Logo

Laurbærkirsebær - Prunus laurocerasus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Laurbærkirsebær - Prunus laurocerasus

Laurbærkirsebær vokser vildt i Balkan, Lilleasien og Nordiran, hvor de især findes som krat i løvskove. Laurbær­kirsebær danner tætgrenede buske. Grenenes bark er det første år glat og grøn, men bliver efterhånden sortgrå og noget furet. De spredtstillede og kortstilkede blade er 5-18 cm lange og 2-7 cm brede, glatte, læderagtige og stive. Bladoversiden er skinnende mørkegrøn, mens undersiden er lysere med en grålig tone. Bladrandene er let tilbagerullede (mod undersiden), som­me tider helrandede eller svagt savtak­kede, og der er 1-4 kirtler ved blad­grunden. De ca. 8 mm store, hvide blomster sidder i 5-10 cm store oprette og tætte klaser på etårigt træ. Blom­stringen falder i maj, og blomsterkla­serne kan lyse meget op. Frugten er en stenfrugt, som ved modenhed om ef­teråret bliver ca. 12 mm stor og mørke­rød til sortrød.

  

Laurbærkirsebær (Prunus laurocerasus) med store, hvide blomsterstande.

 

Vækstkrav: Laurbærkirsebær er ret hårdfør, men streng frost kan dræbe skuddene og bladene, som ellers gerne skulle blive siddende i 2-3 år, og det bør derfor ikke plantes på udsatte steder. Alle arter og sorter trives bedst i halvskygge og er udmærkede til bu­sketter langs nordvendte mure. Laur­bærkirsebær trives bedst i en humusrig jord med reaktionstal under det neu­trale. Laurbærkirsebær er meget hård­før over for luftforurening og kan der­for anbefales til plantning i industriom­råder. Udenlandske forsøg med i­blanding af laurbærkirsebær i læhegn, vildtremiser o.lign. har vist sig positi­ve, idet buskenes vintergrønne løv yder vildtet gode muligheder for at finde skjul.

 

Pleje: Laurbærkirsebær behøver ikke beskæring, men kan tåle selv ret kraf­tig tilbageskæring. Al beskæring bør udføres som udtynding, så at der ikke kommer for store huller i den grønne overflade. De opretvoksende laurbær­kirsebær kan anvendes som hække og være meget smukke. De bør aldrig klippes med hækkesaks eller elektrisk klipper, fordi der dannes kedelige, brune rande langs sårene. Klipningen må også her ske ved en tilbageskæring og udtynding, og redskabet skal være en beskæresaks.

Fuldt udviklede blade af laurbærkirse­bær bruges til kransebinderi som en erstatning for ægte laurbærblade. Formering: Laurbærkirsebær kan for­meres ved frø, men det anvendes sjæl­dent. Normalt formeres ved stiklinger, som rives af med hæl. Stiklingerne tages enten i forsommeren af bløde, unge skud eller i august af halvmodne skud.

 

Hos laurbær kirsebær udvikles blomsterne i begyndelsen af maj.

 

Sorter: Der findes en del sorter af laurbærkirsebær , dels af geografisk op­rindelse, dels udvalgte kloner: 'Caucasica' danner en stor busk med temmelig smalle blade. 'Herbergii' er opretvoksende og tæt og fortrinlig til hække på beskyttede steder. 'Macro­phylla' danner en stor og bred busk med store blade. 'Magnolifolia' bliver stor og har de største blade, indtil 30 cm lange og 10 cm brede. 'Otto Luy­ken' er lav og kompakt med ret små, skinnende grønne blade. 'Reynvaanii' er en lille, tætgrenet og langsomtvok­sende busk. Bladene er noget hængen­de, da bladstilkene ikke er stive. 'Ro­tundifolia' har en opret og kraftig vækst op til 2 m i højden og kan blive ret bred. Sorten kan bruges til hække i landets mildere egne. 'Shipkaensis' kan blive 2 m høj. Den er kraftigtvok­sende med lange, smalle blade; den kan bruges til hæk. 'Shipkaensis Macrophylla' er kraftigere end den foregående og kan blive mere end 2 m høj med store blade. Sorten er en af de mest hårdføre. 'Serbica' har en mere opadstræbende vækst end 'Shipkaen­sis'. Bladene er omvendt ægformede og noget rynkede. 'Zabellina' er en lav, fladtvoksende sort med lange, smalle, pilformede blade. Sorten er velegnet til bunddække i busketter og på større stenpartier. Blomstringen er meget rig.

