Prydgræskar med ejendommeligt formede og farvede frugter er kulturformer af det spiselige mandelgræskar. Frugterne kan være gule, hvide eller stribede i hvide og grønne farver. De kan være glatte eller besat med vorter. Størrelsen kan variere meget, og i form kan de ligne æble, pære, æg og løg.
Vækstkrav: Prydgræskar skal have en næringsrig, veldrænet, porøs og let fugtig jord, og de skal dyrkes i fuld sol.
Pleje: Prydgræskar kan gives en forkultur indendørs, før de anbringes i haven. Frøene sås i jiffypotter eller små trækasser i sandblandet enhedsjord i en solvarm vindueskarm fra midten af marts. De udplantes i haven sidst i maj med en indbyrdes afstand af 1 m, så at planterne har mulighed for at brede sig til alle sider; de enkelte skud kan let blive 6-8 m lange. Planterne vil gerne have noget at klatre op ad, og man kan hjælpe dem på vej med ærteris, et espalier eller lade dem vokse op ad en pergola. Sommeren igennem skal de have rigelig væde og varme. Planten fryser bort ved den første nattefrost; inden da bør man have høstet de frugter, som man vil tørre og anvende til indendørs dekoration i vintertiden.
Andre arter: Flaskegræskar er en tropisk plante i samme familie som græskar. Dens botaniske navn er Lagenaria vulgaris efter latin lagena = flaske. Dens frugter er store og sælsomt formede, oftest som vaser, krukker eller flasker, og i plantens hjemland, tropisk Afrika, anvendes frugterne da også til flasker og krukker til opbevaring af mad og drikke. Herhjemme dyrkes flaskegræskar som en kuriositet; men dyrkningen kræver stor omhu for at fremdrive smukke frugter.
Vækstkrav: Flaskegræskar stiller samme krav som melon, dvs. fugtig, varm og porøs jord, fuld sol og stærk varme.
Frugterne af prydgræskar har stærkt varierende former og farver; de kan tørres og anvendes som pynt hele vinteren.
Pleje: Flaskegræskar formeres ved frø, som før såningen lægges i blød i lunkent vand i 24 timer. De sås i stue eller drivhus i begyndelsen af maj og udplantes midt i juni på havens luneste sted, beskyttet mod blæst og træk og med fuld sol hele dagen. Det er en god ide at plante dem op ad et espalier på en mur eller et raftehegn og støtte rankernes klatren ved hyppige tilbindinger til espalieret. Sideskud afskæres ved 3. blad, for at hovedskuddene kan få mest mulig kraft: Kunstig bestøvning fremmer frugtudviklingen; hanblomster med veludviklet støv afklippes, og støvet gnides mod støvfanget i hunblomsterne. Blomsterne springer ud om aftenen; derfor bør bestøvningen foregå om aftenen eller tidligt den følgende morgen.
Frugterne høstes ved overskæring af stilken 1 cm over frugten, og høsten må ske, inden den første nattefrost ødelægger planten. Frugterne hænges til tørre på et varmt sted, gerne med gennemtræk; det kan tage fra 3 til 6 måneder, før frugterne er helt tørre.