Logo

Vanille - Vanilla

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vanille - Vanilla

Vanilla er dannet af det spanske ord vainilla = lille bælg. Det er en orkidé­slægt, som findes mange steder i troperne; der er over 80 arter. Planter­ne danner lange ranker, som ved luft­rødder klatrer op ad træstammer. Bla­dene er små, og der er langt mellem dem. Luftrødderne er tykke og kan blive over 1 m lange; de suger sig fast til træernes bark, men tager ikke no­gen næring fra træerne; planterne lever hovedsagelig af næringen i det støv og vand, som kommer på barken og rød­derne. Blomsterne sidder i korte kla­ser; de minder lidt om cattleyablom­ster, men er små og gulgrønne. Den enkelte blomst holder kun i to dage, men afløses straks af en ny blomst. Her i landet varer blomstringen ca. 2 måne­der og falder i højsommeren. Frugten er en 10-15 cm lang, tynd kapsel, som er fyldt med små frø.

 

Som blomstrende. plante er Vanilla pompona den smukkest farvede af de omtalte arter, men den giver ikke nogen god vanille.

 

Pleje: Vanille kræver en temperatur mellem 20°C og 25°C, og klimaet skal være fugtigt. I drivhuse bør man holde tør luft i de 2 mørkeste måneder; det fremmer blomstringen. Jordblandin­gen kan være 3/4 nåleskovsjord og re­sten bregnerødder eller spåner af gran- ­eller fyrrebark. Planterne bør have en kraftig stamme at klatre op ad. Van­dingen bør ske ved overbrusning, og indsamlet regnvand er bedst, da det indeholder lidt næring i form af uren­heder fra luften. Det angives, at det er godt en gang imellem at komme ren træaske på rødderne; den skulle kunne gøre det ud for det ellers manglende støv.

 

Formering: Formeringen kan ske ved frø under sterile forhold på særligt substrat; det tager 5-7 år, før en ny plante blomstrer. Stiklingeformering giver en langt hurtigere blomstring. Stiklingerne skæres ca. 4 cm under et blad og ca. 2 cm over de næste; der stikkes i den ovennævnte jordblanding, og stiklingerne stilles på 24°C undervarme.

 

Arter:

Vanilla imperialis fra Mellem­amerika har grønlighvide blomster med violetstribet læbe.

 

Vanilla pompona har hvid-creme-­grønlige blomster med gul læbe.

 

Vanilla planifolia er den ægte vanille; den hører hjemme i Mexico og var den første tropiske orkidé, som fik et bota­nisk navn, idet den i 17. årh. blev kaldt Lobus oblongus aromaticus = aflang, velduftende flig. Planten blev beskre­vet allerede 1552. Bladene er ca. 20 cm lange og 5 cm brede; blomsterne er hvidgrønne med gult svælg. Frugten er en 10-15 cm lang, trind kapsel; frugter­ne høstes, inden de modner, og gen­nemgår en slags gæring. Derved frigø­res det skattede stof vanillin, som sæt­ter den søde smag på chokolade, is og kager, et krydderi, man lærte at kende hos Mexicos indianere. Da vanille­dyrkningen blev udbredt til andre tropiske egne, fik man ikke de insekter med, som klarer bestøvningen, og blomsterne må derfor bestøves kun­stigt. Særligt uddannede bestøvere må hver dag gå rundt i plantagerne og bestøve de udsprungne blomster, hvil­ket fordyrer produktionen væsentligt. Frugterne kan plukkes, når de er ca. 8 måneder gamle. Her i landet vil det nok blive vanskeligt at få frugterne udviklet. Vanillin kan nu fremstilles syntetisk.

Vanilje se også: www.madlex.dk

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (27 stemmer)
Siden er blevet set 8.665 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
188518-02-2012 14:36:07 Else
Spændende og oplysende læsning, det må prøves ;o)
188627-01-2012 15:52:36 Anne
Meget oplysende site, jeg er meget begejstet! Tusind tak, den har virkelig hjulpet mig, i min søgen rundt på nettet om vanilleblomsten. Tak, tak, tak!
188725-11-2011 18:36:48 Mig
Nem plante som IKKE er en epifyt som mange andre orkideer men en jordvoksende klatre plante som vandrer op i træerne i jagten på lys, epifytter vokser oppe i træerne uden kontakt til jord og laver deres egen "kompost" ved at fange nedfaldsblade og andet (såsom støv vasket af barken på træet de vokser i under regnfald) som så formulder mellem rødderne = næring. Denne plante vokser kraftigt i almindelig blomsterjord købt i butik og kan gødes med almindelig blomstergødning (prøv med kvart dosis først og se hvor længe der går inden den har behov for mere) der kan gå op til 5 år før den blomstre men det kan ske tidligere hvis du begrænser dens muligheder for at brede sig. Planter fra frø kan være meget længe om at blomstre (op til 10 år hvis den har frihed til at brede sig næsten uhæmmet), den gængse sort der er i handlen er steril og skal stiklinge formeres, det er heldigvis nemt og ligetil, anvisningen her på siden er god nok men du behøver ikke noget specielt lavet dyrknings substrat, bare det ikke er gødet, når stiklingen har fået rødder planter man bare om i blomsterjord og voila, ny plante. planten tåler ikke direkte stærk sol, så gulner nogle blade og falder af, men det er kun fatalt hvis man ikke griber ind i tide, undergødning vil se næsten ens ud. du kan sagtens bestøve den og få frugt men frøene vil næsten aldrig spire, til gengæld kan du fermentere frugten og få ægte vanilje.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her