 

Andre arter: Portugisisk laurbærkirse­bær (Prunus lusitanica) er en nær slægtning af den ovennævnte, men stammer fra den anden ende af Mid­delhavsområdet. Der danner den en 8- 12 m høj busk eller træ; her i landet bliver planten næppe mere end 2-3 m høj. Væksten er tæt med rødlige grene. Bladene er ægformede, 7-12 cm lange og 3-7 cm brede, endende i en spids. Bladranden er svagt savtakket; oversi­den er skinnende mørkegrøn, undersi­den lysere grøn og mat. Bladene mang­ler kirtler. Blomsterne er ca. 1 cm store og sidder i oprette, tætte klaser, som kan blive 15 cm lange. Blomstrin­gen falder i juni. Frugten er ægformet, ca. 8 mm stor og rød til mørkt purpur. Portugisisk laurbærkirsebær er ikke så hårdfør som sin østlige slægtning og bør plantes på kalkholdig jord.

 

Skadedyr: Laurbærkirsebær er sunde planter, som sjældent plages af sygdomme eller skadedyr. Den alminde­ligste skavank synes at være gnav af larver, men de holder som regel hurtigt op, for bladene udvikler ved såring blåsyre, som kun få larver kan tåle.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (213 stemmer)
Siden er blevet set 89.691 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1361506-03-2023 15:38:56 Olaf Frandsen
Modtage nyhedsbrev fra haveabc.dk
1292628-04-2020 21:30:11 Helle
Hejsa. Jeg søger desperat efter "frø-bær" fra laurbærkirsebær, da jeg selv vil prøve at lave en ny hæk. Nogen der ved hvor man kan købe disse?? Har ledt alle steder efterhånden. Mvh. Helle Quist
1259712-03-2019 15:33:15 Torsten Sletskov
I min have trives laurbærkirsebær godt og er oppe i 3-4 meters højde. De blomstrer flittigt og sætter bær, og overalt i haven er der masser af nye, selvsåede planter, som er spredt med fuglene, som godt kan lide bærrene.
1237223-08-2018 20:24:08 hille greve
Kan bær spises?
1119227-05-2017 12:35:39 Peter Ole Kvint
"Stiklinger rives af med hæl." Dette er en myte, en videnskabelig undersøgelse har vist at dette ikke har betydning. "Laurbærkirsebær er sunde planter" Dette er ikke rigtigt. De er meget udsatte for alvorlige frostskader. Særlige dem med store blade. Portugisisk Laurbærkirsebær mistrives i blomsterjord og skal have kalkholdig lermuld.
1101110-04-2017 16:08:58 Tina
Jeg vil forsøge at lave stiklinger af min laurbærkirsebær. Jeg kan se, at man skal tage skud med hæl, men hvad gør man så ved dem? Skal de i jord eller i en spand med vand? Krydser fingre for hjælp. Mvh. Tina
763012-10-2016 09:03:29 maya houmann hansen
Sveng: med hæl betyder at der skal lidt af stilken, som man river stiklingen fra, med-
662910-10-2016 20:40:07 Sveng
kan der gives en forklaring på, hvordan dette udtryk skal forstås? Stiklinger rives af med hæl.
656217-09-2016 12:26:03 haveABC
Plantefaglige spørgsmål - redaktionen på sitet har ikke baggrund nok til at besvare spørgsmål om blomster og planter, så vi beder vore dygtige læsere om at hjælpe.
656017-09-2016 11:27:42 Berit Lund
Lis Ravnkilde har et spørgsmål vedr. Portugisisk Laurbærkirsebær Hvor finder jeg svaret, for det er 100% det samme med mine 2 træer, der står i murerspande på terrassen ? Mvh Berit
647811-08-2016 23:52:38 Jørn
Planten indeholder blåsyre (HCN) også kendt som cyanbrinte. Derfor er det rimeligt farligt at spise frugterne. Man oplever også, under beskæring af planten, den bitre lugt af mandler. På den positive side er det også det der gør planten rimelig robust overfor angreb fra larver.
520408-05-2016 17:45:04 A Pedersen
Min portugisiske laurbærkirsebær er blevet lidt for høj og skæv. Hvornår er det bedst at klippe en stor gren væk? Det vil pynte på busken.Mvh
493811-02-2016 21:22:25 Keld Nielsen
Har 2 plantet i krukker. Er ca. 125 cm. Høje, men bladene er blevet brune i kanten. Hvad kan jeg behandle den med. Skal den helt nedskæres og starte på ny ? Vh. Keld
