Logo

Chaussésten

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Chaussésten

Chaussésten af granit er lige velegnede på et fortov, i en indkørsel eller i haven.

Chaussésten (efter det franske ord chaussée: kørebane) blev tidligere an­vendt til belægning af offentlige gader, veje og pladser.

Materialet er granit. Formen er en terning med en side længde på mellem 8 og 14 cm. Overfladen er ru, eventuelt slidt glat.

Stenene er udkløvet af granit og har rå flader. Efter standard skal en chausse­sten være en terning med skarpe hjør­ner og med skarpe, lige og vinkelrette kanter. På en chaussésten skelnes mellem »ho­ved« og »rod«. Roden må ikke være større end hovedet.

 

Chaussésten er en smuk befæstelse af en atriumgård eller en siddeplads, her kombineret med gamle jernbanesveller.

 

I handelen tilbydes nytilhuggede sten samt sten, hvor hovedet er slidt glat. De sidste er de mest eftertragtede til havebrug, vel nok fordi de giver et mere venligt indtryk i et haveanlæg end de rå sten.

I en have kan chaussésten anvendes til befæstelse af indkørsel, stier og terras­se. Sammen med grønne planter giver belægningen et nydeligt og roligt ind­tryk. Stenene kan også anvendes til såkaldt armering af græs på steder med stærk gangtrafik. Stenene lægges da med en mindste fugeafstand på 2 cm, således at der kan gro græs mellem stenene.

Stenene varierer i farve fra gråsort til rødt. Ønskes stenene fremhævet, anvendes røde sten til grønne løvplanter og gråsorte sten til planter med rødligt løv eller planter med røde blomster.

 

Chaussésten forhandles i 3 størrelser med en sidelængde på henholdsvis 8-10, 10-12 og 12-14 cm. I modsæt­ning til chaussésten er brosten rektan­gulære.

 

 

Hovedet på en brosten har målene 6-15x15-25 cm.

 

Mosaiksten eller »ugler« er en lille udgave af chaussésten. Stenene bruges navnlig ved tilslutninger til brønde og ved.pergolastolper. Mosaiksten har en sidelængde på 4-6 cm. Denne befæstel­se kaldes folkeligt for »berlinermo­saik«.

Chaussésten udføres også i cement. De såkaldte betonchaussesten har en stør­relse på 10 x 10 cm i flademål og er 8 cm høje. Kanterne er affasede, og stenene kan købes betongrå eller sor­te. P.gr. af deres meget regelmæssige form er de lettere at lægge end chaussésten af granit.

 

Fugerne mellem chaussesten dækkes hurtigt af mos, hvis man vander med natriumklorat eller valle.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 6.240 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her