Logo

Præstehavre - Billbergia nutans

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Præstehavre - Billbergia nutans

Præstehavre er hjemmehørende i de tropiske urskove i Brasilien og Peru; navnet Billbergia har den fået til ære for den svenske botaniker J. G. Bill­berg (1772-1844).

 

Billbergia findes i mange arter, alle med en særpræget blomsterstand.

 

Der findes en række forskellige arter af præstehavre, men den hyppigst dyrke­de er Billbergia nutans. Den har en mørkegrøn bladroset af lange, smalle blade, der til forskel fra mange af ananasfamiliens arter ikke er forsynet med bladtegninger. Til gengæld er bla­dene tandede. Blomsterstanden udvikles fra midten af bladrosetten; den er lang og hængende og består af grøngu­le blomster med blå rand, omgivet af rosafarvede højblade. Hvis planten har stået varmt om vinteren, blomstrer den tidligt om foråret; ved kølig overvin­tring blomstrer den betydelig senere. Dog gælder det for præstehavre som for andre medlemmer af ananasfamili­en, at planten skal have en vis alder, før den kan blomstre; i reglen er blom­strende planter mindst 3 år gamle.

 

Der er stor forskel på blomsterstandene inden for Billbergia-slægten. Her Billbergia pyramidalis, hvis blomsterstand er opret og bredere foroven end forneden.

 

Billbergia windii er en krydsning mellem Billbergia nutans og Billbergia decora; den har smukke og holdbare blomster.

 

Pleje: Præstehavre skal have meget vand om sommeren og vandes med kuldslået vand såvel i bladrosetten som i selve pottejorden. Om vinteren kan den klare sig i et uopvarmet rum; i dette tilfælde vandes kun jorden en smule. Hvis planten står i en opvarmet stue, vandes den regelmæssigt med små vandmængder i bladroset og jord. Når blomsterstanden er blevet kedelig at se på, skæres den af så langt nede som muligt.

 

Formering: Ved grunden af moderro­setten udvikles nye små bladrosetter, der kan bruges til formering. Når de nye planter er blevet ca. halvt så store som moderplanten, skæres de med en skarp kniv løs sammen med så mange rødder som muligt og pottes i en ny potte. Pottejorden skal være en meget luftig jord, der hurtigt lader vandet løbe igennem, f.eks. enhedsjord tilsat grus.

 

Andre arter:

Billbergia pyramidalis fra Brasilien har en opret blomsterstand med rosa blomster, der har blå spidser. Bladene er lysegrå.

 

Billbergia saundersii, ligeledes fra Bra­silien, har glinsende grønne blade med rødbrun underside med hvide pletter.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (18 stemmer)
Siden er blevet set 6.213 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
177321-04-2011 12:16:00 hanne
ville blot ændre mine stjerner!!
177421-04-2011 12:14:14 hanne
jeg gav den fem stjerner - ikke een!!
177521-04-2011 12:13:05 hanne
har en rigtig gammel billbergia ( vist windii)- opformeret som angivet - den blomstrer om vinteren, aldrig om sommeren!

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her