Handicaphave

En handicaphave er en have, hvor der i planlægning og i praktiske detailløsnin­ger er taget udvidet hensyn til bevægel­seshæmmede.

Der skelnes i det følgende ikke mellem privathaven og institutionshaven; hvad enten det gælder at hjælpe et bevægel­seshæmmet familiemedlem eller bebo­ere og patienter på en institution, er målet det samme: i alle tilfælde at give de bevægelseshæmmede mulighed for jævnlig naturkontakt, adspredelse og motion.

Haven skal være overskuelig og egnet til at opleve fra en bænk eller en kørestol, og der bør være mulighed for kortere ophold i læ for regn og vind. Videre må der være stier i et omfang, så den bevægelseshæmmede kan fær­des i haven, og trapper og ujævne eller løse befæstelser bør helt undgås eller begrænses mest muligt.

I Boligministeriets »Bygningsregle­ment 1977«, som kan købes i boghan­delen, findes der i pkt. 2.1.4 retnings­linjer for praktiske foranstaltninger, der kan lette bevægelseshæmmedes færden. Der tænkes først og fremmest på adgangsarealer; men når det gælder institutionshaven, må retningslinjerne betragtes som minimumskrav, mens de for privathaven normalt kan opfattes som vejledende.

Havens indretning og udstyr

Ligesom man indendørs, i materiale­valg og udformning af inventar og redskaber, tilgodeser den handicappe­des behov for tilfredsstillende arbejde og adspredelse samt behovet for at være selvhjulpen, må de samme hen­syn tages i haven.

Havens stier og hvilepladser skal kun­ne tåle den forventede færdsel under skiftende vejrforhold og årstider og befæstes derfor bedst med betonfliser eller belægningssten med ru overflade. Niveauforskelle udlignes med ramper, der ikke er stejlere end 1:20, svarende til en højdeforskel på højst lodret for hver vandret.

For at give hvilemulighed indrettes afsatser (reposer); der bør opsættes håndlister, og der bør være beskyttel­seshegn for kørestole, så at hjulene ikke kommer uden for befæstelsen.

For at give den handicappede mulig­hed for at arbejde med i haven kan bedene hæves med støttemure og kum­mer, så der bliver en passende arbejds­højde. Selv for personer, der bruger kørestol, er der ved opbygning af kraftige borde i passende højde mulig­hed for at arbejde med såning og prikling af sommerblomster og køk­kenurter, eller bordene kan udformes som egentlige plante bede eller kum­mer med mindst 's jorddybde. Når der herved bliver tale om, at kun begrænsede jordmængder er til rådig­hed for planterne, skal dyrkningen være som ved baljeplanter. Med rime­lige installationer kan den handicappe­de selv klare de særlige krav til vanding og gødskning.

De handicappedes hvilepladser og ar­bejdspladser i haven bør skærmes mod sol, regn og vind.

Havestuer og drivhuse

Hvis havestuen betragtes som en del af haven snarere end af huset eller som arbejdsplads for den handicappedes havearbejde, er der rige muligheder for en meningsfyldt beskæftigelse. Drivhuset byder på de samme fordele, og frit beliggende i haven giver det større naturkontakt og afveksling fra dagligdagen og dens miljø. Ved køb af drivhus må man tænke på dets rumme­lighed i forhold til den handicappedes arbejdshøjde, og døren bør være en bred skydedør uden dørtrin.

Fælles for havestue og drivhus er, at de »forlænger« havesæsonen og i kraft af deres beskyttede klima giver mulighed for den handicappedes arbejde også i de koldere måneder.

Redskaber

Mange værktøjer og redskaber kan leveres med andre skaftlængder og udformninger, end man til daglig ser; man bør derfor spørge efter kataloger eller opsøge butikker med meget stort udvalg.

Ideer til haveanlæg for bevægelses­hæmmede kan med fordel udnyttes af ældre eller fysisk svage mennesker, så at det daglige havearbejde ikke bliver en byrde, men en fortsat glæde.