende huesvamp fra skovbunden.


Huesvamp - Mycena Huesvamp - Mycena

Brunplettet huesvamp (Mycena ziphirus).


Huesvamp - Mycena 

Plæne-huesvamp (mycena aetites) er almindelig i græsplæner.


Huesvamp - Mycena

En af skovens mindste svampe, trådfin huesvamp (Mycena capillaris) gror mest på bøgeblade.


Huesvamp - Mycena Huesvamp - Mycena

Gulmælket huesvamp (Mycena crocata). Stokken er fuld af orange mælkesaft, som sætter mærker på huden og du kan male med den. Farven er let at vaske af. Svampen er almindelig i bøgeskoven


Huesvamp - Mycena Huesvamp - Mycena

Blødende huesvamp (Mycena hamatopus) kan man male med. Det ser farligt ud.


Huesvamp - Mycena

Slør-huesvamp (Delicatula integrella). En fin lille huesvamp, der ikke kan spises. Den er meget lille, men den kan gro i enorme mængder i våd tørvejord i forsommeren.


Huesvamp - Mycena Huesvamp - Mycena

Slør-huesvamp (Delicatula integrella).


Huesvamp - Mycena Huesvamp - Mycena

Klæbrig huesvamp (Mycena vulgaris) med let nedløbende lameller.


Huesvamp - Mycena  Huesvamp - Mycena

Gulstokket huesvamp (Mycena epipterygia) står i granskoven og ser fin og sart ud. Den gule stok er slimet.


Huesvamp - Mycena Huesvamp - Mycena

Huesvampen ovenfor og herunder kendes på lugten.


Huesvamp - Mycena

Klor-huesvamp (Mycena leptocephala), lugter af klor. 


Huesvamp - Mycena Huesvamp - Mycena

Vinter-huesvamp (Mycena tintinabulum) ses i mængde på træ fra december til marts - hvis det er mildt. Gruppen til højre er ældre hatte, de har det med at vende vrangen ud..


Huesvamp - Mycena Huesvamp - Mycena

Orangeægget huesvamp (Mycena aurantiomarginata) er let at kende på de orangeæggede lameller.


Huesvamp - Mycena Huesvamp - Mycena

Til venstre vår-huesvamp (Mycena nivipes) med silkehvid stok, og til højre Nikkende huesvamp (Mycena inclinata), huesvampe, der kan være meget talrige på træ.


Huesvamp - Mycena Huesvamp - Mycena

En virkelig ejendommelig og meget dekorativ huesvamp er tagrørshuesvampen (Mycena belliae). Den gror kun på tagrørsstubbe et stykke fra land i søer, og den optræder sent på året - i oktober/november. Det er ikke den nemmeste svamp at plukke, og det ser højst aparte ud med en svamp, der kommer op af vandet..


Huesvamp - Mycena




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (10 stemmer)
Siden er blevet set 5.062 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1369411-06-2023 15:57:09 Anettr
Jeg har lige læst kommentaren fra Bjørn Lerhmann pr. 9.juni 2023, hvor han beder jer fjerne billederne i jeres artikel om huesvamp, idet han anklager jer for at have sluppet såvel tekst som billeder fra hans side. Jeg har nu kigget på den side Bjørli henviser til og kan kun sige at billeder er identiske og teksten så meget log, at det næsten ikke kan væ er e andet end en kopiering med en smule tilretning. Spørgsmålet er så hvem der har sluppet fra hvem. På jeres sidder der stort fedt logo på, det er der ikke på Bjørlis side, og som amatørfotograf ved jeg at det da kan fjernes, men det er utrolig vanskeligt at gøre uden det kan ses. Det at tilføje et logo tager tilgengæld kun et qplitsekund. Jeg synes ærlig talt at det virker som om Bjørli har retten på sin side, og med tanke på copyright vil jeg da anbefale Bjørli at anmelde det, såfremt du stadig har originalbillederne. Hvad havabc angår kan jeg kun sige at jeger dybt rystet over at i kan finde på det - det er direkte tyveri / ulovligt og ikke mindst umoralsk
1369311-06-2023 15:57:07 Anettr
Jeg har lige læst kommentaren fra Bjørn Lerhmann pr. 9.juni 2023, hvor han beder jer fjerne billederne i jeres artikel om huesvamp, idet han anklager jer for at have sluppet såvel tekst som billeder fra hans side. Jeg har nu kigget på den side Bjørli henviser til og kan kun sige at billeder er identiske og teksten så meget log, at det næsten ikke kan væ er e andet end en kopiering med en smule tilretning. Spørgsmålet er så hvem der har sluppet fra hvem. På jeres sidder der stort fedt logo på, det er der ikke på Bjørlis side, og som amatørfotograf ved jeg at det da kan fjernes, men det er utrolig vanskeligt at gøre uden det kan ses. Det at tilføje et logo tager tilgengæld kun et qplitsekund. Jeg synes ærlig talt at det virker som om Bjørli har retten på sin side, og med tanke på copyright vil jeg da anbefale Bjørli at anmelde det, såfremt du stadig har originalbillederne. Hvad havabc angår kan jeg kun sige at jeger dybt rystet over at i kan finde på det - det er direkte tyveri / ulovligt og ikke mindst umoralsk
1369109-06-2023 21:09:57 Bjørli Lehrmann
I har snuppet både billeder og tekst fra min side: http://www.vestrehus.dk/Svampe/Huesvampe.htm - og så tilladt jer den frækhed at sætte eget logo på billederne. Nu beder jeg jer IGEN om at fjerne billederne.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her