Nematoder - Nematoda

Nematoder er små rundorme, oftest kun 1 mm lange og derfor vanskelige at få øje på. En række nematode-arter optræder som skadedyr på et stort antal nytte- og prydplanter i have- og landbrug og kan efter de angrebne dele opdeles i rodnematoder, stængelnema­toder og bladnematoder.

Rodnematoder: Den alvorligste af rod­nematoderne, som kaldes rodål, er

kartoffelcyste-nematoden (Heterodera rostochiensis), som angriber kartoffel og tomat. Hos kartoffel viser angrebet sig ret tidligt på sæsonen ved, at de unge planter er dårligt udviklede i afgrænsede områder af kartoffelstyk­ket. Har man mistanke om et nemato­de-angreb, optages et par planter, og rødderne undersøges. Nematoderne kan allerede tidligt ses på rødderne som små, ½ mm brede, hvide eller gulbrune kugler, såkaldte cyster, der indeholder nematodens æg og larver. Desuden har angrebne planter udvik­let et stort antal siderødder lige under jordoverfladen for at opveje den ska­de, angrebet forvolder på det oprinde­lige rodsystem. Alle fund af kartoffel­nematoder skal ifølge loven anmeldes til Plantedirektoratet. Ved anvendel­se af kontrollerede læggekartofler og skiftende placering af kartofler i haven forebygges angreb effektivt.

På gule­rod træffes en slægtning til kartoffelne­matoden, hvis tilstedeværelse bevirker en kraftig forøgelse af antallet af side­rødder, så at guleroden får et frynset udseende.

På rødderne af væksthusplanter som agurk, tomat, salat, begonie og krysan­temum kan rodgallenematoder af slæg­ten Meloidogyne forårsage galler af varierende størrelse fra få mm til flere cm i tværsnit. På planternes overjordi­ske dele ligner angrebet til forveksling vand- og næringsmangel, dvs. svag til­vækst, tidlig nedvisnen og dårlig blom­ster- og frugtsætning.

Stængelnematoder: Mange stauder an­gribes af stængelnematoden Ditylen­chus dipsaci, bl.a. floks, som får trådformede blade, og nelliker, hvis stængler bliver tydeligt misdannede. Samme nematode angriber spise- og blomsterløg. Symptomerne omfatter dårligt udviklede rødder, misfarvede, deforme blade og mørke ringe i løget, som kan ses ved gennemskæring af dette. Angrebne blomsterløg tages op og brændes, og kontrollerede løg pla­ceres nye steder i haven.

En agersnegl inficeret med nematoder.

Bladnematoder: Jordbær angribes af bladnematoden Aphelenchoides fraga­riae. Angrebet kan allerede tidligt ses på planternes få og små, misdannede blade og den dårlige udvikling af blom­sterklaser. Hvis nematode-angrebet falder sammen med angreb af bakteri­en Corynebacterium fascians, bliver misdannelserne stærkere, og hele plan­ten får et kruset udseende, som har givet anledning til navnet »blomkålssy­ge«. Da nematoderne overføres med udløberne, bør man udskifte syge plan­ter med sundhedskontrollerede.

Nematoder lever af alt muligt: levende og døde planter, dyr samt andre nematoder. I det følgende drejer det sig kun om de arter, som gør skade på levende planter.

Vær dog opmærksom på, at de nematoder, der lever af døde plante- og dyrerester er nyttige og vigtige dele af jordbundens variation. Det er også vigtigt at huske de rovnematoder, der angriber skadedyr som gåsebille-, øresnudebille- og stankelbenlarver og f.eks. iberisk snegl. Disse rovnematoder kan købes til udsætning mod specifikke arter af skadedyr.

Nematoder der bruges som nyttedyr, for mange af dem lever af skadegørende dyr. Foto set gennem mikroskop.

