Logo

Hornskulpe - Glaucium

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hornskulpe - Glaucium

Slægtsnavnet Glaucium kommer af græsk glaukos, blågrøn, og hentyder til plantens farve. Det danske navn horn­skulpe hentyder til frugten, der er en hornformet krummet, skulpelignende kapsel.

Planten indeholder, især i roden, en hvid mælkesaft, som er ret giftig. Bla­dene er lappede eller fjersnitdelte. De er oftest blågrønne med en ru og håret overflade. De enlige, ret store blom­ster har fire kronblade, mange støvbla­de og en tobladet støvvej med to argrene. Blomsterfarven er rød eller gul.

 

Strand-hornskulpe (Glaucium flavu-m).

 

Vækstkrav: Hornskulpe vokser bedst i let kalkholdig jord på et sandet og solrigt sted.

 

Pleje: Frøet sås på blivestedet i begyn­delsen af april eller i september-okto­ber. Småplanterne tyndes ud om for­året til ca. 25 cm's afstand. Da planten allerede i kimstadiet har en lang, kraf­tig pælerod, er den vanskelig at plante om.

 

Anvendelse: I blomsterbed, fortil i et busket eller som indslag i en blomster­eng.

 

Arter:

Rød hornskulpe (Glaucium cor­niculatum) er enårig og vildtvoksende i Sydeuropa, 15-50 cm høj med hårede stængler og blade. Blomsterne, der er fremme juni-august, er teglstensrøde til højrøde.

 

Strand-hornskulpe (Glaucium flavum) bliver 30-60 cm høj. Bladene er ustil­kede, blomsterne citrongule. Planten er vildtvoksende i Mellemeuropa. I Danmark findes den ved stranden i den vestlige del af Limfjorden samt på Fanø.

 

Hornskulpe og andre »vilde« planter i havens blomstereng sås kun på helt ukrudtsfri jord; den bedste såtid er efterår eller forår. De trives alle bedst på en letmuldet, veldrænet jord.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.095 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her