Logo

Varmtvandbehandling kan erstatte pesticider

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Varmtvandbehandling kan erstatte pesticider

Inden det blev almindeligt at bruge syntetiske pesticider, var brugen af varmt vand udbredt til at sikre sundt plantemateriale. Varmtvandsbehandling blev f.eks. brugt både til afsvampning af korn og mod nematoder i jordbær-planter. Denne metode og viden til at sikre sundt plantemateriale er blevet glemt, fordi der en årrække har været effektive pesticider til rådighed - dette er imidlertid ikke længere altid tilfældet i f.eks. solbærproduktionen.
Inden det blev almindeligt at bruge syntetiske pesticider, var brugen af varmt vand udbredt til at sikre sundt plantemateriale. Varmtvandsbehandling blev f.eks. brugt både til afsvampning af korn og mod nematoder i jordbærplanter. Denne metode og viden til at sikre sundt plantemateriale er blevet glemt, fordi der en årrække har været effektive pesticider til rådighed - dette er imidlertid ikke længere altid tilfældet i f.eks. solbærproduktionen.

 

Varmt vand virker

Der er ofte store skadedyrsproblemer i solbær. Den største skadevolder er solbær knopgalmider (Cecidophyopsis ribis). Angrebne knopper svulmer op og bliver kuglerunde i løbet af vinteren. Disse knopper springer ikke ud om foråret. Det største problem er, at miderne spreder virussygdommen Ribbesvind.

- Man har gennemført varmtvandsbehandling i stiklinger af solbær sorten ’Ben Alder’. Forsøget viste, at ved 45º C blev alle knopgalmider dræbt og stiklingerne tog ingen skade ved 45º C ved dypning i op til 20 minutter. Derudover viste forsøget, at stiklingerne havde en bedre anslagsprocent – antallet af stiklinger som blev til planter steg fra ca. 80 til ca. 90 procent - og en bedre plantekvalitet ved varmtvandsbehandling end ubehandlede stiklinger.

 

Mindst 45 grader i mindst 10 minutter

Da forsøgsresultaterne skulle udføres i praksis opstod der mange spørgsmål.

Nogle af de mest pressende var: Hvad sker der, hvis temperaturen svinger omkring de 45º C? Kan stiklingerne lagres efter behandling? Er der forskelle på, hvordan sorterne reagerer?

- Undersøgelser viser, at stiklingerne skal varmtvandsbehandles ved 45º C i mindst 10 minutter for at slå knopgalmider ihjel. 42,5ºC er ikke nok til at dræbe miderne.

- Det er vigtigt, at holde temperaturen på mindst 45 grader og gerne lidt højere for at være på den sikre side. Anslagsprocenten og plantekvaliteten skades ikke, ved at stiklingerne udsættes for 47,5ºC op til 10 minutter.

 

Tidspunktet for varmvandsbehandling

Varmtvandsbehandlingen og stikning i forsøgene er udført om foråret. Der er også mange avlere, som etablerer solbærplantninger om efteråret. Forsøg har vist, at effekten på knopgalmider ved varmtvandsbehandling af stiklinger om efteråret har den samme effekt som behandling om foråret. Alle knopgalmiderne dræbes ved 45º C i 10 minutter og plantekvaliteten skades ikke ved varmtvandsbehandling om efteråret.

- Hvis man er nødt til at opbevare efterårs-varmtvandsbehandlede stiklinger på køl i henholdsvis 1, 2, eller 7 dage eller indtil næste forår, skades stiklingerne ikke. Derimod forringes plantekvaliteten alene en smule, målt som antal grene og vægt af grene, ved at stikningen udsættes til om foråret uafhængigt af varmtvandsbehandling.

Etablering af solbærplantager om efteråret giver en bedre plantetilvækst end en forårsetablering.  

 

Sortsforskelle

I Årslev udførtes forsøg med virkningen af varmtvandsbehandling 45ºC i 10 minutter på plantekvaliteten af de fleste sorter på sortslisten for solbær og på ribssorten ’Rondom’. Stiklingerne af følgende sorter blev stukket i april 2005: ’Ben Lomond’, ’Ben Tirran’, ’Ben Tron’, Ben Connan’, ’Ben Hope’, ’Titania’, ’Narve Viking’ og ’Rondom’.

 

Flere oplysninger: Seniorforsker Hanne Lindhard Pedersen tlf: 89993271

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.058 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her