Æbleroserne kendes på den fine æbleduft, som stammer fra kirtler på bladenes underside. Duften bliver særlig stærk i regnvejr og når man gnider bladene mellem fingrene. Når kirtlerne tørrer ind, bliver de rustfarvede;
heraf det botaniske artsnavn rubiginosa = rustbrun. Tidligere kaldte botanikerne den Rosa eglanteria efter det franske eglantier = vild rosenbusk. Grenene er særdeles tornede og danner hurtigt et fuldstændig uigennemtrængeligt krat. Blomsterne er enkle, lyserøde med lysere midte. Hybenfrugterne er ret små, skarlagenrøde, helt glatte eller med spredte kirtler på stilken.
Æblerose (Rosa rubiginosa) er oprindelig en vildrose, hvoraf der nu findes mange sorter, alle med en fin æbleduft.
Vækstkrav: Som de fleste vildroser stiller æbleroserne ikke store krav til jordbunden; men de trives bedst i en let jord og helst i fuld sol.
Pleje: Æblerose formeres ved frø, som stratificeres (opbevares i fugtigt sand vinteren over) og udsås i let og porøs jord. Plejen indskrænker sig til udtynding af de ældste skud, som fjernes med et Ørne næb ved basis, når planten bliver for tæt og riset. Derimod skal æblerose ikke beskæres.
Anvendelse: Æblerose er en fortrinlig busketplante, især i fritidshaver eller større parkområder, hvor plejeniveauet er det mindst mulige. Som fuglekrat er æblerose særlig egnet; de tætte buske giver de fleste småfugle gode muligheder for redebygning og uden for yngletiden for overnatning. Om efteråret og vinteren er hybenfrugterne meget efterstræbt af bærædende fugle. På grund af sin oprette vækst kan æblerose også anvendes som uklippet hæk, f.eks. omkring fritidshaver.
Sorter: 'Amy Robsart' har halvfyldte, klart lyserøde blomster med lysere, ofte helt hvid midte. Skarlagenrøde hyben. 'Anne of Geierstein' har mørkt karminrøde blomster med gul midte. Skarlagenrøde hyben. 'Flora McIvor' har kun lidet duftende blade. Blomsterne er lyserøde med hvid midte. 'Julia Mannering' har enkle eller halvfyldte blomster i en ren rosenrød farve. 'Lady Penzance' er fremkommet 1894 ved en krydsning mellem æblerose og en sort af gul rose (Rosa foetida 'Bicolor'). Dens blomster er enkle, laksrøde eller lyst kobberrøde med en smuk glorie af gule støvdragere. 'Lord Penzance' er en krydsning mellem æble rose og Rosa harisonii. Blomsterfarven er lidt blegere end hos 'Lady Penzance', nærmest sart gyldenrosa med blegt citrongul midte. 'Manning's Blush' er ikke særlig kraftig i væksten og bliver sjældent mere end 120 cm høj. Knopperne er sartrosa, og i udspring er den tætfyldte blomst næsten hvid med et svagt lyserødt skær. Den har været dyrket siden 1799. 'Meg Merrilies' er en kraftig busk, indtil 3 m høj. De halvfyldte blomster er karminrøde.