Vegetation

Vegetationen i enge og overdrev er i for­sommeren domineret af den vilde kørvel. Et godt forbillede for blomsterengen i en lidt større have.

Vegetation betyder bevoksning. Bota­nikerne bruger ofte ordet som samle­betegnelse for hele bevoksningen i et bestemt landområde; man taler .om Færøernes vegetation og mener der­med alt, hvad der vokser (naturligt) på Færøerne. På samme brede måde bru­ges betegnelsen vegetationsløs om om­råder helt uden synlig plantevækst; men sådanne »vegetationsløse« områ­der kan dog godt huse planteliv, f.eks. overtræk af blågrønalger.

Lidt mindre omfattende er ordet i sammensætninger som græsvegetation, dvs. plantesamfund, domineret af græsser. Men nogen særlig præcis be­skrivelse af et plantesamfund er beteg­nelsen græsvegetation ikke; den kan betegne alt fra en afrikansk savanne uden træer og buske til en dansk eng. Man kan også tale om vegetationsty­per, f.eks. hedevegetation, engvegeta­tion eller skovvegetation. Disse ord indebærer en slags definition af be­voksningers sammensætning på et om­råde, altså et plantesamfund. Ved he­devegetation forstår de fleste danskere således umiddelbart en bevoksning af hedelyng, bøllearter, græsser, mosser og måske rensdyrlav. Vegetationsana­lyser gennemføres undertiden. Det er analyser af plantedækkets sammensæt­ning i bestemte områder og har bl.a. til formål at belyse sammenhængen mel­lem den naturlige vegetation og de fysisk-kemiske forhold, der betinger dens sammensætning.

Hedelandskab med hedelyng og nåletræs­plantager. Lyngen må med mellemrum af­brændes for ikke at »springe i skov«, hvor­ved lyngen forsvinder.

Klitlandskab, hvor de grå klitter er bevokset med hjælme og marehalm. Vegetationen er meget ømfindtlig for menneskets færdsel.

Et typisk moselandskab med siv, dun­hammer og gule sværdliljer.

Skovvegetationen kan ofte bestå af en enkelt trætype, men her ses en blandskov med bøg, løn og gran.