
Gartner Preisler har eksisteret siden 1878, og drives i dag af fjerde generation. Vi må derfor sige at have mange års erfaring i blomster, planter og grønt. Vi nyder vort erhverv og sætter en ære i at servicere både vore erhvervs- og privatkunder.
I vores store havecenter, kan De finde et rigt varieret udvalg af nye planter, buske og træer til Deres have i et altid varieret sortiment af årstidens aktuelle planter, desuden har vi i vort sommerland et stort udvalg af havekrukker.
Vore dygtige faguddannede gartnere står naturligvis til rådighed med plantevejledning og plantesammensætning til netop Deres have.