Foto: Snyltehvepselarverne borer sig ud gennem sommerfuglelarvens nu tømte hud.
Et par timer senere har de forpuppet sig på larvehuden.
Parasitter er dyr eller planter, der snylter på andre levende organismer, der da kaldes deres værter. Inden for Planteriget findes særlig mange snyltende organismer blandt svampene og bakterierne, mens man kun træffer få
parasitter blandt de højere planter; eksempler er gyvelkvæler og skælrod. Begge disse planter mangler grønkorn og kan ikke opretholde livet ved fotosyntese, men klarer sig ved at snylte på rødderne af forskellige grønne planter. Blandt dyrene findes parasitter især blandt insekterne, af hvilke et meget stort antal lever som snyltere på eller i andre dyr. Meget ofte er parasitten knyttet til en enkelt vært og er da nøje tilpasset til netop denne arts livsforløb. I havebruget er det især parasitterne hos havens skadedyr, der er af interesse. Alle skadedyrenes udviklingsstadier kan blive angrebet af snyltere. De små snyltehvepse, som sammen med snyltefluerne er de vigtigste parasitter, lægger æg i forskellige sommerfuglearters æg, så at æggene aldrig kommer til udvikling. Visse af snyltefluerne placerer deres æg således, at bladædende sommerfuglelarver æder dem. Æggene klækkes derefter til larver inde i værtslarven, som efterhånden bliver ædt op indefra. Oftest dør værtslarven først, når de snyltende larver er fuldt udviklede og ikke har brug for den længere. En række parasitter udnytter værtens tomme puppehylster som beskyttelse om vinteren.
Parasitter kan have stor betydning for antallet af skadedyr i haven; således gør nogle arter af snyltehvepse det af med store mængder kålorme, mens andre tager sig af bladlusene. Tilsvarende bliver de fleste andre skadedyr parasiteret i større eller mindre grad. Derfor bør kemisk insektbekæmpelse, som jo også rammer de nyttige parasitter, så vidt muligt undgås. Se også afsnit 4 i artiklen Bekæmpelsesmidler.