Logo

Jacobinia carnea (syn. Justicia)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Jakobinia er en flot plante, der kan blive meterhøj. Den kræver megen varme, vand og gødning i vækstperioden - og den skal have frisk luft. Og så er den en ikke helt almindelig dekorationsplante.

Jakobinia er en flot plante, der kan blive meterhøj. Den kræver megen varme, vand og gødning i vækstperioden - og den skal have frisk luft. Den er lettest at dyrke i væksthus eller vinterhave, men kan også bruges som stueplante - og så er den ikke helt almindelig.

Jakobinia har store, ovale, mørkegrønne blade og lange, rørformede, lillarosa blomster i en stor, akslignende blomsterstand. Den blomstrer fra maj til august. Jakobinia stammer fra Brasilien, og den skal have megen varme i vækstperioden, men kræver også frisk luft, så stuen bør være godt ventileret. Den vil gerne stå lyst, men tåler ikke alt for megen sol. Den kræver megen næring, og det er bedst at plante den i en ret stor potte med kalkholdig muldjord og kompost. Om sommeren skal den have meget vand og gerne hyppige overbrusninger. Det er en plante, som kræver lidt arbejde, men man bliver også belønnet derefter.

Jakobinia skal beskæres

Den overvintrer bedst på en lys plads ved en temperatur omkring 15-16°C, men ældre planter bliver tit åbne forneden, og så må de skæres hårdt tilbage sidst på vinteren, hvis man skal gøre sig håb om at få dem til at buske sig igen. Det lykkes ikke altid tilfredsstillende, så for en sikkerheds skyld bør man anvende de afskårne topstiklinger. De skal være 8-10 cm lange og kan fra februar ti I apriI sti kkes i en fugtig, sandblandet jord med god undervarme. Når de er kommet i vækst, skal de skæres tilbage en gang eller to, da jakobinia ellers ikke forgrener sig tilfredsstillende.

Andre arter

Man dyrker flere arter af Jacobinia. En af dem er vintergylden, der har stedsegrønne, læderagtige blade og enkeltsiddende, hængende, rørformede blomster, som er røde foroven og gule forneden. Den blomstrer fra december til marts og bliver kun ca. en halv meter høj. Også den kan formeres ved stiklinger med undervarme i februar-marts. I øvrigt har den samme vækstkrav som jakobinia, bortset fra at den ikke skal stå køligt om vinteren.

Råd om pasning

Artikel billede Vand og gødning

Om sommeren, når blomsterne kommer, skal jakobinia have meget vand, og den sætter pris på jævnlige overbrusninger, som forøger luftfugtigheden omkring planten. Også om vinteren skal jorden holdes fugtig, men man kan alligevel vande lidt mindre.

Jakobinia kræver megen næring i vækstperioden, og skal vandes med en gødningsopløsning en gang om ugen fra apriI tiI august.

Artikel billede Lys og temperatur

Jakobinia skal have varme og lys, men ikke stærk sol. Om sommeren trives den ved almindelig stuetemperatur, men stuen skal være godt ventileret. Om vinteren skal den stå lyst ved 15-16°C.

Artikel billede Jord og omplantning

Omplantes marts-april kalkholdig muld og kompost.

Jakobinia (Jacobinia carnea) får først på sommeren tætte, oprette blomsterstande med lilla rosa, rørformede blomster.

Artikel billede

Hjemsted: Brasilien.

 

Vækstform: Stedsegrøn halvbusk, i naturen op til 2 meter høj.

 

Blade: Modsatte, lancetformede, med bølget kant, meget mørkegrønne og skinnende.

 

Blomster: Tolæbede, rørformede i tæt, cylindrisk top, 12-15 cm høj.

 

Anvendelse: Dekorationsplante.

 

Pasning: Vandes og gødes rigeligt i vækstperioden, mindre under blomstring. Frisk luft og let skygge. Efter afblomstring skæres tilbage. Overvintres lyst og varmt. Nye planter knibes eller vækstretarderes for at få busket vækst.

 

Jord: Enhedsjord.

 

Formering: Stiklinger af unge skud i april.

 

Problemer: Bladlus.

 

Andre arter:

- pauciflora (syn. Libonia floribunda) (foto herunder) - Vintergylden ­forgrenet, noget hængende vækst med enkeltsiddende, gule blomster

- pohliana - kraftig plante med røde blomster i tæt top

- suberecta - lav, busket plante med små, hvidfiltede blade, få, endestillede, røde blomster.

 

Artikel billede

Jacobinia pauciflora.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.628 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her