Niche i naturen

Nematoder har etableret sig i så godt som enhver niche på kloden. Nogle lever af de bakterier, der nedbryder rådnende plante- og dyrerester. Andre lever af rov og æder bakterier og svampe, men især amøber og andre nematoder. Andre igen lever som parasitter hos f.eks. pattedyr, snegle og insekter. (Se f.eks. Øresnudebille). Endelig er der de arter, som æder af levende planters rødder, stængler og blade: Bladnematoder, stængelnematoder (se denne), rodgallenematoder, cystenematoder og vandrende nematoder.

Nematodernes naturlige fjender er rovnematoder og rovsvampe, som fanger og udsuger skadegørende og harmløse nematoder.

De fleste nematoder er så små, at man skal bruge mikroskop for at se dem. Men der er også større arter som f.eks. denne trådorm, som kan opleves på jorden eller oppe i planter, når luftfugtigheden er høj. Billedet illustrerer godt, hvor tynde nematoderne er i forhold til deres længde. Fotograferet en tidlig junimorgen.

Livscyklus

Nematoderne er særkønede, dvs at der findes hanner og hunner. Efter parring lægger hunnerne æg på steder, hvor der er føde til de små larver. Larverne svømmer gennem vandhinder frem til fødeemnerne, som de udsuger med stiletagtige snabler. Der er flere larvestadier, før de kønsmodne dyr opstår.

Hvor føden er rigelig (monokultur), sker der en kraftig opformering af bestemte nematodearter, som vandrer gennem jordens vandhinder og angriber stadigt nye planter.

Under ugunstige forhold kan mange arter danne overlevelsesgenerationer: særlige larvestadier, cyster osv.

Skadebillede

Skadebilledet efter nematodeangreb er meget varieret, men det er fælles, at de fremkalder forkrøblet og hæmmet vækst. Nematoderne selv er så små, at man sjældent ser dem: ofte under 10 mm lange og netop så tynde (0,1 mm), at øjet ikke kan skelne dem.

Skadevirkning på jordbærrødder forårsaget af nematoder.

Forekomst

Der findes nematoder på eller ved næsten alle planter. Nogle er mere aggressive end andre, og nogle planter er tilsyneladende mere tiltrækkende end andre. Under alle omstændigheder foretrækker nematoderne urteagtige, nydannede plantedele.

Forskningen i nematoder er ganske ung, og det har vist sig, at emnet er meget større og mere varieret, end man havde forudset. Enhver planteart kan angribes af adskillige nematodearter. Enkelte arter kan være skyld i, at man helt må opgive at dyrke bestemte afgrøder i et område. Tabet til nematodeangreb på planter udgør på verdensplan næsten 600 mia. kr. pr. år.

Listen over planter, der angribes af nematoder, er nærmest uendelig. Her henvises til et fremragende arbejde, som er tilgængeligt på internettet, af
Dr Mike Hodda, CSIRO Entomology, Canberra

Forebyggende metoder

Nematoder kan man næppe undgå helt. I stedet kan man forebygge alvorlige angreb ad tre veje:

1. Jordpleje

Tilfør jorden en varieret blanding af førne (visne plantedele) hvert år, så der opstår en varieret bestand af jordbundsorganismer, der kan holde nematoderne i skak.

Sørg for et gennemtænkt sædskifte, så der ikke foregår en opformering af bestemte, skadelige arter.

Undgå tankeløs brug af bekæmpelsesmidler, der kan skabe katastrofer i jordbunden.

2. Hygiejne

Bring ikke planter hjem fra udlandet uden udtrykkelig garanti for, at de er smittefri.

Brug kun frø, løg, knolde, stiklinger, podekviste, rodstiklinger eller delte stauder, hvis de er garanteret fri for smitte med skadelige nematoder.

Gør fodtøj og redskaber grundigt rene, før de skal bruges på et nyt areal.

Hold knive og sakse rene med husholdningssprit.

Vand kun i perioder med lav luftfugtighed.

3. Sortsvalg

Brug kun modstandsdygtige sorter (frø og planter).

Metoder når planten er angrebet

Der findes ikke nematodemidler, som lovligt kan bruges i have og park.

--