Logo

Gråskimmel - Botrytis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gråskimmel - Botrytis

Gråskimmel er en af de almindeligste svampesygdomme. Svampen blev tidligere kaldt for drueskimmel, fordi dens sporer sidder i klaser, der kan minde om diminutive vindrueklaser. Navnet er dog misvisende, idet svampen nok angriber druer, men i øvrigt har næsten samtlige planter som værtsplanter. Svampen har både kønnede og ukønnede sporer. De kønnede sporeformer er sjældne, men de ukønnede sporeformer er almindelige og findes alle vegne. Hvis en plante svækkes eller såres under fugtige forhold, vil gråskimlens sporer straks spire og vokse ind i plantevævet. Udtørres planteoverfladen igen, standser svampens vækst; der fremkommer blot en lille ringformet plet, hvilket ofte ses på tulipan­blomster og på oversiden af tomatfrugter. Under længevarende fugtige for hold gennemvokses hele plantedelen, der får et vanddrukkent udseende. Efter kort tid dækkes hele overfladen af et gråt lag, der består af svampehyfer, tæt besat med sporer.

 

Gråskimmel på æble, der er dækket af svampens sporebærere, som giver æblet en grålig farve. Hovedparten af svampens hyfer har gennemtrængt frugtkødet.

 

Til tider danner svampen sorte hvilelegemer på planteoverfladen, de såkaldte sclerotier. Sclerotierne kan modstå tørke, frost og kemikalier og kan ligge i lange tider i jorden uden at gå til grunde. Når forholdene atter bliver gunstige, spirer sclerotiet enten med svampehyfer eller, hos nogle få arter, med et lille skålformet frugtlegeme, der afkaster de kønnede sporer. Allerede tidligt på plantesæsonen dukker gråskimmel op, idet løg og knolde under drivning let angribes, hvis de ligger for fugtigt. Løgene kan være besat med gråskimlens sclerotier eller hvilelegemer, og sådanne løg bør frasorteres.

 

Sporebærer med sporer, farvet med krystalviolet. Hver spore spirer til en ny svamp.

 

Gråskimmel kan forebygges ved, at løgene overdrysses med et svampebeskyttelsesmiddel som f.eks. Brassicol, der forhindrer svampesporerne i at spire. Senere på foråret ses gråskimmel igen, når kimplanterne er kommet op over jordoverfladen. På dette tidspunkt skal luftfugtigheden mindskes for at hindre gråskimmel. I løbet af sommeren ses gråskimmel på jordbær, hvis der ikke forebygges med f.eks. Euparin eller andre svampebeskyttelsesmidler. Under biernes bestøvning af blomsterne bæres gråskimlens sporer rundt til alle jordbærblomsterne; sporerne spirer så på bærret, enten i selve jordbærbedet i en regnvejrsperiode eller i papbakken på vej til salgsstedet med det velkendte resultat: rådne jordbær med en grå belægning af svampehyfer. Tætte blomsterhoveder, der holder på vand, angribes også, således roser, dahlia og krysantemum. I drivhuset er der fare på færde, hvis der vandes for sent på dagen og planterne overnatter våde. Også i eftersommeren, når duggen begynder at falde, er der risiko for gråskimmelangreb. Her er det vigtigt at udlufte rigeligt og måske beskyttelsessprøjte i perioder med regn og mangel på sol, f.eks. med Benlate, Captan eller tilsvarende. Gråskimmel optræder også som en ondartet lagersygdom både i kølerum og senere under transport og salg af frugt og grønsager i plasticemballage. Druer, salat m.m. bør pakkes ud så hurtigt som muligt efter køb. Det bedste middel til at undgå gråskimmelangreb er at forhindre overdreven fugt og såring af plantedele.

Facebook
Opret din egen Havebog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 2,8 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.396 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad har du i din have?