Vanilla er dannet af det spanske ord vainilla = lille bælg. Det er en orkidéslægt, som findes mange steder i troperne; der er over 80 arter. Planterne danner lange ranker, som ved luftrødder klatrer op ad træstammer. Bladene er små, og der er langt mellem dem. Luftrødderne er tykke og kan blive over 1 m lange; de suger sig fast til træernes bark, men tager ikke nogen næring fra træerne; planterne lever hovedsagelig af næringen i det støv og vand, som kommer på barken og rødderne. Blomsterne sidder i korte klaser; de minder lidt om cattleyablomster, men er små og gulgrønne. Den enkelte blomst holder kun i to dage, men afløses straks af en ny blomst. Her i landet varer blomstringen ca. 2 måneder og falder i højsommeren. Frugten er en 10-15 cm lang, tynd kapsel, som er fyldt med små frø.
Som blomstrende. plante er Vanilla pompona den smukkest farvede af de omtalte arter, men den giver ikke nogen god vanille.
Pleje: Vanille kræver en temperatur mellem 20°C og 25°C, og klimaet skal være fugtigt. I drivhuse bør man holde tør luft i de 2 mørkeste måneder; det fremmer blomstringen. Jordblandingen kan være 3/4 nåleskovsjord og resten bregnerødder eller spåner af gran- eller fyrrebark. Planterne bør have en kraftig stamme at klatre op ad. Vandingen bør ske ved overbrusning, og indsamlet regnvand er bedst, da det indeholder lidt næring i form af urenheder fra luften. Det angives, at det er godt en gang imellem at komme ren træaske på rødderne; den skulle kunne gøre det ud for det ellers manglende støv.
Formering: Formeringen kan ske ved frø under sterile forhold på særligt substrat; det tager 5-7 år, før en ny plante blomstrer. Stiklingeformering giver en langt hurtigere blomstring. Stiklingerne skæres ca. 4 cm under et blad og ca. 2 cm over de næste; der stikkes i den ovennævnte jordblanding, og stiklingerne stilles på 24°C undervarme.
Arter:
Vanilla imperialis fra Mellemamerika har grønlighvide blomster med violetstribet læbe.
Vanilla pompona har hvid-creme-grønlige blomster med gul læbe.
Vanilla planifolia er den ægte vanille; den hører hjemme i Mexico og var den første tropiske orkidé, som fik et botanisk navn, idet den i 17. årh. blev kaldt Lobus oblongus aromaticus = aflang, velduftende flig. Planten blev beskrevet allerede 1552. Bladene er ca. 20 cm lange og 5 cm brede; blomsterne er hvidgrønne med gult svælg. Frugten er en 10-15 cm lang, trind kapsel; frugterne høstes, inden de modner, og gennemgår en slags gæring. Derved frigøres det skattede stof vanillin, som sætter den søde smag på chokolade, is og kager, et krydderi, man lærte at kende hos Mexicos indianere. Da vanilledyrkningen blev udbredt til andre tropiske egne, fik man ikke de insekter med, som klarer bestøvningen, og blomsterne må derfor bestøves kunstigt. Særligt uddannede bestøvere må hver dag gå rundt i plantagerne og bestøve de udsprungne blomster, hvilket fordyrer produktionen væsentligt. Frugterne kan plukkes, når de er ca. 8 måneder gamle. Her i landet vil det nok blive vanskeligt at få frugterne udviklet. Vanillin kan nu fremstilles syntetisk.
Vanilje se også: www.madlex.dk