Pottejord

Om foråret ompottes stueplanterne i ny jord i en lidt større potte end den gamle.

Dyrkning af kulturplanter kræver kendskab til, hvilke jordbundsforhold de enkelte plantearter er tilpasset til under naturlige forhold. Dette kraver specielt for potteplanters vedkommen­de aktuelt, idet de kun kan udnytte plantenæringen i potten, men ikke sen­de rødderne uden for potten for at supplere næringsoptagelsen. Humusindholdet skal som regel være ret højt for at sikre det bedst mulige mikroliv og dermed en rimelig ned­brydning af organisk stof i jorden. Samtidig får jorden en god evne til at fastholde jordvæsken, i hvilken de nødvendige næringssalte er opløst.

Jordstrukturen har ligeledes stor be­tydning for den enkelte kultur, idet mange bjerg- eller alpeplanter helt er afhængige af en god, veldrænet jord med den deraf følgende høje ilttilgang. Andre planter trives bedst i jord, der består af mindre partikler i tættere lejring og med mindre luftskifte. Surhedsgraden, jordens pH-værdi, er ofte den faktor, der sætter grænserne for plantevæksten.

Alle planter vokser i naturen inden for ganske specielle intervaller af surhedsskalaen og er der­for som pottekultur særdeles følsomme over for en for høj eller lav pH-værdi. Denne skala går fra 3 til 14, og værdier omkring 6,5-7,0 regnes som neutrale, mens værdier under 6,5 er sure, og værdier over 7,0 er alkaliske, dvs. kalkholdige. De fleste plantearter vok­ser bedst i jord med pH på omkring 5,5-6,5.

Læs om muldrig pottejord

Potteplanter se stueplanter