Logo

Hortensie - Hydrangea

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hortensie - Hydrangea

Længe før hortensie-arterne kom til Europa, havde de været dyrket i Kina og Japan, hvorfra de blev hjembragt af plantejægere og opdagelsesrejsende. Det påstås, at de fik navn efter Hor­tense Barre, der forklædt som plante­jæger ledsagede sin elsker, den franske botaniker Philibert Commerson, på rejser i Kina. Men de lærde er uenige om navnets oprindelse. Nogle mener således, at planten fik navn efter Na­poleons steddatter, Hortense de Beau­harnais, andre, at det var efter Horten­se van Nassau-Siegen, gift med en nederlandsk opdagelsesrejsende fra det 18. årh. Det botaniske artsnavn har en mere prosaisk oprindelse. Det stammer fra græsk hydor = vand og angeion = kar og hentyder til plantens store krav til vand og fugtighed. Bladene er modsatte og ofte tæt besat med hår. Blomsterne sidder i endestil­lede klaser; de er tvekønnede eller ufrugtbare (sterile). De sterile blom­ster findes oftest som rand blomster i klasen og har meget store, kronbladlig­nende bægerblade, mens de egentlige kronblade er stærkt reducerede eller mangler helt. De frugtbare (fertile) blomster har et 4-5-lappet bæger, 4-5 kronblade, 8-10 støvblade og en støv­vej med 2-4 grifler. Frugten er en kapsel med mange frø. Nærmere be­skrivelse findes under de enkelte arter.

 

Havehortensie (Hydrangea paniculata 'Grandiflora') har sterile, rent hvide blomsterhove­der fra juli til september.

 

Ikke alle hortensier er hårdføre, men i sommerhalvåret kan de anvendes som dekoration på terrassen eller i atriumhaven.

 

Vækstkrav: Jorden skal være humus­rig, dybmuldet og veldrænet med et reaktionstal under 7, dvs. en sur jord. Ved gødskning bør man altid anvende »sure« gødninger som svovlsur ammo­niak, svovlsur kali og ammoniumni­trat. Blomsterfarven hos enkelte arter ændres efter jordens surhedsgrad (se under almindelig hortensie, Hydran­gea macrophylla). Alle hortensier kræ­ver fugtig jord og rigelig vanding i vækstperioden. De trives både i sol og i halvskygge.

 

Pleje: Hortensie formeres ved urteag­tige stiklinger, som afskæres i juni eller juli og stilles i vand, hvor' de hurtigt udvikler rødder. Derefter pottes de i tørveblandet jord (enhedsjord type P) og kan udplantes på friland i løbet af efteråret. Planteskolerne forhandler i reglen hortensier som potteplanter el­ler klumpplanter. Plantning kan fore­tages forår eller efterår, bedst i et plantehul, som forinden er godt gen­nemvandet. Planterne kræver ingen særlig vedligeholdelse; dog bør ældre planter udtynde s ved bortskæring af enkelte grene helt ved basis. Tilbage­frosne skudspidser fjernes, når blad­knopperne er ved at udvikle sig.

 

Hortensier sætter pris på en lun vokseplads op ad en sydmur, men de skal ubetinget have meget vand.

 

Anvendelse: De stærkt forædlede pot­teplanter af hortensie med store, tætte blomsterhoveder egner sig ikke til plantning i en moderne have. De er drivhusplanter, som hører hjemme i vinterhaven, drivhuset eller vindues­karmen. De øvrige typer er smukke prydbuske til plantning sammen med andre blomsterbuske , især surbunds­planter som rododendron.

 

Orange type af den almindelige hortensie (Hydrangea macrophylla).

 

Arter:

Hydrangea anomala (klatrehor­tensie) er en klatreplante, der er nær­mere omtalt i artiklen Klatrehortensie.

 

Hydrangea arborescens (træagtig hor­tensie) danner tætforgrenede, oprette, indtil 3 m høje buske. Blomsterstande og unge skud er besat med såkaldte striglehår , som er fortykkede ved basis og sidder trykket tæt op ad planten. Bladene er ægformede og 6-16 cm lange. Blomsterstanden er en rigt for­grenet halvskærm med mange hvide, fertile blomster i juli-august. De steri­le blomster har 4 ægformede, hvide bægerblade. Der findes tre underarter af den træagtige hortensie:

 

Hydrangea arborescens ssp. arbores­cens med grøn bladunderside og oftest uden sterile blomster er velegnet til plantning i sol og halvskygge.

 

Hydrangea arborescens 'Grandiflora' er en helt steril form af Hydrangea arborescens ssp. arborescens. Den bæ­rer 10-18 cm brede, runde blomsterho­veder med grønlighvide blomster.