374523-07-2015 15:24:12 Jytte Nielsen
Meget informativ
153403-06-2014 17:27:34 Lis Ravnkilde
Min datter og svigersøn har en laurbær kirsebær
,som taber bladene ,hvad kan årsagen være .
De står i store potter på terassen.
Kræver de bestemt jord ?
Skal de stå i skykke ?
Hvad med vandningen ?
Håber at du kan hjælpe os.
Vh. Lis Ravnkilde
153515-09-2013 19:51:09 Bente Johansen
jeg har en laurbærbusk i haven som får sorte bær. kan de spises eller er de kun til pynt
153614-09-2013 20:41:10 Michelle
Mine store buske står med mange bær, og det er ikke noget jeg før har tænkt på, men nu har vi fået en dejlig søn, som nu er 16 mdr. Og er glad for naturens frugter, jeg har forsøgt at finde noget om disse bær, om de evt. er skadelige, i tilfælde af at han skulle komme til at spise dem.
153720-05-2013 15:22:27 Anne Mette Lorentzen
Vi har en laurbær kirsebær hæk. som er meget grim med brune blade . Den gror meget ujævn store og små planter . den er 4 år gl. vi har ler jord og den står ud til åben marker , hvor der tit blæser meget. hvad skal vi gøre for at der kommer gang i den så den ikke går ud?
153817-04-2013 19:25:30 Henning Castell
hvornår er det bedst at klippe en opstammet kirsebærlaurbær af typen Otto Lütken?
Vi vil gerne formindske kronen lidt, da den vokser mege vildt.
153901-10-2012 12:26:45 Per Nielsen
Vi har netop købt- og sat en hæk bestående af Laurbærkirsebær/Prunus Rotundifolia med en højde 1 mtr. Vi har sat planterne i en sandet - let leret, men absolut ikke udpint jord. Nu, 2-3 dage efter omplantningen, begynder planterne at hænge - præcis som om de mangler vand. De fik meget vand ifm. omplantningen, og er vandet flittigt efter... Er det naturligt ifm. omplantning, eller er de i realiteten ved ag gå ud for os?
154110-09-2012 06:20:30 Bodil Rejnholdt
Kan jeg komme til at læse svarene på de forrige spørgsmål?
154210-09-2012 06:12:54 Bodil Rejnholdt
Jeg fik for tre år siden plantet en del laurbærkirsebær som en form for hæk. Gartneren anlagde bedet og blandede jorden. Planterne fik gule blade efter forrige års frost, men nu piller jeg jævnligt gule blade af. Hvad er der mon galt? Jeg har givet naturgødning og de får jævnligt vand.
154308-11-2011 19:43:07 Marianne Bak
Jeg har en stor laurbærkirsebær i haven, i øjeblikket har den mange meget mørkerøde frugter, vores hunde plukker dem af busken og spiser dem. Er de spiselige og anvendelige til noget ?
154408-06-2011 21:34:03 Ruth Heiberg Michaelsen
To nyindkøbte (april) laurbærkirsebær der har fået masser af nye skud og som stortrives i meget store krukker, begynder at få mørke rande på bladene og nu også på nye blade. Er det bladrust, og hvad gør man ved det? Kan det være solen? og hvorfor så kun nogle. jeg har taget billeder af det men ved ikke hvor jeg kan sende dem hen?
154522-05-2011 16:10:43 Edia/ Otto Adolfsen
22-5-2011. Edia Adolfsen
vi har et laurbærkirsebær/træ mange meter højt, bladene er beskadiet med brune pletter der bliver til huller. der er bidhuller i de grønne blade og de rasler ned fra træet. hvad kan det være er træet ved at gå ud, der kommer nye blade som også bliver angrebet, der er blomster på træet. små grene med helt visne blade. er der noget vi kan gøre.
154615-04-2011 10:22:28 Jannie Lindberg
Har faktisk fuldstændig samme spørgsmål som Sven Aage Paulsen. Vi har en hæk der har taget skade efter vinterens frost, nu ser den meget bar og brun ud.. Kan ikke umiddelbart se at der er nogle friske knopper på vej... Håber på et godt påske svar.:-)
154712-04-2011 17:05:00 Sven Aage Paulsen
Hvad gør man ved laurbærkirsebær, der har taget skade af frosten de sidste 2 vintre?
154917-04-2010 16:12:11 kirsten augustinussen
en rigtig god side.

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her