Logo

Evigheds­blomst - Helichrysum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Evigheds­blomst - Helichrysum

 

Gul evighedsblomst (Helichrysum are­narium) er vildtvoksende på bakker og sandede marker, hvor den blomstrer fra juli til september. Planten er gråfil­tet og bliver ca. 30 cm høj. Blomsterne består af kurve, der er samlet i en tæt halvskærm i spidsen af stænglens for­greninger. Kurvblomsterne har citron­gule svøbblade og gule kroner.

 

 

 

Kæmpe-evighedsblomst hedder på latin Helichrysum bracteatum, og blomsten kan da også, som her, minde meget om en guld-brakteat. Den hører hjemme i Australi­en, den dyrkes som enårig og er en kendt sommerplante. Planten bliver 60-120 cm høj med friskgrønt løv hele sommeren og med en lang blomstrings­tid. Kurvblomsterne er ret flade og gule. Det er dog mest de mange va­rieteter med større blomster og mange farver, der dyrkes.

 

Pleje: Frøet sås i hus i marts-april, og småplanterne udplantes i slutningen af maj med 25 cm's afstand i let, nærings­rig jord i fuld sol. Frøet kan også sås direkte på blivestedet i begyndelsen af maj, hvorefter kimplanterne udtyndes

 

Anvendelse: Kæmpe-evighedsblomst er velegnet til rabatter, hvor den kan vokse alene eller sammen med andre sommerblomster. Både denne art og den vildtvoksende anvendes til tørrede buketter og i kranse. Blomster til tør­ring afskære s inden fuldt udspring (se i øvrigt under eterneller). Ved plukning af de vilde evighedsblomster bør man passe på ikke at rive roden med op; planten ville ellers hurtigt blive udryd­det. Brug derfor altid en saks eller en skarp kniv ved høstarbejdet.

 

Kæmpe-evighedsblomst, Helichrysum bracteatum 'Monstrosum' er en typisk eternel med tørre, næsten papiragtige blomster.

 

Sorter: 'Monstrosum' har store blom­sterkurve med renhvide, skarlagen, purpur, violette, gule og bronze farver. 'Bikini' har en mere kompakt vækst; den bliver ca. 30 cm høj, producerer en mængde blomster og er velegnet som kantplante og til afskæring.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (9 stemmer)
Siden er blevet set 10.595 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her