Logo

Søpindsvinekaktus - Echinopsis 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Søpindsvinekaktus - Echinopsis 2

En stor, smuk blomst er typisk for slægten Echinopsis.

Planter af slægten Echinop­sis er meget almindelige som dyrkede. Mange men­nesker, som kun har nogle få planter, har formentlig en Echinopsis eller to. Det er der flere gode grunde til. De er for det meste me­get lette at dyrke, de tåler indendørs dyrkning, og de kan tåle en masse dårlig pasning og forsømmelse. De er også almindelige, fordi de nemt danner af­læggere, og aflæggerne slår nemt rødder. De kan med andre ord blomstre selv under bare nogenlunde gode betingelser, og efter­som blomsterne for det meste er store, og nogle gange med en dejlig duft, er de meget populære. Ef­tersom de er blevet dyrket et stykke tid, er der blevet lavet en hel del krydsnin­ger, både planlagt og til­fældigt, og der findes en række attraktive former med blomster i forskellige farver.

Det er lidt uheldigt, at systematikerne i begyndel­sen af 1990'erne påpegede, at man ikke kan trække en fast skillelinje mellem planterne i Echinopsis og i slægten Trichocereus. De sidste har mere eller min­dre identiske blomster, men bliver i det store hele meget større og højere. De passer derfor ikke helt så godt til at blive dyrket. Tri­chocereus-planter kan nog­le gange optræde under slægtsnavnet Echinopsis, men man kan ikke regne med, at de blomstrer, før de er betydeligt større end de egentlige Echinopsis­planter.

Arter, som har været dyrket meget længe, såsom Echinopsis eyriesii, Echinopsis tubiflora, Echinopsis multiplex og Echinopsis oxygona, er formentlig sjældne som rene arter, men mange af de planter, der er avlet fra dem, bliver dyrket, og de er afgjort værd at arbejde med. Blomsterne er for det meste hvide eller lyserøde og kan være helt op til 20 cm lange og 15 cm i diameter. Det er en myte, at de blomstrer bedre, hvis aflæggerne bliver fjernet. Hvis de får tilstrækkelig meget plads til rødderne, vil de udvikle sig til store klynger og få mange blom­ster. Den gulblomstrede Echinopsis aurea er ikke så almin­delig, men den kan også danne en god klynge. Den er ofte en af forældrene til krydsninger med gule blomster.

Nogle af de lidt mindre Echinopsis-arter blev tidli­gere inkluderet i slægten Pseudolobivia. De har nor­malt mindre blomster, men opvejer det ved at producere store antal. Hvis disse planter dyrkes i driv­hus, kan de miste store mængder vand, når de danner mange blomster. Det hjælper, hvis man an­bringer dem et skyggefuldt sted på dette tidspunkt. Typiske arter i denne grup­pe er Echinopsis ancistrophora og Echinopsis polyancistra. To arter med meget farvestrålende blomster er Echinopsis kermesina (karminrød) og Echinopsis frankii (dybt lyserød).

 

Echinopsis eyriesii

 

Echinopsis multiplex - easter lily cactus 

 

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (7 stemmer)
Siden er blevet set 3.662 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
305813-07-2012 21:17:52 Erik Jensen
Det er nogle meget interessante artikler. Vi har en del sukkulenter. Men det kunne være sjovt at lære mere om de store kaktusarter for evt. at dyrke dem i udestue. Der er vel ingen af dem, der kan tåle frost?

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her