Mikroklima

Vinterdækning af ung figenplante giver ændring af mikroklimaet. Grankviste og sne supplerer hinanden.

Mikroklima: Klimaet tæt omkring en plante, det vil være mere eller mindre forskelligt fra omgivelsernes klima. Flaskehaven er et udpræget eksempel.

Ved mikroklima forstår man samspillet mellem de forskellige klimafaktorer som lys, varme, fugtighed og vind i de nederste luftlag. Det er stærkt afhæn­gigt af lokale forhold, og man kan ofte forbedre mikroklimaet i haven ved at skabe læ, vande, skygge osv. afhængigt af de krav, planterne stiller.

Lysforhold: Den nye have er velegnet for lysplanter, men man må ændre mikroklimaet for at kunne dyrke bl.a. rododendron, der kræver halvskygge. Det kan gøres ved at plante nogle løvtræer, hvis kroner giver let skygge. Den ældre haves problem er det mod­satte. Her må der tyndes ud; ellers bliver mange planter ranglede, blom­sterløse og dækket af et tæt lag alger, når de står i for kraftig skygge.

Varmeforhold: I den nye have tildæk­kes de nyplantede planter for at ned­sætte fordampningen, indtil rødderne har fået fat; det samme er tilfældet, når rødderne er sat ud af spillet i frostpe­rioder. Her er vinterdækning på sin plads, hvis der ikke kommer sne. Mange planter fra Middelhavsområdet som vinstok, figen og fersken får en chance for god udvikling her i landet, bare mikroklimaet forbedres lidt. Plantes de op ad en sydmur, hvor solvarmen forstærkes og tilbagekastes, får de en sommertemperatur, der er ca. 10% højere end gennemsnittet. I et drivhus fordobles gennemsnitstempe­raturen, men her kræves skygning og udluftning, da temperaturer på over 35-40°C ødelægger mange planter.

Fugtighedsforhold: Danmark har et nedbørsunderskud på 30 mm i maj­-juni, som må dækkes ved vanding. Luftfugtigheden er lige så væsentlig for plantevæksten, da spalteåbningerne kun er åbne ved en relativt høj fugtig­hed. Man hæver luftfugtigheden ved hyppige vandoversprøjtninger.

Vindforhold: Læhegn omkring haven bidrager til at undgå knækkede grene og nedblæst frugt, men vinden har også stor indflydelse på andre klimafakto­rer. Kraftig blæst fjerner de vandmæt­tede luftlag omkring planterne, hvoref­ter spalteåbningerne lukker sig. Samti­dig sættes fordampningen op; det ned­sætter temperaturen, og begge dele nedsætter stofproduktionen.

Plantesygdomme og mikroklima: Æn­drer man mikroklimaet til gunst for planterne, må man holde skarpt øje med sygdomsfremkaldende bakterier, svampe og dyr. Ændres mikroklimaet i fugtig retning, opstår der let angreb af bakterieblødråd på gulerødder og kar­tofler og af tomatfløjlsplet, der forår­sages af en skimmelsvamp på fugtige tomatblade. Modsat kan der komme angreb af skjold- og bladlus på espa­liertræer, der står varmt og tørt op ad en sydmur.

Dyrkning af vinstok på sydmur giver forbedret mikroklima. Gennemsnitstemperaturen hæves ca. 10%.