 

Hydrangea arborescens ssp. discolor har grå bladunderside, dækket af et filtagtigt eller fløjlsagtigt, gråt hårlag. Der findes ingen eller kun få sterile rand blomster. Planten kaldtes tidligere Hydrangea cinerea.

 

Hydrangea arborescens 'Sterilis' er den sterile form af Hydrangea arborescens ssp. discolor. Den har 10-15 store hvi­de enkeltblomster, der er samlet i store halvkugleformede blomsterstande.

 

Hydrangea arborescens ssp. radiata har tæt hvidfiltede bladundersider. Blom­sterne er hvide i udspring, senere let rødlige, og er samlet i store halvskær­me med hvide, sterile randblomster. Blomstring i juni-juli; velegnet både som bladplante og som blomsterplan­te. Solgtes tidligere under navnet Hy­drangea radiata.

 

Hydrangea aspera med hvide, sterile randblomster og blålige, fertile blomster i midten af klasen.

 

Hydrangea aspera danner buske eller 1-4 m høje småtræer. Skud og blom­sterstande er besat med både stive, oprette hår og krusede, tilliggende og udstående hår. Bladene er fra aflange til ægformede eller trekantede, 5-35 cm lange; bladstilken er 4-21 cm lang og tæthåret. Blomsterstanden er en mangegrenet, flad halvskærm. De fer­tile blomster er hvide eller blålige og taber kronbladene enkeltvis under afblomstringen; de sterile randblomster er hvide. Af denne art findes 4 under­arter (subspecies):

 

Hydrangea aspera ssp. aspera har især betydning som bladplante p.gr. af den tætte, fløjlsagtige, udstående hårfilt på bladenes underside. Blomsterknopper­ne er blåfiltede og udvikles til store flade halvskærme med en mængde pur­purblå blomster på kraftige stilke hØjt over bladene.

 

Hydrangea aspera ssp. robusta har en tæt belægning af strigleformede hår på bladundersiderne. Væksten er udbredt og løs, blomsterne purpurblå.

 

Hydrangea aspera ssp. sargentiana er den smukkeste af underarterne. Busk­en bliver knap 2 m høj med kun svagt forgrenede skud, der er besat med 2-5 mm lange, kødfulde (sukkulente), ud­stående duskhår , der er spaltet i spid­sen. De unge skud farves purpurrøde af hårbeklædningen. Bladundersiden er fløjlsagtig. Blomsterstanden er en stor hvælvet halvskærm med lysviolet­te, fertile blomster og hvide, sterile randblomster. Blomstring i august. Den trives bedst på en fugtig, sur jord i halvskygge. Kaldtes tidligere Hydran­gea sargentiana.

 

Hydrangea aspera ssp. strigosa minder meget om ssp. aspera, men har meget større blade, forsynet med tilliggende, ikke udstående, hår på undersiden.

Blomsterskærmene har hvide eller pur­puragtige randblomster . Den kræver sur jord og læ for at trives godt.

 

Hydrangea heteromalla er en kraftig busk, hvis ældre grene har rødbrun, afskallende bark. Unge skud og blom­sterstandene er besat med tiltrykte filthår. Blomsterstandene består af fer­tile, rent hvide blomster; de sterile randblomster har. hver fire hvide bæ­gerblade.

 

Hydrangea involucrata er en 2 m høj busk, hvis grene er besat med bitte små hår. Før udspring er blomsterstanden omgivet af 2-3 store højblade. De fertile blomster er hvidlige, de sterile rand blomster rosalilla. Blomsterhove­derne åbner sig gradvis over en lang periode fra juli til hen i september.

 

Hydrangea macrophylla (almindelig hortensie) udmærker sig ikke som de tidligere omtalte arter ved en særlig smuk vækst og dekorativt løv med tæt hårbeklædning; dens fortrin er de ko­lossalt store, næsten kugleformede blomsterhoveder. De fertile blomster er hvide, de sterile randblomster hvi­de, rosa eller blå; blomsterfarven er afhængig af jordens surhedsgrad. På sur jord med lavt reaktionstal bliver blomsterne blå; på neutral eller svagt basisk jord bliver de rosa, røde eller hvide. De reneste blå farver fremkom­mer ved et reaktionstal mellem 4,5 og 5,5. Ved udstrøning af 1 g aluminium­sulfat pr. m' om efteråret og igen om foråret kan man opnå en bedre blå­farvning. Der dyrkes en lang række sorter og hybrider af almindelig hor­tensie, hvoraf en række kan anbefales.

 

Hydrangea macrophylla 'Bluewave' er opstået som en ukontrolleret frøplante af sorten Hydrangea macrophylla 'Ma­riesii' . Den nye sort er en af de bedste til mindre haver. Blomsterstanden er symmetrisk skærmformet og midter­blomsterne sterile og blå, mens rand­blomsterne er rosa, lilla eller blegt ensianblå. Skudspidserne kan fryse til­bage om vinteren. Ved tilbageskæring om foråret udvikles hurtigt nye blom­sterdygtige skud.

