Logo

Gummi­akacie - Acacia senegal

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gummi­akacie - Acacia senegal

Gummi-akacien hører hjemme på de tørre savanner S for Sahara, hvor den ofte danner store krat. Træet kan blive indtil 6 m højt med en kort stamme og en bred, noget flad krone; grenene er stærkt tornede. De 8-10 cm lange blade er dobbeltfinnede med 5-6 par småblade, som hver igen har op til 15 par småblade af ca. 1/2 cm's længde. Bladene fældes i tørtiden. Blomsterne er gullighvide og hænger i lange klaser; frugten er en flad bælg. Gummi-akacien har kun ringe interes­se her i landet som pryd- og nytteplan­te; men den er af økonomisk betydning i de egne, hvor den vokser vildt, idet den er leverandør af gummi arabicum. Stoffet er et nedbrydningsprodukt af cellulose og trænger ud af barken gen­nem revner og sår som en klar til svagt lysebrun masse, som størkner let i luften. Massen indsamles lige før regn­tiden, inden regnen når at opløse gum­mien. Denne anvendes som bindemid­del, men den vigtigste anvendelse er som elastisk stof i konfektindustrien, især til lakrids, vingummi m.m. Afrika er den eneste leverandør af gummi arabicum, som fik navnet, fordi al handel tidligere gik via Arabien.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.664 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her