Løss er et finkornet, næsten støv lignende, mineralsk, humusfrit pulver, bestående af silt- og lerpartikler. Det er udbredt som aflejringslag i store dele af Mellemeuropa og de centrale dele af Asien, hvor det er opstået under og lige efter istiderne, da Nordeuropa og det meste af Frankrig var skovløst og den øvrige plantevækst var yderst sparsom. Vinden havde stor magt og kunne uhindret op hvirvle store støvmasser, der p.gr. af de dengang fremherskende vinde blev ført hen over de vældige mellemeuropæiske og asiatiske landområder hvor de aflejredes i karakteristiske, indtil flere m tykke lag.
Når skovvegetationen i mellemistiderne bredte sig, blev løss-aflejringen afbrudt, og den øverste del forvitrede. Under den påfølgende istid forsvandt skovene igen, og løss-aflejringen fortsattes. Således har man i Østeuropa, hvor løss-laget kan være op til 40 m tykt, været i stand til at tælle indtil 6 istider og 5 mellemistider. I Danmark kendes enkelte løss-aflejringer, bl.a. som et 10-20 cm tykt lag over hedeslette aflejringer ved Sønderhede, Klosterhede og Kronhede.