Logo

Fysiogene sygdomme

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fysiogene sygdomme

Fysiogene kaldes de plantesygdomme, der forårsages af fysiske faktorer (me­kanisk påvirkning, uheldige klimafor­hold eller kemisk påvirkning), i mod­sætning til de såkaldt biogene sygdom­me, der forårsages af levende organis­mer som bl.a. bakterier og svampe. Fysiogene skader viser sig ofte som misfarvning, nedvisnen eller almen svækkelse af planterne.

 

Mekaniske skader på planter viser sig som sår; senere optræder der nyvækst af planteceller, såkaldt kallus (se den­ne artikel), eller døde, brune, uregel­mæssige pletter. Skaden kan være op­stået ved vindslid og hagl eller såring ved uforsigtig brug af redskaber som hakkejern, plæneklipper og traktor. Sår åbner adgang for svækkende snyl­tere som gråskimmelsvampen og blød­rådbakterien og bør derfor så vidt muligt undgås. Beskæringssår hører også til de mekaniske skader; de bør omhyggeligt lukkes med maling, pode­voks eller lignende.

 

Klimaforvoldte skader: Klimaet er be­stemmende for sammensætningen af den lokale flora. I vore haver dyrkes planter, der af naturen hører hjemme i en lang række forskellige klimazoner og økosystemer. I en dansk have, der

ofte er godt vindblæst, plantes der både rododendron fra Europas bjerg­egne og palmeliljer fra den amerikan­ske ørken sammen med indfødte dan­ske planter. Rododendron svides ofte i frostperioder på grund af vandmangel, medens palmeliljerne drukner i den ­våde danske vinter. Kuldeskader ses ofte som klorotiske skud (uden grøn­korn) i vækstperioden, eller planterne kan ligefrem fryse ihjel. Omvendt dræ­bes drivhusplanter let, hvis der ikke åbnes for vinduerne på en varm som­merdag, enten på grund af vandmangel eller fordi deres æggehvide stoffer koa­gulerer i varmen.

 

Kemiske påvirkninger: Ytrer sig, når der optræder mangel på eller overmål af bestemte næringsstoffer. Gulfarv­ning forekommer bl.a. ved jernman­gel, rødfarvning ved fosformangel og visne bladrande og brune pletter mel­lem bladnerverne ved henholdsvis kali­um- og magnesiummangel. Bladene bliver mørkegrønne ved overdreven tilførsel af kvælstof, og ved kloridska­de får de visne bladrande. Forkert surhedsgrad (pH) eller for højt indhold af salte resulterer i svækket vækst.

I de senere år er luftforureningen ble­vet et alvorligt problem mange steder. Sod kan give mørke belægninger på blade og nåle; specielt nålene tager alvorlig skade, idet de først kastes efter 3-4 år. Svovldioxid fra oliefyrsrøg fremkalder lyse partier mellem blad­nerverne, og i byerne tager vejtræerne ofte skade på grund af gas, der trænger ud fra utætte rør, og ikke mindst på grund af brugen af vejsalt.

Facebook
Opret din egen Havebog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.783 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad har du i din have?