Logo

Hemlock - Tsuga

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hemlock - Tsuga

Til hemlock -slægten hører 10 arter, af hvilke de fleste er vildtvoksende i Nordamerika. Kun enkelte af arterne er hårdføre i Danmark. Det er nåletræer med udelukkende langskud; nålene er ret korte og har en tydelig grøn stilk. Koglerne er små, hængende og modner det første år, men bliver siddende på træet endnu et år efter frøspredningen. Kogleskællene har et lysere farvet skjold, medens dækskællene er skjulte.

 

Hemlock (Tsuga) har en langsom tilvækst og er derfor velegnet i små haver.

 

Vækstkrav: Hemlock trives bedst i en let, muldet jord, der ikke bliver for tør. Jorden bør desuden være sur, og planten kan derfor med fordel vokse sammen med rododendron og lyng. De første år bør træet skånes mod stærk blæst og trives bedst i lidt halvskygge. Rodsystemet er rigt forgrenet, og træet kan derfor tåle at omplantes selv som stort.

 

Anvendelse: Da de forskellige arter af hemlock ikke bliver særlig store i Dan­mark, kan de anbefales også til mindre haver, bedst som solitærtræer med god plads til alle sider. I større haver og parker er hemlock et fint træ som overstander i rododendronkrat.

 

Arter:

Bjerghemlock (Tsuga mertensi­ana) vokser i de vestlige bjergegne i Nordamerika, hvor træet bliver indtil 50 m højt. Nålene er 8-25 mm lange, tykke og med hvælvet overside. De har spalteåbninger på begge sider; det be­virker, at farven bliver blågrå. Væk­sten er slank, næsten søjleformet, og koglerne er ca. 8 cm lange. Her i landet bliver træet indtil 4 m højt; det er ret langsomtvoksende og trives bedst i fuld sol. Blev indført til Europa i 1851.

 

Canadisk hemlock (Tsuga canadensis) bliver i hjemlandet mdtil 30 m høj. Væksten er bred, og der udvikles ofte flere stammer. Topskuddet er let bø­jet. Skuddene er tæt hårede, og de friskgrønne nåle er svagt udrandede i spidsen. Vinterknopperne er spidse. Koglerne bliver 2-2,5 cm lange og har kort stilk. Planten blev indført til Eu­ropa i 1736, og den vokser nu mange steder i parker og større haver. Den tåler en del blæst og trives godt i halvskygge, men tåler ikke et varmt og tørt klima. Nålenes vinterfarve er gulgrøn.

 

Forskelligbladet hemlock (Tsuga di­versifolia) er vildtvoksende i Japan, hvor træet bliver indtil 25 m højt. De unge grene er rødbrune; nålene er udrandede i spidsen. Oversiden er mørkegrøn og blank, medens undersi­den er sølvgrå af to hvide striber spal­teåbninger. Koglerne bliver ca. 2 cm lange. Væksten er bred med en tæt krone og overhængende skudspidser. Herhjemme vokser den ofte som en kraftig busk med flere stammer på basis. Velegnet i mindre haver; fuld­stændig hårdfør.

 

Vestamerikansk hemlock (Tsuga hete­rophylla) bliver indtil 70 m høj og er udbredt fra Sydalaska til California. Væksten er nærmest søjleformet med en enkelt gennemløbende stamme. Topskuddet går lige til vejrs og er næsten piskeformet med korte, vand­rette sidekviste. Alle grene er vandret udstående. Nålene er svagt udrandede i spidsen. Vinterknopperne er buttede. Koglerne bliver 2-2,5 cm lange og er ustilkede. Træet anvendes såvel i skove som i parker og tåler en del skygge. På udsatte steder bliver nålene om vinteren brunlige; men nye vokser frem i løbet af sommeren. Den fore­trækker både fugtig luft og fugtig jord.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (8 stemmer)
Siden er blevet set 5.917 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her