Logo

Hvordan spredes ukrudtet?

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ukrudtsplanterne følger menneskets udbredelse over hele jordkloden. I Dan­mark er det enårige rapgræs (Poa annua) indslæbt med mennesket før den yngre stenalder. Vejbred har slimede frø, der klistrer sig fast på fodtøj og dyrepoter og på den måde spredes langs menneskeveje og dyrespor. Euro­pæiske indvandrere bragte dem med til Amerika, hvor indianerne kaldte planten »den hvide mands fodspor«.

Andre planter hører oprindeligt hjemme i fremmede verdensdele, hvorfra de med handelsfolk og deres varer er blevet bragt til Europa. Farvegåseurt er først fundet herhjemme i 1796, skivekamille i 1852, og de to arter af kort­stråle i henholdsvis 1870 og 1920erne. Sidst i 1700-tallet indførte man en klokkeblomst, hvis kødfulde rodstok gjorde den populær i køkkenhaverne, hvorfra, den siden har spredt sig som et meget besværligt ukrudt under nav­net havepest.

De fleste ukrudtsarter spredes ved hjælp af frø. Nogle falder efter mod­ningen ned på jorden og spirer her frem samme efterår eller følgende forår. Andre frø er udstyret med fnok eller frøuld og føres af vinden vidt om­kring. Atter andre er besat med børster eller torne, som hager sig fast i dyr og mennesker og spredes på den måde. Ikke alle frø behøver bestøvning for at kunne spire. Det gælder blandt andet den almindelige mælkebøtte. Jordbunden er fyldt med ukrudtsfrø. Hver kvadratmeter landbrugsjord inde­holder ikke mindre end 50.000 levende frø i pløjelaget, altså de øverste 20 cm. Fuglegræs er det mest almindelige ukrudt i Danmark. Det udgør næ­sten 10 pct. af samtlige ukrudtsplanter, og i hver kvadratmeter markjord findes der 2700 levende fuglegræsfrø! Mange ukrudtsfrø er meget holdbare. Ved udgravninger har man bragt 1700 år gammelt frø af gåsefod frem for dagens lys og fået det til at spire.

Alle frø kræver en vis mængde varme, fugtighed og ilt for at kunne spire, og det opnår frøene kun i de øverste to til fem centimeter jordlag. Dybere­liggende frø vil først kunne spire, når det ved pløjning eller gravning bliver bragt nærmere overfladen. Hvis man derfor er for »omhyggelig« med sin efterårsgravning i køkkenhaven og graver for dybt, kan man risikere at bringe nye, store mængder ukrudtsfrø frem til spiring og vækst. Almindeligt frøukrudt er forholdsvis nemt at komme til livs. Langt værre er det at få bugt med de ukrudtsplanter, som breder sig ved hjælp af overjordi­ske eller underjordiske udløbere. Til de første hører lav ranunkel, tusind­fryd og brunelle. Til de sidste regnes de værste ukrudstyper i haven: kvik­græs, skvalderkål, agertidsel, agerpadderok og agersvinemælk.

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.682 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her