Logo

Gyldenris - Soli'dago 'hybrida

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gyldenris - Soli'dago 'hybrida

Gyldenris er en af vore nemmeste og smukkeste stauder med en lang blom­stringstid. Desværre er den så villig til at brede sig på naboplanternes bekost­ning, at den visse steder kan blive et besværligt ukrudt. I mindre haver bør man tage særlige forholdsregler, så gyldenrisene holder sig på den oprin­delig tiltænkte plads.

Gyldenris har kraftige, krybende rod­stængler og oprette, ugrenede stængler med små lancetformede blade. Blom­sterstandene er store og akslignende, sammensat af mange gule kurvblom­ster. Efter afblomstringen udvikles en dekorativ hvid frøuld, som er med til at sprede frø til uønskede steder i haven eller hos naboerne. Gamle typer af gyldenris bliver indtil 2 m høje, mens de nu foretrukne sorter kun bliver omkring 1 m høje.

 

Gyldenris (Solidago hybrida). Sorten 'Leraft' trives godt i fuld sol.

 

Vækstkrav: Gyldenris stiller ikke stør­re krav til jordbunden, men trives på både lerjord og sandjord. Deres krafti­ge vækst fordrer en del vand; i tørre perioder hænger bladene slapt ned. De kan vokse i skygge, men trives bedst i fuld sol og kræver hverken læ eller vinterdækning.

 

Pleje: Gyldenris kan formeres ved frø­udsæd, stiklinger eller ved deling af ældre planter. Plantning og omplant­ning foretages bedst i april-maj, inden nyvæksten er for stærk. De ældre sor­ter med høje stængler kræver opbin­ding, som bedst foretages med bast eller jutegarn, tilbundet tonkinstokke, der opsættes med passende indbyrdes afstand, uden at man strammer de enkelte planter sammen. For at hindre de krybende rodstokke i at brede sig til alle sider kan man nedgrave plasticfo­lie lodret rundt om gyldenrisgruppen. Planterne må deles med få års mellem­rum. Toppen skal ikke nedskæres før i det tidlige forår.

I vintertiden kan den visne top med den fine frøuld have stor dekorativ virkning, ikke mindst i rim­frost eller sne.

 

Anvendelse: Gyldenris er en populær plante i staudebedet, især p.gr. af vækstkraften, den lange blomstring og evnen til at overleve under selv de ugunstigste vilkår. I en naturhave vil gyldenris brede sig som ukrudt og er vanskelig at begrænse eller udrydde. I snithaven er den derimod velegnet; dens blomster er meget holdbare i afskåren stand. I blomsterbedet bør den plantes sammen med andre krafti­ge stauder som hestemynte, høstasters og solhat.

 

Et gyldent staudebed med gyldenris forrest, solhat (Rudbeckia fulgida) i midten og kæmpe­solhat (Rudbeckia nitida) bagest.

 

De »gammeldags« gyldenris har ofte en stiv vækst og kan let angribes af meldug.

 

Arter og sorter: I haver og parker dyrkes en række forskellige arter af gyldenris, af hvilke de fleste stammer fra Nordamerika, mens kun en enkelt (Solidago virgaurea) er vildtvoksende i Danmark og det øvrige Europa.

Solidago caesia har en blygrå, hård stængel og små lancetformede blade, der kan minde om piletræets blade; under blomstringen bliver stænglerne en smule overhængende. Blomsterkur­vene er rent guldgule og sidder i blad­hjørnerne. Den blomstrer til langt hen i oktober og bliver 60-70 cm høj.

Solidago canadensis stammer, som navnet siger, fra Canada; den kan blive indtil 2 m høj. Stænglerne er besat med korte hår. Bladene er skarpt savtakke­de med håret underside. De guldgule kurvblomster sidder ensidigt på de mere eller mindre krumme stængler i endestillede og klase lignende stande. Den krydses let med bl.a. Solidago virgaurea; en hybrid af disse to arter findes i handelen under navnet 'Nana' og bliver knap 30 cm høj.

 

Solidago cutleri er en godt 20 cm høj plante, som i planteskolerne oftest for­handles under det gamle navn Solidago brachystachys. Den udvikler tæt for­grenede planter med lysegule blomster i tætte blomsterstande.

 

Solidago graminifolia, græsbladet gyl­denris, egner sig godt til fugtige, ja ligefrem sumpede voksesteder. Dens stængler er tynde, men stive og indtil l m høje. Bladene er spidse, smalle og minder lidt om græsblade.

 

Solidago virgaurea findes vildtvoksen­de på skrænter, i ege krat og skovbryn i det meste af Danmark. Det er en stiv plante, der bliver 25-80 cm høj. De nederste blade er stilkede, elliptiske og savtakkede, de øverste lancetformede og helrandede. De guldgule kurve er samlet i en lang, smal top. Hver kurv har omkring 10-12 tungeformede randkroner .

Ved krydsning mellem de ovennævnte og andre arter er der opstået en lang række sorter, der er egnede til anven­delse i haver og parker. Sorterne kan opdeles i tre hovedgrupper efter deres vækst og blomsterstandens bygning.

 

Almindelig gyldenris (Solidago virgaurea) er vildtvoksende i Danmark. Velegnet især i naturhaver.

 

Fjergyldenris har fjerformede blom­sterstande og en løs, elegant vækst. 'Goldstrahl' har en kraftig vækst med mørkt løv og guldgule blomster i sep­tember-oktober; højde 90 cm. 'Lemo­re' har svovlgule kurvblomster i juli-­august og bliver 90 cm høj. 'Leraft' er måske den mest populære sort. Den er kun 50 cm høj og behøver derfor aldrig opbinding. Væksten er stærkt forgre­net og blomsterne guldgule. Blom­string i august-september.

 

Mimosagyldenris har alle en let og sirlig vækst med lysegrønt løv og mimose-lignende blomster i fjerbuskagti­ge, oprette toppe. 'Golden Falls' blom­strer i august med smørblomstgule blomster; højde 90 cm. 'Golden Gate' har lysegule blomster i august-septem­ber; 80 cm høj. 'Goldenmosa' har store guldgule, lette blomstertoppe i juli­-august; højde 70 cm. 'Golden Shower' har guldgule blomsterstande allerede i juli; højden er 80 cm.

 

Søjlegyldenris er sorter med stiv, op­ret, næsten søjleformet vækst. 'Spat­gold' har mørkegrønt løv og guldgule blomster i september; den bliver 70 cm høj. 'Strahlenkrone', 60 cm høj, har en stiv, kompakt vækst og flade, strålefor­mede blomsterstande i juli-august.

 

Opbinding af gyldenris og andre høje stauder skal gøres så diskret som muligt. Anvend »ærteris« af hasselgrene, tonkinstokke (bambusstokke), forbundet med sejlgarn, eller en tonkinstok med en påskruet ring af ståltråd.

 

Sygdomme: Især de gammeldags sorter angribes let af meldug, som kan fjernes ved sprøjtning med Captan. Det er dog bedre at undlade plantning af meldug­modtagelige sorter.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.078 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her