Cultivar

Ordet »cultivar« er dannet af den engel­ske benævnelse for en dyrket varietet eller sort: cultivated variety. I plante­verdenen kender man mange variteter, dels naturligt opståede, dels kunstigt Krokus blomstrer rigt i græsplænen allerede frembragte. Varieteterne kan adskille fra marts måned. sig fra den egentlige art ved forskelle i blomsterfarve, bladform eller -farve og i vækstform.

Navngivningen af varieteter var ved at blive noget kaotisk, og der er derfor indgået to internationale aftaler, som fastsætter reglerne for navngivning af planter. Den første aftale blev indgået i 1966 og resulterede i Den internatio­nale kode for botanisk navngivning. Den fastsætter, efter hvilke regler alle planter skal navngives til videnskabe­ligt brug. Internationalt anvendes la­tinske eller »latiniserede« ord.

Aftalen var imidlertid ikke omfattende nok til også at dække de dyrkede sorter og stammer. Derfor indgik man i 1969 en særlig aftale, som giver regler for navngivning af alle dyrkede planter:

Den internationale kode for navngiv­ning af dyrkede planter.

Betegnelsen cultivar forkortes oftest til cv. og er nu den internationale beteg­nelse for det, vi kalder en sort. Det gælder, både når der er tale om frøfor­merede og når der er tale om vegeta­tivt formerede planter. Sortsnavne el­ler cultivarnavne er altid fantasinavne, personnavne eller stednavne og skrives altid med stort begyndelsesbogstav, og foran sortsnavnet anføres cv., fx Syringa vulgaris cv. Mont Blanc.

I stedet kan man skrive sortsnavnet inden for enkelt anførselstegn og ude­lade bogstaverne cv., fx Syringa vulgaris 'Mont Blanc'. Sidstnævnte skrivemåde er gennemført i dette ­site.