Logo

Akantus - Acanthus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Akantus - Acanthus 

Akantus er en meget elegant staude, der hører hjemme i det sydlige Euro­pa. Dens navn hentyder til en del tornede højblade i blomsterstanden, idet det græske akantha betyder torn. Plantens blade har været forbillede for søjlehovedet, kapitælet, på de korinti­ske søjler i antikkens græske templer. Akantus har en meget dybtgående pæ­lerod, stærkt indskårne blade og en indtil halvanden meter høj stængel med en tæt blomsterstand med lyserø­de eller hvide læbeblomster i juli og august.

 

Akantus (Acanthus).

 

Dyrkning: Akantus er smukkest som solitærplante frit på en plæne eller på en bund af lave bundplanter. Også på en terrasse eller i en atriumgård er den velegnet. Derimod bør den ikke plan­tes i større grupper i staudebedet. Den skal stå på et lunt og beskyttet sted. Jorden skal være kalkholdig, tør og porøs. Især i vintertiden er det vigtigt, at drænet er i orden, så de kødfulde rødder ikke rådner. Inden plantningen bør man derfor grave et passende dybt hul og fylde et lag skærver eller ral i bunden, som derved sikres mod ståen­de fugtighed. På samme måde behand­ler man i øvrigt andre »steppeplanter« som kleopatras nål, raketblomst, pal­melilje og en række almindelige liljer. Planten skal have fuld sol og blomstrer mindre på en skyggefuld vokseplads.

 

Formering: Større planter kan forme­res ved deling om efteråret eller i marts-april, før der er udviklet for mange blade. Desuden kan akantus formeres ved frøudsæd eller ved fod­stiklinger om foråret. Unge planter bør vinterdækkes med granris, men ellers er akantus fuldt hårdfør hos os.

 

Blade af akantus (Acanthus) har inspireret til udsmykning af søjlehovedet på de korintiske søjler.

 

NB: Hvor forholdene tiltaler den, kan den brede sig voldsomt med rodskud, så den på den måde kan genere nabo­planterne.

Acanthus mollis 'Latifolius' er den mest anvendte sort.

--
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (41 stemmer)
Siden er blevet set 15.241 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her