Fuchsia (billedet) blomstrer hele sommeren i sin elegante keramikkrukke. Overvintres frostfrit, skæres tilbage i februar og kan begynde blomstringen indendørs allerede i marts, før den i maj flyttes ud på terrassen.

Begrebet baljeplanter dækker ikke over en naturlig gruppe af planter, men beskriver dyrkningsformen, kul­turen, som man mere professionelt kalder karkultur.

Tidligere var det meget almindeligt ved fornemme ejendomme, herregår­de, kongelige slotte og større instituti­oner, at man om sommeren udplan­tede større baljeplanter som agave, laurbær, nerie m.fl., der var overvin­tret i drivhuse og vinterhaver ved en temperatur på 5-6°C. Det var tidkrævende og kostbart at dyrke disse kold­hus planter, og i dag ser man dem da også sjældent anvendt.

Lejlighedsvis sælger blomsterhandler­ne laurbærtræer og palmetyper , der hører til gruppen koldhusplanter, og har man et meget lyst, uopvarmet kælderrum eller eget drivhus med kun­stig opvarmning til 5-6°C, kan man have megen glæde af et par laurbærtræer.

Baljeplanter anvendes ofte i de store plantearrangementer på torve i over­dækkede butikscentre, men det er of­test planter, som er helt fremmede for vort naturlige klima.

Baljeplanter kan også være nordiske planter som en kraftig slyngplante eller et fyrretræ i en stor potte på en altan. En taghave på indtil flere hundrede kvadratmeter plantebed er en stor kar­kultur.

Planter i egentlige baljer har den for­del, at man kan flytte dem, når man har lyst. Derfor bliver karkulturer også mere og mere almindelige i plantesko­lerne, idet planterne, alt efter deres udviklingstrin, kan leveres til plantning fuldt løvklædte.

Planteskolernes baljeplanter kaldes containerplanter. Selve beholderen (containeren) er oftest af plast, eventu­elt blot et rør af plastfolie; men der er altid et rigeligt hul i bunden, så at overskydende vand kan komme bort. Skal man have containerplanter place­ret i åben jord, skal plastbeholderen klippes i stykker og tages af; men til plantning i baljer og kummer kan man lade containeren sidde på, hvis man er omhyggelig nok med at vande og gøde.

Baljeplantens særlige vilkår: Fra et lille jordvolumen skal rødderne skaffe vand og næringsstoffer, som derfor må tilføres regelmæssigt og jævnt fordelt i hele beholderen, så at planterne ikke lokaliserer deres rodvækst omkring »fodringsstedet«. Den jævneste forde­ling opnås ved vanding ovenfra med en meget tynd næringsopløsning. Med en sikker afdræning af det overskydende vand kan den i naturen fremhersken­de, nedadgående vandbevægelse ef ter­lignes.

Vanding: Planteskolernes container­planter står i lange rækker og vandes jævnligt fra dyser eller får næringsop­løsning gennem et såkaldt drypvan­dingsanlæg. Drypvandingen anvendes også ofte i drivhuse, og i handelen findes små halvautomatiske anlæg til amatørdrivhuse og plantearrangemen­ter.

Et helt anderledes vandingssystem kan man købe som plastkar, der i bunden har et rum til vandet, som suges op i planternes rodzone efter behov. Et sådant vandingssystem, en hydrokul­tur eller vandkultur, kan man indbyg­ge eller selv konstruere i større kummer.

Pottejorden (dyrkningssubstratet): Li­gesom tilførsel af vand og næringssalte er vigtig, er også pottejordens egen næringsværdi og dens evne til at optage vand og næring meget vigtig for, hvad der står til rådighed for planterne. Man har også dyrkningssubstrater i form af små stenuldsklumper, som er helt ste­rile, men som regulerer indholdet af vand og luft i »jorden«.

Materialer til baljer: Baljerne kan væ­re af mange slags materialer: ler, sten­tøj, udhuggede granittrug, eternit, be­ton, plast eller træ, enten lavet i staver som bødkertønder eller som almindeli­ge bræddekasser af trykimprægneret træ. Træet må dog ikke være impræg­neret med tjæreolie. De almindelige porøse lerpotter afgiver meget vand til luften, og pottejorden nedkøles. Gla­serede lerpotter må derfor foretrækkes fremfor uglaserede; men ellers er det ikke baljens materiale, der er afgøren­de for planternes trivsel. Allervigtigst er, at der er godt afløb i bunden, og dernæst, at planten får størst muligt jordvolumen, dvs. at cylindriske eller kubiske beholdere er bedst. Fore­trækker man af skønhedsgrunde fx stentøjskrukker i mindre »rationelle« former, må man huske, at jo mindre jordvolumen, jo tiere vanding og gødskning. Endelig skal der erindres om, at især vintergrønne planter også har fordampning fra bladfladerne om vinteren; derfor skal de vandes, så at rodklumpen holdes fugtig. En bund­frysning forhindrer imidlertid vandop­tagelsen, og planten risikerer at tørre ihjel.

Agave er en holdbar baljeplante, som i mange år kan trives i samme træbalje. Den skal overvintres frostfrit.

Den afrikanske skærmlilje er meget nøjsom, men giver et væld af blomster. Overvintres i kælder eller vinterhave.

Laurbærtræer er yndede gaver ved jubilæer og sølvbryllupper. De kan stå i fri luft om sommeren, men skal overvintres lyst ved ca. 5°C.

Se Planteskemaer - Baljeplanter.

--