Navnet Artocarpus er sammensat af de græske navneord artos = brød, og
karpos = frugt, der hentyder til frugtens anvendelse. Brødfrugttræet siges at høre hjemme på Sundaøerne, men er fra gammel tid dyrket på Stillehavets mange øer, hvor træet spiller en stor rolle for beboerne. Barken anvendes til vævning af tøj, mælkesaften til fuglelim, og de mange frugter, der indeholder 17% stivelse, er et vigtigt tilskud til den daglige kost. Bladene er indtil lange, mørkegrønne og fligede. Som hos alle slægter i morbærfamilien er blomsterne særkønnede. De små hanblomster er samlet i en kølleformet stand, medens hunblomsterne er nedsænket i den kugleformede blomsterstands akse. Efter blomstringen svulmer blosterbladene op og bliver kødfulde, og det hele danner en såkaldt falsk frugt. Straks før modningen er det indre hvidt og melet, og frugten anvendes på dette tidspunkt, hvor den ristes og spises. I 9 af årets måneder bærer træet frugter.
Brødfrugten er en såkaldt falsk frugt, der spises ristet.
Ganske unge brødfrugtplanter er anvendelige som bladplanter på grund af de smukke, mørke blade. De trives dog kun i varmhus eller en velopvarmet vinterhave.
Formering: Stiklinger om foråret på høj undervarme og luftfugtighed.