 

Hydrangea macrophylla 'Bouquet Ro­se' har store lillarosa eller rent rosa blomster. På sur jord sker der en vis blåfarvning. Planten er hårdfør, men de blomsterbærende skud er ret tynde og svage.

 

Hydrangea macrophylla 'Mariesii' er en gammel sort, som kom til Europa fra Japan i 1879. Den danner tætte, meterhøje buske. Blomsterstandene er halvkugleformede; midterblomsterne er fertile, men blandet med enkelte sterile blomster. Udenom sidder en dobbelt række af rosenrøde eller lyse­blå randblomster; farven afhænger af jordens surhedsgrad.

 

Hydrangea macrophylla 'Veitchii' kan blive næsten 2 m høj. Blomsterstande­ne er små og flade, de enkelte blomster til gengæld store. Deres renhvide farve ændres tillysrosa under afblomstrin­gen.

 

Hydrangea macrophylla 'Whitewave' danner smukke buske på indtil 120 cm's højde. Væksten er frodig og bla­dene tykke, næsten skeformede. Blomsterne er samlet i halvskærme frit over busken. Midterblomsterne er fer­tile, blå eller rosa, randblomsterne meget store, hvide og har bølget kant. Trives godt i skygge.

 

Hydrangea paniculata (havehortensie ) danner rigt forgrenede buske, som i Danmark kan blive indtil 3 m høje. Grene og blomsterstande er dækket af bitte små hår. Blomsterstanden er en­destillet, kegleformet og forsynet med indtil 1 cm lange hindeagtige forblade. De fertile blomster har 5 hvide kron­blade. De sterile blomster er jævnt fordelt i blomsterstanden. De har 4 hvide kronblade. For at opnå veludvik­lede blomsterstande kan man nedskæ­re kraftige etårige skud over to blad­par. Havehortensie er en taknemmelig havebusk, som trives i almindelig ha­vejord på en solåben vokseplads.

 

Hydrangea paniculata 'Grandiflora' er den mest dyrkede sort. Den topform e­de blomsterstand bliver indtil 30 cm lang og består næsten udelukkende af sterile, renhvide blomster, som efter­hånden skifter til lysrosa eller rødlige nuancer. Blomstringstiden er juli-sep­tember.

 

Hydrangea quercifolia (egebladet hor­tensie) findes sjældent i haver og plan­teskoler; men det er en smuk art, som er værd at dyrke. Planten bliver 2 m høj. Unge skud og bladstilke er tæt besat med røde silkehår. Bladformen minder om egetræets; bladene har rød eller orange høstfarve. Blomsterstan­den er en tæt forgrenet top med kegle­formet omrids. De fertile blomster har 5 hvide kronblade. Hver topgren ender med en steril blomst med 4 kronblade, der først er hvide, senere rødlige. Blomstring fra juli til hen i august. Egebladet hortensie er en surbunds­plante, der kan plantes sammen med rododendron.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (27 stemmer)
Siden er blevet set 14.203 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
250405-07-2014 10:15:45 Henrik Schwartz
Hvor kan jeg købe aluminiumsulfat til blåfarvning af Hydrangea ? Venligst Henrik Schwartz
250528-07-2013 08:13:05 Olivia
Lige inden frosten kom - så brat i 2012 tog jeg nogle flotte skud på ca. 10 og 15 cm. og satte dem i vand. De stod grønne og fine i mit køkkenvindue H E L E vinteren (vandskifte hver anden dag). Da frosten var ovre her i foråret, blev de pottet ud i alm. så- og prikkelmuld, og 4 ud af 6 har slået rod. Det skal lige bemærkes, at de oprindelige blade som har glædet mig vinteren igennem visnede, men spirede herefter frem. De skal nu plantes ud i havens bed langs med huset og i fuld sol ligesom moderplanten. Den busk som jeg har taget dem fra var oprindelig hvid, men har skiftevis været lyseblå og let rødlig - og sidst hvor jeg tog skudene var den hvid - uden jeg har tilsat noget. Mange hilsener fra Olivia.
250616-08-2012 14:04:29 Søren Stigaard Sørensen
Særdeles læseværdig information
250702-10-2010 13:24:49 Birgit Toft
Plantede pan. Grandiflora i efteråret 2008. Nu er der i hundrevis små skud, der ligner planten på bladene. Jeg gav 328 kr. for planten, så man skulle da ikke tro, det var så let at formere. ER det virkelig rodskud? Talte med en gartner i Frederiksberg Have. Han siger, at hortensia ikke laver skud. Hvad skal jeg tro?

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her