Logo

Victoria - Victoria

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Victoria - Victoria

Victoria er hjemmehørende i det tropi­ske Arnazonområde; den har fået navn efter den engelske dronning Victoria. Slægten omfatter iøjnefaldende vand­planter med en meget kort rodstok og flydende, kredsrunde blade, 150-200 cm i tværsnit og forsynet med opadbøj­ede bladrande; bladoversiden er glin­sende og glat. Blomsterne er hvide, 25-40 cm brede og duftende. Frøene er store og spiselige (»vandmajs«) og in­deholder megen næring.

De enkelte blomster blomstrer i to på hinanden følgende nætter og skifter under blomstringen farve fra hvid til rødlig; de udvikles i juli-september. Efter afblomstringen synker blomsten ned under vandet, hvor frøene modnes.

 

Vidunderblomst

Victoria amazonica's blade er som svømmende øer, der let kan bære vægten af et lille barn.

 

Pleje: Victoria er i naturen flerårige vandplanter, men i kultur er de enåri­ge; de dyrkes normalt kun i botaniske haver. De gror hurtigt, forudsat at de får godt med sol.

 

Formering: Victoria formeres oftest ved frø, der kan sås i februar-marts i potter. Udplantning foregår på bunden af vandbassinet, hvor vandet skal have en temperatur på ca. 25°C.

 

Den tropiske kæmpeåkande, Victoria amazonica, i et opvarmet bassin i den botaniske have Wilhelma i Stuttgart.

 

Arter:

Victoria amazonica har runde, 200 cm store blade, som ved grunden er dybt indskårne; på oversiden er de lysegrønne, på undersiden brunviolet­te. Bladstilken, bladnerverne på undersiden af bladet, blomsterstilken, bægeret og frøene bærer talrige stive, sorte torne. Den opstående bladrand er ca. 10 cm høj.

 

Victoria cruciana er hjemmehørende i Paraguay. Bladene er bleggrønne og den opstående bladrand ca. 20 cm høj. Undersiden er lysrosa og tæt behåret.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.854 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her