Logo

Morel

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Morel

Moreller

 

Moreller kommer oprindelig fra Kina hvor de har vært dyrket i over 4000 år. De dyrkes nu i Europa og vi har en vis produktion i Danmark også. Moreller findes i en række forskellige varianter og i flere farver. Vi har gule, gulrøde, mørkerøde eller næsten sorte. De deles derfor ind i to hovedgrupper. Den ene er lyse moreller som har en noget større sten end den mørke. Den anden er en mørk variant som har et noget fastere frugtkød. Moreller har en god og sød smag og spises mest naturel.

 

Morel

Moreller har en sød og mild smag og spises naturel som frisk frugt. Den kan tages med i frugtsalat eller serveres til dessert sammen med is. Moreller kan også serveres til ost.

Ordet morel anvendes fejlagtigt om mange surkirsebær. Se artiklen Kirsebær.

 

Kirsebær, blommer, moreller og mirabeller (stenfrugttræer) tilhører den store kirsebærfamilie med slægtsnavnet "Prunus". Til denne familie hører også abrikoser, mandler og fersken. Alle er lette at dyrke i almindelige haver.

 

Morel

Moreller var, ifølge de folk som vil have dem, noget man havde i deres barndom, men som det er umuligt at få nu. Og man kan lisså godt spare sig at komme med forslag, for ligegyldigt om man anbefaler søde/sure kirsebær, røde mirabeller eller lign. så er det bestemt ikke moreller.

I en bog over gamle plantenavne, stod der at moreller var det samme som sødkirsebær.

 

Moreller er skønne og med lidt pleje er det nemt, at høste flotte frugter.

Moreller og kirsebær, omtales ofte som ens.

 

Moreller og kirsebær omtales ofte som ens, men kirsebær er egentlig en betegnelse som omfatter to hovedgrupper:

— Sødkirsebær (som på Fyn kaldes moreller), og

— Surkirsebær, som mest er velegnede til syltning og henkogning.

 

Der findes en type, som kaldes skyggemorel, men den hører også til surkirsebær-typerne og anvendes kun til madlavning.

 

Kirsebærtræer har sværere ved, at hele i beskæringssåret. Derfor er det vigtigt kun, at beskære i vækstperioden og allersenest lige efter høst. Forsøg at holde træerne så åbne, at der kommer lys og luft ind i træerne. Dette vil også gøre det meget nemmere, at plukke frugterne længere inde i træet.

 

Selve beskæringen foretages dels som en udtynding, hvor krydsende og tætsiddende grene fjernes, og dels som en tilbage skæring af de lange årsskud.

Grene beskæres så vidt muligt over et sideskud, som kan overtage længdevæksten det følgende år. Det er vigtigt at sikre, at sideskuddet har en retning væk fra, andre grene i kronen.

Beskæring af stenfrugttræer, vil ofte resultere i en kraftig genvækst med vandris - lange skud som ikke bærer frugt - som skal tyndes ud, over de kommende år.

 

Hvis I selv vil nyde kirsebærerne, så læg et fuglenet over træerne, så fuglene ikke spiser alle de lækre bær.

 

Morel

Gule kirsebær.

 

Morel

Mørkerøde "Stella" kirsebær.

 

Morel

Opal-blommen kan bestøve sig selv, og træet giver typisk en stor blommehøst.

 

10 gode råd om kirsebær-, blomme-, morel- og mirabelletræer

 

1. Plant aldrig et nyt blommetræ på samme sted, hvor der tidligere har stået et blommetræ. Plant i stedet et pære- eller æbletræ. Dette gælder for alle frugttræer.

 

2. Jorden omkring frugttræerne skal altid være veldrænet, så der ikke stå vand omkring træerne om vinteren.

 

3. Kommer der ingen frugt, skyldes det normalt, at blomsterne på træet ikke er blevet bestøvet eller der har været en sen nattefrost. Nattefrost i blomstringsperioden kan reducere udbyttet meget.

 

4. Nogle blomme- og kirsebærsorter kræver fremmedbestøvning, dvs. at der skal være mindst to sorter, der kan bestøve hinanden, ellers vil træerne ikke bære frugt. Læs om, hvilke frugttræer der kan bestøve hinanden i diverse havebøger eller få vejledning på planteskolen.

 

5. Andre sorter blomme- og kirsebærtræer er selvbestøvende, og kræver derfor ikke to træer for bestøvning.

 

6. Beskæring af stenfrugttræer skal altid ske lige efter, frugterne er plukket - aldrig om vinteren. Det kan forhindre sygdommen "gummiflod", som er harpikslignende væske på stammer og grene omkring beskæringsstedet.

 

7. Gode sunde kirsebærsorter: Sødkirsebær (moreller): "Early Rivers" er mørkerød og giver tidligt frugt. "Stella" er et selvbestøvende mørkerødt bær, som giver frugt i slutningen af juli. Surkirsebær: "Skyggemorel" er et surt bær, som er god til saft og desserter.

 

8. Gode sunde blommesorter: "Opal" og "Victoria" giver meget frugt og har selvbestøvning. "Kirkes" er den bedste blomme, men har meget vanskelige bestøvningsforhold. Kan podes på "Victoria" eller "Opal".

 

9. Gode sunde mirabellesorter: "Magda Jensen" er en rød mirabelle og "First" har et gult bær. Mirabeller anvendes i hegn eller hække.

 

10. Hvis der er mange blommer på grenene, skal træet udtyndes. Som hovedregel skal der være en håndsbredde mellem de enkelte frugter. Små blommer smager ikke lige så godt som store.


Morel


Søde kirsebær (gule, røde, sorte) hedder på tysk: kirschen.

Sure kirsebær hedder på tysk schatten-morellen. (nu må Tyskland snart rette ind) (;-)


Det kan være lidt forvirrende, ikke mindst da den i haverne mest plantede sort "skyggemorel", hverken er en morel eller særligt skygge tålende, men er et surkirsebær! De to slags kirsebær er så forskellige, at de nødvendigvis må omtales hver for sig.


Surkirsebær er som navnet siger syrlige og bruges til saft og meget andet, herunder til vin. Morellerne er de lækre, søde spisekirsebær.

 



 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,1 (77 stemmer)
Siden er blevet set 43.065 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
644125-07-2016 13:22:33 Leif
Hvilken frugt er størst? Kirsebær eller morellen..

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her