Logo

Johannesbrødtræ - Ceratonia siliqua

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Johannesbrødtræ - Ceratonia siliqua

Foto: Henrik Zabel

 

Johannesbrødtræet hører hjemme i de tørre egne ved Middelhavet, hvor det danner et lille knudret træ, som i vækstform minder en del om et æble­træ. Ældre træer kan under gode for­hold blive op til 15 m høje, men i drivhus her i landet vil det sjældent nå over 5 m. Barkfarven er gråbrun, og de unge skud er grønne og noget vortede. Bladene er 15-20. cm lange og ligefin­nede, med normalt 10 småblade, som er rund-ovale og helrandede. Blom­sterne kommer i små klaser på de endnu grønne, årgamle skud. Blom­sterne er uanselige og har hverken bæger eller krone; nogle af dem er tvekønnede, mens andre er enten hanblomster eller hunblomster. De ud­sender en ret ubehagelig lugt, der tiltrækker fluer, som sørger for bestøv­ningen. Duften mærkes især om afte­nen; har man et johannesbrødtræ i sin vinterhave, skal man ikke ønske sig det i blomst.

 

I modsætning til de fleste andre ærte­blomstrede, som har giftige frugter, er frugterne hos johannesbrødtræ spiseli­ge og meget næringsrige. Frugten er en bælg, som ved modenhed er mørkt chokoladebrun, 10-20 cm lang, ca. 2 cm bred og 0,5-1 cm tyk. Bælgen springer ikke op ved modenhed. Inde i bælgen ligger der 10-16 brunlige, ret store frø, som er beskyttet af et sødt­smagende, klæbrigt lag, der indeholder ca. 50% sukker, lidt garvestoffer og noget smørsyre. Smagen er i retning af chokolade, men ikke af den fineste slags. Frugterne indeholder også en del protein. I sin hjemegn spillede johan­nesbrødtræet tidligere en ret stor rolle i ernæringen; nu er det mest børn og turister, som spiser de modne bælge; de umodne bælge benyttes til kreatur­foder. Frugterne kan presses, hvorved man får et tyktflydende, honninglig­nende stof, som kaldes kaftan og bru­ges som sirup eller til fremstilling af alkohol; kaftan finder også anvendelse i levnedsmiddelindustrien og i medici­nen.

 

Frugterne hos johannesbrødtræ, der her­hjemme kan dyrkes i vinterhave.

 

De meget ensartede frø kaldes på arabisk kuara, hvilket i europæiske sprog er blevet til »karat«. I gamle dage blev frøene brugt som vægtenhed ved afvejning af guld og ædle stene.

 

Formering: Johannesbrødtræet er let at formere ved frø, som man selv kan pille ud af bælgen og så, eller man kan lægge hele bælgen i jord og lade frøene spire. Frøet bør sås på ca. 20°C under­varme. Jorden til potning bør være ret lerholdig; det er vigtigt med et godt dræn i potten eller baljen.

 

Anvendelse: Johannesbrødtræet er en god stueplante, som kan sættes ud i haven om sommeren. Ønsker man at få frugter på træet, må man sørge for bestøvningen, f.eks. med en mårhårs­pensel.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (51 stemmer)
Siden er blevet set 25.598 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1237626-08-2018 10:41:35 Bjarne Tastesen
Vi har et meget spændende træ i haven, og dette er antagelig ca. 12-15 år gammel, og har lige opdaget at træet i år har "frugter", som til forveksling ligner et Johannesbrød træ. Vi har købt vores hus for ca. 3 år siden, og har aldrig oplevet det før. Efter jeres artikel burde dette ikke kunne forekomme. Kan dette skyldes vores meget varme og tørre sommer. Fremsender gerne foto dokumentation.
164224-09-2014 12:56:17 Peter L. Hurup
Først og fremmest vil jeg gerne rose haveABC.dk for rigtig gode og fyldige oplysninger om alverdens botaniske emner. Jeg bruger siderne rigtig meget.
164323-07-2012 15:16:19 Signe
Jeg er meget interesseret i at få fat på en håndfuld Johannesbrødskerner. Hvis du har nogen, du vil af med, kan jeg kontaktes på 50 59 06 14
164409-05-2011 20:36:59 MZM
Jeg lagde frøet i blød i vand et par dage og derpå i jord og det har spiret i vinduetkarmen på mindre end en uge :)
164502-05-2010 11:06:44 anne-grethe barslund
Jeg ville gerne vide, hvor længe frøene fra johannesbrødtræet er om at sprire.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her