Logo

Hæg - Prunus padus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hæg - Prunus padus

Det nordiske navn hæg er i slægt med ordene hæk og hegn og hentyder der­for utvivlsomt til træets naturlige vok­sested i skovhegn eller skovbryn. På flere sprog kaldes træet for majtræ, og netop i maj er hæg dækket af talrige klaser af herligt duftende hvide blom­ster. Hæg danner store buske eller flerstammede træer på indtil 15 m²s højde. Kronen er tæt, grenene over­hængende med kviste, som først er dunhårede, senere glatte. Barken er glat, mørkebrun eller næsten sort; in­derbarken har en ubehagelig lugt. Bla­dene er elliptiske og kort tilspidsede; oversiden er mørkegrøn, undersiden blågrøn. Bladstilken er grøn og forsy­net med to kirtler. Blomsterne er rent hvide med en meget fin duft; de sidder 15-20 sammen i hængende klaser og springer ud samtidig med løvspringet. Frugterne er på størrelse med ærter; de er kugleformede, sorte og indeholder en enkelt, rynket, oval sten. Hæg ken­des let på knoppernes duft og smag af bittermandel, som skyldes stoffet amygdalin. Sorten 'Watereri' har særlig lange og elegante blomsterklaser.

 

Vækstkrav: Hæg vokser vildt i hele Europa og det nordlige Asien. Den foretrækker en fugtig, muldrig jord og træffes mest i skovbryn, i lysninger i skoven samt langs bredden af åer og søer. Hvor forholdene tiltaler den, breder den sig let ved rodskud og kan her danne tætte krat, der kan dække store arealer.

 

Pleje: Hæg formeres ved frø, som stratificeres straks efter indhøstningen og sås i fugtig jord det følgende forår. Ældre planter kan være vanskelige at omplante p. gr., af de kraftige pælerød­der. Hæg plantes tidligt om foråret eller om efteråret. Den kræver hver­ken beskæring, udtynding, opbinding eller vinterdækning.

 

Anvendelse: Hæg er en velegnet plan­te i havens »skovbryn«, ikke mindst i natur- og fritidshaver. Er jorden til­strækkelig fugtig, kan man plante tætte krat eller lunde af hæg. I parcelhusha­ver kan man anvende hæg som soli­tærplante på plænen, ved havens vand­parti eller som overstander over ha­vens surbundsbed, i rododendronha­ven eller atriumgården. Hæg kan også opstammes og sælges af planteskolerne som stammetræer til plantning langs gader og veje samt på parkeringsplad­ser.

Hæg kan i øvrigt plantes sammen med andre skovplanter som hassel, hvid­tjørn, hyld, kvalkved, benved og skov­abild. Sørg for god indbyrdes afstand, da ældre planter er pladskrævende.

Prunus padus 'Watereri' er en hæg med særlig lange blomsterklaser.

 

Andre arter:

Glansbladet hæg (Prunus serotina) stammer fra Amerika og min­der meget om vor almindelige hæg, men bliver væsentlig højere og krafti­gere. Dens krone er smal og opret, sidegrenene stive og glatte. Bladene er smalle, skinnende blanke og lysgrønne på undersiden. Klaserne er små og i modsætning til den almindelige hægs oprette, ikke hængende. Frugterne modner sent; de er sortrøde og bærer ved basis resten af bægeret som en krans. Glansbladet hæg trives på både tør og fugtig jord: den er derfor ud­mærket til læplantning, til mellem­plantning og randplantning ved gran­plantager, på hedejord og sandjord, i læhegn og i vildtremiser.

Weichsel (Prunus mahaleb) anvendes som prydbusk i haver og parker. Se artiklen Weichsel.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (17 stemmer)
Siden er blevet set 9.113 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad har du i din have?







Effektiv reklame - klik her