Gærdesnerlen har en flere m lang stængel, som slynger sig omkring naboplanter og op i buske og småtræer.
Dens blade er hjerteformet-pilformede, og blomsterstilkene er firkantede med kun en blomst på hver stilk. Den tragtformede krone er snehvid eller blegrød og 5 cm i diameter. Den underjordiske stængel breder sig stærkt til alle sider.
Gærdesnerle (Calystegia sepium) har smukke tragtformede blomster.
Vækstkrav: I naturen vokser gærdesnerie i rørsumpe ved ferskvand og ved stranden, på strandvolde og i levende hegn. Den trives bedst i næringsrig jord og fuld sol.
Pleje: Gærdesnerle er en kraftig vildstaude, som i haven ikke kræver nogen særlig pleje. Her kan der snarere være tale om at begrænse dens udbredelse, for at den ikke skal kvæle naboplanterne. Af hensyn til de smukke blomster kan man være tilbøjelig til at lade snerlen brede sig uhæmmet i sommerhalvåret. Dens stængler kan da danne et tæt virvar op ad nabostauder og buske, men når snerlernes stængler og løv visner hen på efteråret, er det intet smukt syn - og stænglerne er vanskelige at fjerne.
Anvendelse: Gærdesnerlen bør anvendes med omtanke og kun plantes på steder, hvor dens vækst kan holdes under kontrol f.eks. op ad et raftehegn, hvor der ikke findes andre slyngplanter. Man kan hindre de underjordiske udløbere i at brede sig til siderne ved at nedgrave lodrette skiver af tjærepap eller plastic, så at planterne kommer til at stå som i en »urtepotte«. I naturhaven er gærdesnerlen selvskreven, men også her kan den brede sig på bekostning af naboplanterne.