Marv

Hyldens bløde marv kan fylde 4/5 af et skuds tværsnit. Den er hvid, svampet og meget let.

Marv er blødt, svampet cellevæv, som findes i midten af stængler, stammer og grene, omgivet af vedvæv. Marvceller­ne er store og ret tyndvæggede. De dannes under skuddenes vækst og er i begyndelsen hvide; de synes at tjene som lagerplads for oplagsnæring, der bruges tidligt det følgende år ved star­ten af den nye vækst. Hos enårige planter findes også marvvæv, som mu­ligvis benyttes til oplagring af ekstra næring, der bruges, når frøene mod­nes. Når marven er tømt for sit indhold af næring, dør cellerne.

Hos de fleste planter findes marven som en tynd streng midt i planten; men hos nogle planter udgør marven en stor del af de unge skud. Bedst kendt er marven i grene af hyld, hvor den kan udgøre op til 4/5 af tværsnittet, og marven fra sagopalmen, der er råmate­rialet til sagomel. Foruden den egentli­ge marv findes der marvstråler, som går på tværs af grenene. De danner sjældent tydelige strenge i veddet, da de her er blandet med andre cellety­per.

Marvstrålerne går fra barken ind i veddet og fungerer i lighed med den egentlige marv som lagerplads for op­lagsnæring. Marvens form og udseende kan ofte hjælpe til ved bestemmelse af træarter. Således er pilens marv rund og birkens elliptisk eller oval i gennem­snit.