Logo

Jakobslilje - Sprekelia formosissima 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Jakobslilje - Sprekelia formosissima 2

Jakobsliljes botaniske navn Sprekelia er givet til ære for den tyske jurist

Johann Heinrich von Sprekelen (1691-1764), som havde en smuk have og et værdifuldt botanisk bibliotek i Ham­burg. Jakobslilje er hjemmehørende i Mexico og Guatemala, hvorfra løgene blev indført til Spanien og opkaldt efter den spanske skytshelgen Skt. Ja­kob. Slægten omfatter kun en art, Sprekelia formosissima, hvis løgdiame­ter er ca. 5 cm. Bladene er 30-45 cm lange og 1-2 cm brede, mens det rødlige skaft, der bærer den skarlagen­røde, korslignende blomst, er 20-30 cm langt. Bladene fremkommer i slut­ningen af blomstringsperioden eller, ved tidlig blomstring, efter afblom­stringen.

 

Pleje: Løgene lægges i en meget porøs jord, f.eks. en grov spagnumblanding, i april-maj. Efter lægningen holdes 15-20°C, og der tilføres meget vand og næring. Jo lavere temperaturen er i hvileperioden, jo senere blomstrer jakobslilje; blomstringen varer 7-10 dage. I juli visner bladene, hvorefter løgenes hvileperiode begynder. I hvile­perioden opbevares løgene tørt og frostfrit, helst omkring 14°C, idet de hverken må blive fugtige eller tørre for kraftigt ud.

 

Formering: Den normale formering af jakobslilje sker ved hjælp af sideløg. Frøformering er mulig, men besværlig. Støvdragerne og griflen modnes ikke samtidig, så når griflen i en blomst deler sig i tre, bestøver man den med støv fra støvdragerne i en yngre blomst. Seks uger efter bestøvningen er frøet færdigudviklet og skal sås umiddelbart herefter, ellers taber det spireevnen. Frøene sås i enhedsjord.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.465 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her