Agersnerle hører til de elegante, men ubehagelige ukrudtsplanter. Dens slyngende stængler kan blive omkring to meter lange. De slynger sig venstre om de forhindringer, som de møder undervejs. Bladene er små og spydformede, og de tragtformede blomster er let rosa og holder kun en enkelt dag. Blomstringstiden varer fra juni til september.
Stænglerne vokser hurtigt til og omklamrer de stauder eller buske, som de vokser i nærheden af. Hvis prydplanten først er filtret ind i snerlens top, er den vanskelig at rense igen. Den visne snerletop pynter ikke, især ikke i vintertiden, og derfor bør man også komme snerlen i forkøbet og hindre den i at skyde for mange overjordiske skud.
Men nede i jorden er snerlen lige så vækstkraftig som over jorden. Formeringsrødderne går ret dybt og breder sig .n alle sider. På rødderne dannes knopper, og blot en enkelt rodstump med knop er nok til at danne en ny plante. Almindelig rengøring i køkkenhaven med gravning og kultivering er derfor ikke nok til at udrydde snerlen. Tværtimod hugges formeringsrødderne i stykker med haveredskaberne og spredes endda til jordstykker, hvor snerlen ikke fandtes tidligere.
Bortlugningen bør derfor foregå på den gode, gammeldags facon ved håndlugning. Selv den mindste stump af snerlens rødder må pilles op. Det er sikkert unødvendigt at påpege, at resterne ikke må kastes på kompostbunken. De skal destrueres, bedst ved at brændes. Det samme gælder i øvrigt de fleste af havens værste ukrudtsplanter: Skvalderkål, kvikgræs, tidsler og hønsetarm, der aldrig må kastes på komposten.
Hvor man ikke kan komme til at grave snerlen op, for eksempel på tætdyrket jord, vil hyppige borthakninger kunne holde snerleplanterne nogenlunde i ave.
--