Logo

Pindsvinekaktus - Echinocactus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pindsvinekaktus - Echinocactus

Den tøndeforme­de Echinocac­tus grusonii kaldes også for guldkug­le.

Denne lille gruppe af tøn­deformede kaktus kom­mer fra Mexico og det syd­lige USA. Den bedst kend­te dyrkede art er E. grusonii - ofte kaldet guldkuglen eller mere uvenligt svigermors marokkopude. Det er en smuk plante, og den er nem at dyrke. Det er ud­mærket, for den er ret sjæl­den i naturen og vokser i et ret begrænset område i Mexico, hvor der nu er planer om et vandkraft­værk. Planten dyrkes i stort antal af engros-kak­tusgartnerier, og den ses tit i havecentre. Større planter kan vokse udendørs i det sydlige USA, og i Europas nærhed på Tenerife og i Is­rael. Det er en af de få planter, der kan tåle vold­som mishandling under dyrkningen og stadig over­leve. Under ideelle betin­gelser vokser den ret hur­tigt og kan til sidst blive over l m i diameter og i højden. Blomsterne, som er ret små og ubetydelige, bliver kun produceret på ret gamle planter under gode forhold.

Under gode forhold kan grusonii overleve let frost. I det fugtige.re euro­pæiske klima anbefaler man generelt at holde den en smule over frysepunk­tet, da overhuden ellers kan få mærker.

Echinocactus ingens er mindre al­mindelig dyrket, men mere udbredt i naturen. Denne art tåler ikke så godt dårlig behandling, men danner pragtfulde, store tøndeformede plan­ter i naturen og kan også blive til fine eksemplarer ved dyrkning. Dyrkes den i en potte, bliver den ved med at vokse meget lang­somt. Den ser ud til at tri­ves bedst med de frie rod­forhold i et åbent bed.

Echinocactus horizonthalonius strækker sig op i Big Bend National Park i Texas, og den vokser også i Mexico. Det er en langt mindre art, men det er ikke en plante for begynderen. Den kræver et særligt håndelag, med meget omhyggelig vanding, meget lidt humus i komposten og en meget solbeskinnet og lys place­ring i drivhuset. Det kan betale sig at dyrke denne art i en lerpotte i stedet for en plastpotte, så den tørrer hurtigt ud efter vandingen. Den er anstrengelserne værd, da stænglen er grå­blå, og de meget smukke lyserøde blomster dannes på ret små planter.

Echinocactus texensis (tidligere Homalocephala texensis) lig­ner meget den foregående art, men er nok en smule nemmere at dyrke. Lokalt kaldes den for hestefor­krøbleren på grund af sine meget spidse og stærke torne. Nogle af Echino­cactus-arterne findes også i Mojave-ørkenen i det syd­lige Californien og i Grand Canyon. Disse planter danner pragtfulde klynger med mange stængler i dis­se tørre områder, og de er nogle at de sværeste kaktus at dyrke. De ses kun sjældent som dyrkede, og de bør kun forsøges af eksper­ter under ideelle forhold.

--

 

 

Facebook
Opret din egen Havebog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (8 stemmer)
Siden er blevet set 2.912 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
139805-04-2015 21:26:14 hans roland madsen
jeg har flere grusonii den største er 30 cm. vh hans
139920-05-2012 09:15:53 Karsten Kemp
Som sædvanlig er det en virkelig oplysende artikel, der kommer ud i alle hjørner (såvidt jeg kan se)

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad har du i din have?