Logo

Abeblomst - Mimulus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Abeblomst - Mimulus

Abeblomst skal ses nærpå, så man rigtig kan studere de morsomme blomster med de livlige farvetegninger. Bå­de det danske og det latinske navn (mimus = en gøgler) hentyder til det lidt klovnagtige i blomsten. Det er en maskeblomst med en stor, læbeformet krone i gule og røde farvetoner. Blom­sterne sidder enkeltvis i de øverste bladhjørner. Stænglerne er krybende eller svagt oprette. Bladene er saftigt grønne. I tørre somre er blomstringen meget kortvarig. Ellers blomstrer de fra juni til hen i september.

 

Dyrkning: De plantes i begyndelsen af maj. Unge planter er ikke særlig hård­føre og kan gå ud i den første vinter, især efter sen plantning om efteråret. De købes som potteplanter og plantes i næringsrig bladjord eller kompostjord, tilsat tørvestrøelse eller enhedsjord. Hele sommeren igennem må abeblom­sterne passes med vand. Bedst er det at plante dem i et mosebed eller i et skyggebed, hvor jorden aldrig tørrer helt ud. Planten kræver ingen opbin­ding, for ingen af arterne bliver mere end 30-40 cm høje. Om vinteren bør planterne dækkes med vissent løv og granris, som først fjernes hen i april. Den visne top bør heller ikke skæres bort før dette tidspunkt.

 

Enårig kultur: Abeblomst kan være ret lunefuld og ustabil. Derfor kan det betale sig at dyrke den som enårig, enten ved udsåning i potter eller kasser under glas i februar, eller ved at købe færdige små planter i april-maj. De behandles da på samme måde som havens øvrige udplantningsplanter og kasseres, når de visner om efteråret.

 

Arter: Mimulus guttatus er den mest fugtighedskrævende, men også den mest holdbare abeblomst. I øvrigt fin­des der en mængde krydsninger, som ofte formerer sig ved selvsåning, når jorden er tilpas fugtig og porøs. Smukke sorter er 'Scarlet Bee' med orange­skarlagen blomster og 'Feuerkönig', der har ildrøde blomster med brune prikket.

Abeblomst egner sig til plantning sam­men med astilbe, sølvlys, hvid fredløs, kattehale og kodriver.

 

Abeblomsten med de gule blomster hedder Mimulus guttatus. Den holder af en meget fugtig vokseplads.

 

 Fra planteskolen:

I potte. 40-60 cm. Hurtigklatrende busk, der bliver op til 4 m høj. Stedsegrønt, mørkt løv. Ca. 2 cm stor rød blomst i juni. Får sorte spiselige bær om efteråret. Sol/halvskygget og lunt sted i veldrænet havejord. Pris: 79.50 DKK 2009.

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (10 stemmer)
Siden er blevet set 5.831 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
651828-08-2016 21:44:55 Karin Petersen
Fra Planteskolen; Mangler Billede af den 40-60 cm hurtig klatrende busk ???
328831-05-2011 15:25:38 benny pedersen
jeg synes de er en smuk plante første år jeg har den på min altan havde ikke hørt om den før

Afstemning
Hvad har du i din have?







Fortæl dine venner om os