Udtale: Ampel'opsis brevipeduncu'lata var. maximo'wiczii Familie: Vinfamilien (Vi'taceae) Type: Klatrende, løvfældende busk Hvor: Frisk lerjord på beskyttet sted. Også stueplante. Hvad: Frugter: Blålige eller orangegule bær Hvordan: Frø, stikling Højde: fra 1,2m til 3m Blomstring: fra Juli til August

Ampelopsis kommer af græsk ampelos = vinstok og opsis = lighed. Slægten er udbredt med ca. 20 arter i Nordameri­ka og Asien; alle er mere eller mindre klatrende, løvfældende buske med iøj­nefaldende, spredte, lappede eller fli­gede blade. Planten klatrer med klat­retråde, der i modsætning til den nær­stående slægt vildvin (Parthenocissus) ikke har sugeskiver. Barken er ikke afskallende; marven er hvid i yngre grene, og blomsterne er oftest femtalli­ge. Nogle af arterne dyrkes som pryd­planter og kan her i landet trives på beskyttede steder i haver; Ampelopsis trives bedst i en god lerjord på et vindbeskyttet sted.

Formering: Sølvvin formeres ved stik­linger, der stikkes i sandjord i septem­ber under glas. Planten kan også for­meres ved frø.

Sorter: Ampelopsis breuipedunculata var. maximowiczii 'Elegans' er den mest dyrkede sort og meget dekorativ. Væksten og bladene er mindre kraftige end hos selve arten, og bladene, der er trelappede, er ved udspring lyserøde og bliver efterhånden sølvhvidt spætte­de. Frugten er blålig. Planten trives både udendørs og som stueplante i et køligt rum.

Andre arter: Ampelopsis aconitifolia fra Nordkina har en ret kraftig vækst. Bladene er grønne, tre- til femsnitdelte og har ofte snitdelte til lappede afsnit. Frugten er blålig før modning og bliver senere gulorange.