Logo

Hvad er ukrudt?

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ukrudt er simpelt hen alle uønskede planter på et bestemt areal. De fleste vilde planter forsvinder, når man begynder at dyrke jorden. De trives nem­lig kun, hvor klima, jordbund og plantesamfund indgår i en naturlig balan­ce. Men enkelte vilde planter fortsætter tilværelsen på den dyrkede jord som ukrudtsplanter. De mest udbredte ukrudtsplanter er arter, der trives under samme vækstforhold som de dyrkede planter, og som er i stand til at udnytte samme høje næringsniveau som disse.

Hvert dyrkningssted har sit specielle ukrudt. I kornmarker trives ganske be­stemte arter, i roemarker og kartoffelmarker helt andre. I gartnerier og planteskoler findes bestemte ukrudtstyper, som ofte går igen i prydhaver og urtehaver.

Studiet af ukrudtsplanter, deres forekomst og bekæmpelse, har af gode grunde været koncentreret om landbrugets og gartneriets typiske ukrudt. Derfor kan man heller ikke uden videre overføre forsøgsresultater og be­kæmpelsesmetoder herfra til de private haver, hvor hovedvægten jo lægges på det æstetiske og ikke på det økonomiske udbytte. Af samme grund bør den udbredte anvendelse af kemiske giftstoffer, der anses for påkrævet i landbrug og gartneri, ikke smitte for kraftigt af i fritidshaver og hobbyha­ver.

Dyrkede planter kan ofte optræde som ukrudt. Mange stauder er fra natu­rens hånd udstyret med kraftige formeringsorganer, frø, rodstængler eller udløbere, så de let kan brede sig på andre haveplanters bekostning, hvis man ikke i tide sørger for at begrænse deres vækst. Typiske eksempler er bjørneklo, gyldenris, jødekirsebær og peberrod. Andre eksempler er nævnt i artiklen: Haveplanter, der kan optræde som ukrudt.

Men ukrudt kan også optræde som prydplanter. Mindst halvdelen af de her i bogen afbildede ukrudtsplanter er så smukke, når de blomstrer eller bærer frugt, at de med god grund kan anvendes som prydplanter, ikke mindst i haver med et mere naturligt præg som haven ved fritidshuset, ved strand­huset eller ved ødegården. Her er en lang række planter velegnet i skovbun­den, i blomsterengen eller i snithaven. Som eksempler kan nævnes gåseurt, svaleurt, okseøje, ridderspore, forglemmigej, valmue, hvidkløver, ærenpris og stedmoder.

--

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (34 stemmer)
Siden er blevet set 5.446 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her